Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 5 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Pligt til at irettesætte pengeelskere

    Pligt til at irettesætte pengeelskere

    Mange som regnes for troende er ikke virkelig med dem i tro og princip. De gør præcis det som Jesus sagde de ikke skulle gøre — søge at samle sig rigdomme på jorden. Kristus sagde: “Saml jer ikke skatte på jorden, ... men saml jer skatte i himmelen, ... Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.” Her er en fare som truer kristne. De er ikke lydige mod Kristi tydelige anvisninger. De viser ingen virkelig tro og tillid til Gud. For at vinde rigdomme opsamler de sig byrder og bekymringer indtil deres tanker er næsten overlæsset med dem. De er ivrige efter vinding og altid bekymrede for at lide tab. Jo flere penge og mere land de besidder, des ivrigere er de efter mere. “Vær drukne uden vin og rav uden drik!” De er overmættet med dette livs bekymringer, som påvirker dem, som stærk drik påvirker den fordrukne. De er så forblindede af selviskhed, at de arbejder nat og dag på at få fordærvelige rigdomme. Deres evige interesser forsømmes; de har ikke tid til at deltage i disse ting. Sandhedens store sager holdes ikke i tankerne, som deres ord, planer og handlemåde bevidner. Hvad nu, hvis sjæle omkring dem, går til i deres synder? Det har ikke så stor betydning for dem, som deres jordiske rigdomme. Lad sjæle hvem Kristus døde for synke i fordærv; de har ikke tid til at redde dem. Når de lægger planer for jordisk vinding, viser de dygtighed og talent; men disse dyrebare egenskaber er ikke helliget sjælevinding til Kristus, til opbyggelse af Forløserens rige. Er sådanne personers sanser ikke fordrejede? Har de ikke drukket af verdslighedens berusende bæger? Er fornuften ikke lagt til side og er selviske mål og hensigter ikke blevet til den fremherskende kraft? Deres eget beredelsesarbejde, til at stå på Herrens dag og bruge deres gudgivne evner til at berede et folk til den dag, anses for at være for tamt og utilfredsstillende.VM5 258.2

    Verdens Frelser har frembragt den bedste forretningsvirksomhed, hvori rige og fattige, lærte og ulærte, kan involvere sig. Alle kan med sikkerhed samle sig “en uudtømmelig skat i himmlene.” Det er at investere deres kræfter på den rigtige side. Det er at lægge deres talenter ud til vekselererne.VM5 259.1

    Jesus illustrerede sin lære med en velstående landmand, hvem Herren havde velsignet rigt. Herren havde velsignet hans jorde og fik dem til at give i overflod, derved give ham magt til at udvise gavmildhed mod andre, knapt så velsignede. Men da han fandt at hans jord havde givet i overflod, langt mere end forventet, begyndte han at tænke på hvordan han kunne sikre sig det hele selv, i stedet for at hjælpe fattige i deres behov. Idet han så himlens gaver rulle ind i sine lader, udgød han ikke sin sjæl i taknemmelighed til den gavmilde Giver, han tænkte heller ikke på at denne store velsignelse medførte et større ansvar. I sin naturs fattige selviskhed spurgte han: “Hvad skal jeg gøre? jeg har jo ikke plads til min høst.” I råd med sit eget begærlige hjerte, sagde han: “Sådan vil jeg gøre: jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større og dér vil jeg samle alt mit korn og mit gods; og jeg vil sige til min sjæl: Sjæl! du har meget gods liggende, nok for mange år; slå dig til ro, spis, drik og vær glad!” Midlerne til virkelig nydelse og opløftelse er aktivitet, selvkontrol, hellige mål; men alt hvad denne mand havde i sinde at gøre med de rigdomme Gud havde givet ham, var at fornedre sjælen. Og hvad var resultatet? “Men Gud sagde til ham: “Du dåre! i denne nat kræves din sjæl af dig; hvem skal så have det, du har samlet dig?” Således går det den, som samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.”VM5 259.2

    Denne stakkels rige mand havde store jordiske rigdomme, men var blottet for sande rigdomme. Hvor mange er i dag under fordømmelse af samme årsag?! Frelsens strømme udgydes over os fra Guds trone. Timelige velsignelser får vi, men de bruges ikke til at velsigne menneskene eller forherlige Gud. Herren er vor gavmilde velgører. Han har bragt lys og udødelighed frem i lyset ved Jesus Kristus. Ja, gennem Jesus kommer alle vore velsignelser. Oh, om enhver tunge ville anerkende den store giver! Lad alle stemmer, i klare og glædesfyldt spænding forkynde de glade efterretninger, som ved Jesus er åbnet det fremtidige evige liv for os; og indbydelser gives til alle, til at acceptere denne store velsignelse. Alle himlens rigdomme bringes inden for vor rækkevidde og venter på vort krav. Kan vi overraskes over at denne stakkels rige mand blev kaldt for en dåre, fordi han vendte sig bort fra evige rigdomme, det evige livs uvurderlige gave, den evige herligheds vægt og blev tilfreds med forgængelige, jordiske rigdomme?VM5 260.1

