Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 7 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Guds mål opfyldt

    Guds mål opfyldt

    Kristus ønsker at styrke sit folk med sin krafts fylde, for at hele verden gennem dette kan blive omsluttet af en nådens atmosfære. Når Guds folk helhjertet overgiver sig til Ham, vil denne hensigt blive fuldført. Herrens ord til dem, der er knyttet til hans institutioner, er: “Tvæt jer, I, som bærer Herrens kar!” Es. 52,11. I alle vore institutioner bør egoisme vige pladsen for uegennyttig kærlighed og arbejde for sjæle nær og fjern. Da vil den hellige olie strømme fra de to oliegrene gennem guldrørene og ud i karret, der er beredt til at modtage den. Da vil Kristi medarbejderes liv virkelig blive en fremstilling af sandheden i hans ord.VM7 148.1

    Kærlighed til Gud og gudsfrygt, forståelse af hans godhed og hellighed vil strømme gennem hver eneste institution. En kærlighedens og fredens atmosfære vil trænge ind i hver eneste afdeling. Hvert ord, der tales og hver handling, der udføres, vil øve en indflydelse der er i overensstemmelse med himmelens. Kristus vil forblive i mennesker og mennesker vil holde fast ved Kristus, Da vil den evige Guds karakter, ikke dødelige menneskers karakter — vise sig i alt, hvad der udføres. Den guddommelige indflydelse, som hellige engle bringer, vil gøre indtryk på deres sind, som kommer i kontakt med arbejderne. Fra disse arbejdere vil der udgå en indflydelse, der vil blive som en liflig duft.VM7 148.2

    Når arbejdere med en sådan uddannelse bliver kaldet til at begynde på nye felter, vil de drage ud som Frelserens repræsentanter i stand til at gøre nytte i hans tjeneste og ved forskrift og eksempel give andre kundskab om sandheden for denne tid. Det smukke karaktermønster, som den guddommelige kraft har vævet, vil modtage lys og ære fra himmelen og vor verden vil stå som et vidne, der peger mod den levende Guds trone.VM7 149.1

    Da vil værket gå fremad med fasthed og fordoblet styrke. Arbejdere i alle stillinger vil modtage ny kraft. Skrifterne, der udsendes som Guds budbringere, vil bære den Eviges segl. Lysstråler fra helligdommen i det høje vil ledsage de dyrebare sandheder, de indeholder. Som aldrig før vil de få kraft til at vække sjæle til overbevisning om synd, til at skabe hunger og tørst efter retfærdighed og frembringe en levende iver efter de ting, som aldrig forgår. Mennesker vil lære om overtrædelsernes soning og om den evige retfærdighed, som Messias har frembragt ved sit offer. Mange vil blive ledet til Guds børns herlige frihed og stå sammen med Guds folk, når vor Herre og Frelser, som snart kommer i kraft og megen herlighed, bydes velkommen.VM7 149.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents