Troskab I Guds gerning

TROSKAB I GUDS GERNING
VM5 272.2

Der er dyrebare talenter i menighederne i Oregon og Washington?området og var de blevet udviklet ved veltilrettelagt arbejde, kunne der nu være gode medarbejdere i disse konferenser. En levende menighed er altid en arbejdende menighed. Sandheden er en kraft og dem som ser dens styrke vil stå frimodigt og frygtløst frem og forsvare den. Sandheden må forstås af forstanden, modtages i hjertet og dens principper indføjes i karakteren; og så kan der gøres stadige anstrengelser på at få andre til at antage den, for Gud holder mennesker ansvarlig for den brug de gør af lyset, han giver dem.VM5 272.3

Herren kalder på hele sit folk, til at udnytte de evner han har givet dem. De mentale kræfter bør udvikles til det yderste; de bør styrkes og forædles ved at have åndelige sandheder omkring sig. Hvis sindet får lov til at bare dvæle over ubetydelige ting og hverdagslivets almindelige forretninger, vil det, efter en af de uforanderlige love, blive svagt og overfladisk og mangelfuld i åndelig kraft.VM5 272.4

[Vi står lige over for tider, som vil prøve menneskenes sjæle og de, der er svage i troen, vil ikke kunne bestå prøven i disse dages farer. De store åbenbarede sandheder må granskes omhyggeligt, for vi vil alle behøve et forstandigt kendskab til Guds ord. Ved bibelgranskning og dagligt samfund med Jesus vil vi få en klar og tydelig opfattelse af personligt ansvar og kraft til at bestå på prøvens og fristelsens dag. Den, hvis liv er forenet med Kristus ved skjulte bånd, vil ved Guds kraft blive bevaret til frelse gennem troen.VM5 273.1

Man bør tænke mere på de ting, som hører Gud til og mindre på timelige anliggender. Hvis den verdenskære kristendomsbekender vil lade sit sind arbejde i den retning, kan han blive lige så fortrolig med Guds ord, som han er med timelige gøremål. “Ransag Skrifterne” sagde Kristus, “for i dem mener I at have et evigt liv; og det er dem, som vidner om mig.” Det kræves af en kristen, at han skal granske Skrifterne med flid og læse Guds ords sandheder igen og igen. Forsætlig uvidenhed om dette emne stiller en kristens liv og karakter i fare. Den forblinder forstanden og fordærver de ædleste evner. Det er dette, som skaber forvirring i vort liv. Vort folk trænger til at forstå Guds ord; de trænger til at få en systematisk kundskab om principperne i den åbenbarede sandhed, der vil berede dem for, hvad der skal komme over jorden og afværge, at de drives hid og did af alle mulige lærdomme, efter som vinden blæser.VM5 273.2

Store forandringer vil snart finde sted i verden og enhver vil behøve en erfaringsmæssig kundskab om det, som hører Gud til. Satans arbejde går ud på at betage Guds folk modet og gøre deres tro usikker. Han søger på alle måder at indskyde tvivl og uvished angående de mænds stilling, tro og planer, på hvem Gud har lagt ansvaret for en særskilt gerning og som med nidkærhed udfører denne gerning. Skønt han gang på gang lider nederlag, fornyer han sine angreb og virker gennem sådanne, som udgiver sig for at være ydmyge og gudfrygtige og som tilsyneladende interesserer sig for eller tror på den nærværende sandhed. Sandhedens forkæmpere venter heftig og grusom modstand fra deres åbenbare fjender; men dette er langt mindre farligt end den dulgte tvivl, der kommer til udtryk hos sådanne, som føler sig fri til at betvivle og kritisere, hvad Guds tjenere udretter. Disse mænd kan tilsyneladende være ydmyge; men de bedrager sig selv og de bedrager andre. I deres hjerter er der misundelse og ond mistanke. De rokker folkets tro på den, som Gud har udvalgt til at gøre hans gerning; og når de irettesættes for deres handlemåde, opfatter de det som en personlig krænkelse. Medens de bekender sig til at gøre Guds gerning, yder de i virkeligheden fjenden støtte. Vejl f menigh bd. 2 side 85-86]VM5 273.3