    Gud prøver mennesker, nogle på en måde og nogle på en anden. Han prøver nogle ved at give dem af hans rigdommes overflod og andre ved at tilbageholde hans gunst. Han forsøger de rige for at se om de vil elske Gud, Giveren og deres næste som dem selv. Når mennesket gør ret brug af denne overflod, er Gud tilfreds; han kan da betro det med større ansvar. Herren åbenbarer menneskets relative påskønnelse af tid og evighed, af jorden og himlen. Han har formanet os: “om rigdommen vokser, agt ikke derpå!” Den har en værdi når den bruges til andres bedste og Guds ære; men ingen jordiske rigdomme skal være jeres del, jeres Gud, eller jeres Frelser.VM5 261.1

    Mine brødre, verden vil aldrig tro at I er alvorlige i jeres tro, før I har mindre at sige om timelige sager og mere om den evige verdens realiteter. Herren kommer, men mange som bekender troen, indser ikke at begivenheden er nær. De kan ikke fæstne deres tro på Guds åbenbarede hensigter. Hos nogle er lidenskaben for at lave penge, blevet alt og jordiske rigdomme har fordunklet himmelske rigdomme. Evige ting er visnet fra tankerne som har de mindre betydning, medens verdslighed er kommet ind som en flod. Det store spørgsmål er: Hvordan kan jeg lave penge? Mennesker lever for al håb om vinding. De prøver tusindvis planer og bedrag, blandt dem forskellige påfund og patenter. Nogle graver i jorden efter dyrebare metaller, andre tager renter i banken, endnu andre tager gode jorde; men alle har et formål for øje: at lave penge. De forvildes og endog syge af at jage rigdomme, alligevel vil de ikke indrømme fordelene af at få evig arv.VM5 261.2

    Da Kristus var på jorden, kom han i kontakt med nogle som havde indbildt sygelig håb om verdslig vinding. De hvilede aldrig, men prøvede hele tiden nyt og deres overdrevne forventninger blev kun vækket til skuffelse. Jesus kendte menneskehjertets behov, som er det samme i alle tidsaldre; og han henledte kun deres opmærksomhed til de varige rigdomme. “Med himmeriget,” sagde han, “er det ligesom med en skat, der var skjult i en mark og en mand finder den og holder det hemmeligt og af glæde over den går han hen og sælger alt, hvad han har og køber den mark.” Han fortæller mennesker om uvurderlige rigdomme, som er inden for alles rækkevidde. Han kom til jorden for at lede deres tanker ind på at søge denne rigdom. Vejen markeres ud, den allerfattigeste, som vil følge ham, vil blive gjort rigere, end den mest velhavende på jorden, som ikke kender Jesus og de vil i stigende grad gøres rigere, ved at dele deres lykke med andre.VM5 261.3

    “Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer og hvor tyve bryder ind og stjæler, men saml jer skatte i himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler.” Dem som gør dette vil ikke lide tab. Samlede rigdomme i himlen er sikre; og de er lagt ud til vor konto, for Jesus har sagt: “saml jer skatte i himmelen.” Mennesker kan så her, men de høster i evigheden.VM5 262.1

    Det er denne evige rigdom som Kristi tjenere skal overbringe, hvor de kommer hen. De skal tilskynde folk til at blive vise på frelsen. De skal ikke lade verdens?elskende, opponerende, bekendende troende, påvirke deres vej og svække deres tro. Det er ikke deres mission at hjælpe enkeltpersoner eller menigheder til at finde ud af hvordan de kan spare penge op, med smålige planer og begrænset arbejde i Guds sag. I stedet for dette, skal de lære mennesker, hvordan de skal arbejde uegennyttigt og derved blive rige over for Gud. De bør oplære tankerne til at påskønne evige sager rigtigt og sætte himlens rige først.VM5 262.2

    Der er brug for Kaleb'er på disse to marker. Der skal ikke være børn i disse konferenser, men mænd, som vil handle forstandsmæssigt og bære byrder, lade deres stemmer blive hørt, over den utrofastes stemme, som frembringer modvilje, tvivl og kritik. Store interesser skal ikke ledes af børn. En uudviklet kristen, dværg i religiøs vækst, mangelfuld på visdom ovenfra, er ikke beredt til at møde hårde konflikter, som menigheden ofte kaldes til at gennemgå. “Jeg sætter vægtere på dine mure, Jerusalem; ingen sinde dag eller nat skal de tie.” Hvis prædikanten ikke frygtløst erklærer den fulde sandhed, hvis han har øjnene rettet på Guds herlighed og arbejder under den store sin frelses Hærførers anvisning, hvis han ikke går til fronten, upåagtet af kritik og ubesmittet af bifald, vil han blive regnet for en upålidelig vagtmand.VM5 262.3

    Der er nogle i ___ som burde være mænd i stedet for drenge og himmelsk sindede i stedet for jordiske og følelsesmæssige; men deres åndelige synsevne er fordunklet; Frelserens store kærlighed har ikke berøvet deres sjæle. Han har mange ting at sige jer, men I kan ikke bære det nu. I er børn i vækst og kan ikke fatte Guds mysterier. Når Gud oprejser mennesker til at gøre sit arbejde, er de utro over for den tillid de har fået, hvis de lader deres vidnesbyrd indrette efter uhelligedes behag. Han vil berede mænd gennem tiderne. De vil være ydmyge, gudfrygtige mænd, ikke konservative, ikke politiske mænd; men mænd som har moralsk selvstændighed og vil gå frem i frygt for Herren. De vil være venlige, ædle, høflige; de vil ikke forledes fra den rigtige sti, men vil forkynde sandheden i sin rigtighed, uanset mennesker vil høre eller lade være.VM5 263.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents