Selvunderholdende missionærer

Selvunderholdende missionærer

Selvunderholdende missionærer har ofte stor fremgang. Fra en lille og beskeden begyndelse bliver deres virksomhed udvidet, efterhånden som de går fremad under Guds Ånds ledelse. To eller tre bør påbegynde evangelisk virksomhed sammen. De, som har ledelsen af arbejdet, giver dem måske ikke noget løfte om økonomisk støtte, men lad dem alligevel fortsætte med at bede, synge, lære og leve sandheden. De kan begynde med at kolportere og på den måde gøre mange familier bekendt med sandheden. Når de fortsætter med deres arbejde, opnår de en velsignet erfaring. Følelsen af deres hjælpeløshed gør dem ydmyge, men Herren går foran dem og de finder yndest hos og får hjælp af både de rige og de fattige. Selv disse gudhengivne missionsarbejderes fattigdom er et middel til at skaffe dem indpas hos folk. Mens de fortsætter deres arbejde, får de på mange måder hjælp af dem, som de bringer åndelig føde. De udbreder det budskab, som Gud giver dem og deres anstrengelser krones med held. Mange mennesker, som aldrig ville være blevet vundet for Kristus uden disse beskedne arbejderes hjælp, vil komme til at lære sandheden at kende.VM7 23.1

Gud kalder på arbejdere, som vil drage ud på de modnede høstmarker. Skal vi vente, fordi der ikke er nogen penge i kassen og fordi der næsten ikke er nok til at underholde de arbejdere, som er ude på feltet nu? Gå frem i tro, så vil Gud være med jer. Løftet lyder: “Grædende går han ud, mens han bærer såsæden; med jubel vender han hjem, mens han bærer sine neg.” Sl 126,6.VM7 23.2

Succes avler succes. Lad os sikre os den ved udholdende anstrengelse, så vil værket gå fremad. Nye felter vil blive åbnet. Mange sjæle vil komme til sandheds erkendelse. Det, som tiltrænges, er mere tro på Gud.VM7 24.1

Vort folk har fået et stort lys. Til trods herfor har prædikanterne brugt mange af deres kræfter i menighederne, hvor de har undervist dem, som burde være lærere, oplyst dem, som skulle være “verdens lys”, vandet dem, fra hvem der skulle udgå strømme af levende vand, skænket dem rigdomme, som kunne have været miner af dyrebar sandhed, gentaget evangeliets indbydelse til dem, som befinder sig i Jordens fjerneste egne og burde forkynde himmelens budskab for mennesker, som aldrig har hørt det, givet dem mad, som burde stå på gaderne og stræderne og sige: “Kom, for nu er alt rede.”VM7 24.2

De, som har fået syndens lænker brudt og som har søgt Herren med et sønderknust hjerte og fået svar på deres brændende bøn om retfærdighed, er aldrig kolde og sløve. Deres hjerte er fyldt med uegennyttig kærlighed til syndere. De skiller sig af med al verdslig ærgerrighed, al egoisme. De kommer til at ligne deres Frelser mere og mere, fordi de har forbindelse med de dybe ting som hører Gud til. De glæder sig over hans sejre. De bliver fyldt med hans glæde. Dag efter dag vokser de op til mænds og kvinders fulde modenhed i Kristus. Vejl f menigh bd. 3 side 70-75]VM7 24.3