Brødre, lad aldrig nogens idéer rokke ved jeres tro på orden og harmoni, som burde være i menigheden. Mange af jer ser ikke alle ting klart. Anvisningerne om orden i tabernakeltjenesten blev optegnede, så alle, som bor på jorden, kunne drage lektier derfra. Mænd blev valgt til at være med i forskellige dele af opsætningen og nedtagelsen af tabernaklet og hvis en i uforsigtighed kom til at blande sig i andres arbejde, døde han. Vi tjener den samme Gud i dag. Men dødsstraf er blevet afskaffet; var det ikke sådan, ville der ikke være så megen uforsigtighed og uordentligt arbejde i hans sag. Himlens Gud er en ordens Gud og han forlanger at alle hans efterfølgere skal have regler og regulativer og bevare orden. Alle bør have en fuldstændig forståelse af Guds arbejde.VM5 274.1

Det er usikkert at blot et øjeblik gemme på tvivl i hjertet. Tvivlens frø som Farao såede, da han afviste det første mirakel, fik lov til at vokse og de gav en så overmægtig høst at alle efterfølgende mirakler ikke kunne overbevise om ham, at han havde uret. Han fortsætte, vovende sin egen vej, gik fra en grad tvivl til den næste og hans hjerte blev mere og mere forhærdet, indtil han skulle se på sin førstefødtes kolde, døde ansigt.VM5 274.2

Gud arbejder og vi gør ikke det halve af hvad vi burde, for at berede et folk til at stå på den dag, hvor Menneskesønnen skal åbenbares. Ve over det menneske, der i mindste grad forsøger at hindre det arbejde, som Gud gør. Vi må arbejde for andre; vi må prøve at svække vore brødres tag på deres jordiske rigdomme; for mange vil sælge deres fødelsret til evigt liv for verdslige fortrin. Hvor meget bedre er det ikke at opmuntre dem til at samle deres rigdomme i himlen end at læsse de beklagende ord ud: “Det er penge, penge, som disse mennesker hele tiden forlanger og de bliver rige ved dem.” Hvor sødt lyder ikke dette ikke i den verdenselskende trosbekender! Hvordan styrker de ham ikke til at tilbageholde den del som tilfalder Gud og som burde gives tilbage til ham i tiende og offergaver! Herrens forbandelse vil hvile over dem, som ikke giver ham hans. Lad os arbejde i harmoni med Gud. Hans tjenere har et budskab at fremføre til penge?elskere; hvorfor skulle de ikke fremføre et præcist vidnesbyrd om at bringe al tienden ind i forrådskammeret, når Herren selv har sat dem et eksempel?VM5 274.3

Kristi religion undertrykker selviskheden og forvandler sindet og kærligheden; det ligger under menneskers stolthed, at Gud alene ophøjes. Det er hvad bror A vil. Han behøver en praktisk tro på Gud. Han må se og føle æren ved at tjene Kristus, han må ophøje principfastheden og den kristne standard; han må oplagre sine tanker med Guds ords rige løfter, advarsler, råd og trusler; han må se vigtigheden af at have tro og de tilsvarende gerninger, så han i hjemmet, i menigheden og i hans forretningsanliggender kan repræsentere religionen renhed og ophøjede karakter ordentligt. Han bør sætte sig selv i forbindelse med Kristus, så han får åndelig kraft. Hans forbindelse med verden og påvirkninger modsat sandheden, har større magt over ham, end Kristi Ånd. Her er hans fare; og han vil til sidst gøre troens skibbrud, hvis han ikke ændrer sin handlemåde og knytter sig fast til lysets Kilde.VM5 275.1

Hvis hans interesse for åndelige ting var lige så stor, som den er for verdens ting, ville hans helligelse til Gud være fuldstændig; han ville vise sig som en sand Kristi discipel og Gud vil acceptere ham og bruge de talenter, som nu er helt helliget til verdens tjeneste. De evner som kræves i Guds sag, går nu til at samle sig ejendomme. Der er brug for ledere i alle grene af hans værk, så det kan føres frem med kraft og orden. Hvis et menneske har taktfølelse, flid og begejstring, vil han få held med timelige forretninger og de samme egenskaber der helliges til Guds værk, vil endog vise sig som dobbelt så virkningsfulde; for guddommelig kraft vil kombineres med menneskelig anstrengelse. De bedste planer, i timelige eller åndelige ting, vil vise sig som en fejltagelse, hvis de overlades til uerfarne, udygtige hænder.VM5 275.2

Dem, som graver deres talenter ned i denne verden, behager ikke Gud. Alle deres kræfter bruges på at samle sig ejendomme og ønsket om at samle sammen bliver en lidelse. Bror A, er et aktivt menneske, han er stolt af at gennemføre verdslige projekter. Hvis den samme interesse, taktfølelse og målbevidsthed blev brugt på at arbejde for Herren, hvor meget større og ædlere resultater vil han da få! Uddannelsen i verdslige forretninger vil ikke nytte det mindste i det fremtidige liv, for ingen sådan forretning vil føres frem i himlen; men hvis de evner som, Gud har givet, bruges til hans ære, bruges til opbyggelse af hans rige og den uddannelse man får vil blive taget i himlen.VM5 276.1

[Hvordan er vi stillet her i verden? Vi befinder os i ventetiden. Men denne tid skal ikke tilbringes i ørkesløshed. Vi skal vente, våge og virke med nidkærhed. Vort liv skal ikke være fortravlet og forjaget og optaget af denne verdens ting på bekostning af den personlige gudsfrygt og den tjeneste, Gud kræver af os. Vi skal ikke være lunkne i vor iver; vi skal være brændende i ånden og tjene Herren. Sjælens lampe må gøres i stand og vi må have nådens olie i vore kander tillige med vore lamper. Alle forholdsregler må træffes for at hindre åndeligt tilbagefald, så Herrens dag ikke overrasker os som en tyv.] Den dag skal ikke lægges for langt væk; den er nær og intet menneske skal sige, endog i sit hjerte, meget mindre ved sin gerninger, “Min herre lader vente på sig,” for derved er han udpeget til at være blandt hyklere og ikke-troende. [I Mesterens Tjeneste side 103]VM5 276.2

Jeg så at Guds folk er i stor fare, mange jordens beboere; deres interesse og hengivenhed er centret om verden. Deres eksempel er ikke rigtigt. Verden er bedraget af den måde mange opfører sig på, som bekender store og ædle sandheder. Vort ansvar er givet efter det lys, nåde og gaver vi har fået. Der påhviler de medarbejdere, hvis talenter, hvis midler, hvis anledninger og evner er størst, det tungeste ansvar. Gud kalder på bror A til at ændre sin handlemåde, bruge sine evner til Guds ære, i stedet for at fornedre dem til smudsige verdslige interesser. Nu er det den dag han har fået betroet, snart vil hans optegnelses?dag komme.VM5 277.1

Bror A blev fremstillet for mig, til at repræsentere en klasse som er i en lignende situation. De har aldrig været uanfægtet over for den mindste verdslige vinding. Ved megen forretningsfølelse og succesrige investeringer, ved handel, ikke med pund, men med pence og kvart?pennyer, har de samlet sig megen rigdom. Derved har de udviklet evner der modsiger udviklingen af kristen karakter. Deres liv fremstiller på ingen måde Kristus, for de elsker verden og dens vinding, bedre end de elsker Gud eller sandheden. “Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham.”VM5 277.2

Alle de evner som mennesket har tilhører Gud. Overensstemmelse og bånd med verden er eftertrykkeligt forbudt i hans ord. Når Guds forvandlende nåde mærkes i hjertet, vil det sende et menneske, der hidtil har været verdslig, hen på en godgørenhedens stivej. Han som i sit hjerte har besluttet sig for at samle sig rigdomme i verden, vil “falde i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; [grundlag til al havesyge og verdslighed] drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.”VM5 277.3

Hvert medlem i menigheden bør under hellig forpligtelse vogte strengt på Guds sags interesser. Hvert enkelt medlem i menigheden er ansvarlig for menighedens forrykte, modløse tilstand, hvorved de mest helligede sandheder, mennesker har fået betroet, vanæres. Der er ingen undskyldning for denne tilstand af tingene. Jesus har for alle, åbnet vej, hvorved der kan fås visdom, nåde og kraft. Han er vort eksempel i alle ting og intet bør splitte tanker for hovedformålet med livet, som er at have Kristus i sjælen, smelte og underkaste hjertet. Når det er sådan, vil alle medlemmer i menigheden, alle sandhedsbekendere være som Kristus i karakter, i ord og i handlinger.VM5 278.1

Nogle som har været lyskanaler, hvis hjerter er blevet glade af det dyrebare sandhedslys, har fornægtet sandheden, ved at indflitere sig i verden. De har derved mistet selvopofrelsens ånd og sandhedens kraft og har søgt lykke ved jordens ustabile sager. De er i stor fare. Efter tidligere at have nydt lyset, vil de overlades til total mørke, medmindre de hurtig opsamler de stråler der stadig skinner på dem og vender tilbage til Herren med anger og bekendelse. Vi er på farens dag, hvor vildfarelse og bedrag fanger folket. Hvem vil advare verden, hvem vil vise dem den bedre vej, medmindre dem som har fået sandhedens lys er helliget ved den og vil lade deres lys skinne så at andre må se deres gode gerninger og forherlige Gud? Jeg ønsker at jeg kunne indprente alle med den fare de er i, for at miste himlen. At tilslutte sig menigheden er en ting og knytte sig med Kristus er noget helt andet. Ikke alle navne, som er optegnet i menighedsbøgerne, er optegnet i Lammets livsbog. Selvom mange tilsyneladende er oprigtige troende, opretholder de ikke en levende forbindelse med Kristus. De har skrevet sig op, de har sat deres navne i protokollen; men deres indre nådesgerninger er ikke udført i hjertet. Som følge deraf er de ikke lykkelige og de har haft svært ved at tjene Gud.VM5 278.2

“Den dom, I dømmer med, med den skal I selv dømmes.” Husk at jeres brødre er fejlbarlige skabninger som jer selv, og se deres fejltagelser og vildfarelser med den samme nåde og overbærenhed som I selv ønsker at få det mod jer. De bør ikke bevåges og deres mangler stilles til skue for verden til at juble over. Dem som vover dette, har sat sig op på domssædet og gjort sig selv til dommere, medens de har glemt deres egne hjerters have og har ladet det giftige ukrudt få en vis størrelse.VM5 278.3

Hver især har vi en sag kørende i himlens domssal. Karakteren vejes på helligdommens vægte og det bør være det alvorligste ønske af alt at vandre ydmygt og omhyggeligt, så de ikke, i forsømmelse for at lade lys skinne for verden, mister Guds nåde og mister alt værdifuldt. Al uenighed, alle forskelle og kritik, bør lægges bort, sammen med al ond tale og bitterhed; venlighed, kærlighed og medfølenhed for hinanden bør bevares, så Kristi bøn, om at hans disciple må være ét, ligesom han blev ét med faderen, må blive besvaret. Menighedens harmoni og enhed er de legemitions kort de giver verden på, at Jesus er Guds søn. Ægte omvendelse vil altid føre til ægte kærlighed til Jesus og til dem han døde for.VM5 279.1

Enhver som gør hvad han kan for Gud, som er sand og alvorlig for at gøre godt mod dem omkring ham, vil få Guds velsignelse for sine anstrengelser. Et menneske kan give Gud en god tjeneste, selvom han ikke er hoved eller hjerte på Kristi legeme. Den tjeneste er fremholdt i Guds ord, at hånden eller foden, skønt ydmyge, ikke desto mindre er vigtige. Det er ikke værkets storhed, men med den kærlighed det gøres med, motivet der ligger under, der bestemmer værdien. Der er et arbejde der skal gøres for vore næste og for dem vi omgås. Vi har ikke lov til at standse vort tålmodige, bønnerige arbejde for sjæle så længe som nogle er uden for sikkerhedens ark. Der er ingen hjælp at hente i denne krig. Vi er Kristi soldater og har pligt til at våge så fjenden ikke får fortrin og får de sjæle som vi må vinde til Kristus.VM5 279.2

Tillidens og ansvarets dage er vore, vi har et arbejde at gøre for Gud. Menigheden i ___ er gradvist blevet kold og ureligiøs. Der er meget at gøre for dets medlemmer, enkeltvis. Stort lys har skinnet på deres stivej. For dette vil de drages til ansvar. Kristus sagde: “I er verdens lys;” “I er jordens salt.” De behøver et dybere nådesarbejde i deres hjerter. Der må ske en reformation, før Gud kan velsigne dem. Der er masser af formelle bekendere. Gribe efter vinding, i selviskhed, fordunkler den himmelske arv. Himlens rige sættes først, ædel renhed vil skinne frem i liv og karakter. Det er hvad bror A behøver, hvis han vil udøve en indflydelse for det gode. Han kan lide at have med penge at gøre og se dem vokse ved at spekulere det ene og andet sted. Hans tanker og kærlighed er optaget af verdslige forretninger. Han er fordrukket af dette livs bekymringer; som er at han er opslugt i sine forretninger, at han ikke kan tænke rationelt og forstandsmæssigt om Guds ting; hans synsevne er fordunklet af pengekærlighed. Sandheden burde række langt dybere i hans hjerte og udvikle frugter i hans private og offentlige liv.VM5 280.1

Bror A har undskyldt sig selv for ikke at gøre skrifterne til hans studium, fordi han var forretningsmand. Men for én, som er betynget af forretningsbekymringer, vil skrifterne være kilde til styrke og sikkerhed. Et sådant menneske har langt større behov for lys fra Guds ord, dets råd og advarsler, end hvis han ikke var placeret i en så farlig position. Hvis bror A ville udvise det samme fremsyn og forretningssans i Guds sager, som han udviser til verdslige sager, vil han se velsignede resultater. Hvis han tror at Gud er tilfreds med ham, når han giver sine talenter og kraft næsten helt til mammons tjeneste, er han frygtelig bedraget. Kristus sagde: “Ingen kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon”. Hvis bror A fortsætter med at gøre evige ting underordnede for verdslige interesser, vil hans lidenskab for pengeindsamling vokse støt, indtil det bliver et herskende princip og han vil forblindes så meget af denne verdens gud, at han ikke vil være i stand til at skelne mellem det hellige og almindelige.VM5 280.2

Bror A har en stærk indflydelse på sine brødres tanker; de ser tingene hovedsageligt fra hans ståsted. Han behøver at vokse i åndelig sundhed og blive vis i Guds sager. Han bør begynde at vise interesse for og helligelse til himmelske sager og udvikle hans kræfter sådan at de kan være til tjeneste i Guds sag. Han behøver retfærdighedens rustning, til at afværge fjendens pile. Det er umuligt for ham at få frelse, medmindre der gøres en afgjort forandring i hans livs mål og stræben, medmindre han konstant opøver sig i åndelige ting.VM5 281.1

Gud kalder på menighedernes enkelte medlemmer i disse to konferenser, til at vågne op og blive omvendte. Brødre, jeres verdslighed, jeres mistillid, jeres knurren, har sat jer i en sådan position, at det vil være utroligt svært for nogen at arbejde blandt jer. Da jeres formand forsømte sit arbejde og svigtede sin opgave, var I ikke indstillet på at opmuntre ham. Den med myndighed burde have skillet sig ud som et Guds menneske, irettesat, formanet og opmuntret, som sagen kræver det, hvad enten I vil antage eller forkaste hans vidnesbyrd. Men han blev let modløs og efterlod jer uden den hjælp, en trofast Kristi tjener burde give. Han vedholdte sig ikke til Gud åbnende forsyn og viste jer ikke vedholdene jeres pligt og uddannede jer ikke efter tidens krav; men prædikantens forsømmelse bør ikke gøre jer modløse og få jer til at undskylde pligtsforsømmelse. Der er mere brug for kraft og troskab fra jeres side.VM5 281.2