Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 5 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Arbejdets enhed

    Arbejdets enhed

    Herren vil have enighed blandt dem, som spreder hans værk på de forskellige dele af marken. Dem som leder hans arbejde på Stillehavskysten og som er involveret i hans arbejde på østsiden af Rocky Mountains, bør være af det samme sindelag og dømmekraft, — ét i hjerte, i planer og i handling. Han vil ikke have at dem på nogen af kontorerne tror det er en dyd at være anderledes fra deres brødre, på det andet forlag. Der burde være et sammenfald af optegnelser, en udveksling af planer og idéer; og hvis der antydes til forbedringer på et af kontorerne, så lad lederne se på den plan og afprøve de gjorte planer og metoder. I begge forlag er der meget store forbedringer at gøre og lederne har meget at lære. Og den lektie som vil bære sit aftryk, tydeligst og bedst for værkets fremme, er at lære mindre om deres egen forstand og mere om Kristi ydmyghed og beskedenhed. Lad ikke nogen på nogle af kontorerne være så egoistiske, så ulig Kristus, at de fastholder deres egne planer, for at få deres egen vej, uanset følgerne.VM5 417.1

    Dem som er knyttet til vort forlag i Battle Creek er ikke hvad de burde være, ejheller hvad de kunne være. De tror at deres smag, vaner og meninger er korrekte. De er hele tiden i fare for at blive snæversynede i deres tanker og iver for Stillehavstrykkeriet (Pacific Press) og for at have en kritisk holdning og have storhedstanker. Følelserne får lov at vokse og ødelægge og hindre deres egne interesser og også andres interesser for arbejdet på Stillehavskysten, — det hele fordi selviske følelser styrer og fordrejer klar dømmekraft, hvad der er for deres eget bedste og for Guds sags fremmarch og opbyggelse. Denne profilering er modsat Kristi ånd. Ved dette er Gud mishaget, han vil have at ethvert stykke af det skal overvindes. Sagen er én, vingården er en stor mark, med Guds tjenere beskæftiget i værkets forskellige områder. Der burde ikke være et andet sigte end at arbejde uhildet på at advare den uforsigtige og frelse dem tabte.VM5 417.2

    Mennesker som er knyttet til Guds arbejde på kontoret, sanatoriet og colleget kan kun regnes for sikkert, såvidt de tilegner sig Kristi karakter. Men mange har nedarvede karaktertræk der på ingen måde fremstiller den guddommelige Model. Der er mange som har nogle karaktermangler fra fødslen af, som de ikke har overvundet, men har bevaret som fint guld og bragt dem med sig i deres religiøse erfaring. I mange tilfælde bevares disse træk gennem hele livet. For en tid kan der ikke ses nogen særlig skade fra deres side; men surdejen arbejder og når en god anledning giver sig, vil det onde vise sig selv.VM5 418.1

    Nogle af disse mænd, som har markante karakterdeformiteter har stærke, afgjorte meninger og er uovergivede, selvom det ville være Kristus?ligende at overgive det til andre, hvis kærlighed for sandhedens sag er ligeså dyb som hos dem. Sådanne personer behøver at opelske modsatte karaktertræk og lære at værdsætte andre højrere end de selv. Når de knyttes til en vigtig virksomhed, hvor store planer skal udføres, bør de være forsigtige for at deres egne specielle idéer og særlige karaktertræk ikke har en ugunstig indflydelse på dens udvikling. Herren så den fare der ville komme af at ét menneskes tankegang og dømmekraft skulle styre beslutningerne og gennemførelsen af planerne og i sit inspirerede ord, er vi pålagt at underlægger hinanden og værdsætte andre bedre end os selv. Når planer lægges, vil det påvirke Guds sag, de bør bringes frem for et råd, bestående af udvalgte erfarne mænd; for harmonien i arbejdet er absolut nødvendig i disse virksomheder.VM5 418.2

    Mænd med forskellige temperamenter og mangelfulde karaktertræk kan se andres fejl, men synes ikke at kende noget til deres egne vildfarelser; og hvis de overlades at gennemføre deres egne planer, uden at rådføre sig med andre, vil de gøre frygtelige fejltagelser. Deres idéer må blive bredere. I den almindelige menneskelighed, er der en selviskhed, en ærgerrighed, der ødelægger Guds arbejde. Egeninteressen må mistes af syne. Der bør ikke være noget formål i at komme først, ikke stå langt borte fra Guds arbejdsfolk og tale og skrive på en fanatisk måde om ting, der ikke er blevet undersøgt kritisk og bønneligt og ydmygt er bragt frem for rådet.VM5 418.3

    Den fremtidige verden er nær for hånden, med dets uforanderlige og højtidelige spørgsmål — så nær, så utrolig nær og så stort arbejde skal gøres, så mange vigtige beslutninger skal gøres; alligevel hales dine forudfattede meninger, selviske idéer og planer og forkerte karaktertræk ind i dine råd og får indflydelse. Du skal altid føle at det er en synd at handle fra impuls. Du må ikke misbruge din magt, bruge den på at gennemføre dine egne hensigter uanset konsekvenserne for andre, fordi du er i en position, der gør dette muligt; men du bør bruge den magt, der er givet dig, som en hellig betroelse og huske på at du er den allerhøjeste Guds tjener og må i dommen møde alle de beslutninger du gør. Hvis dine handlinger er uselviske og til Guds ære, vil de bære den prøvende test. Ærgerrighed er døden for åndelig vækst, skytsånden fejler, dovenskab er kriminelt; men et liv, hvor alle retfærdige principper resperkteres, vil være succesrigt.VM5 419.1

    Mange af vore råd bærer ikke himlens stempel. I kommer ikke til dem som mænd, der har ført fortrolighed med Gud og der har Guds sindelag og nådige medfølenhed, men som mennesker med en beslutsomhed på at gennemføre egne planer og stille spørgsmål efter jeres egen tankegang. I alle afdelinger af værket, er det absolut nødvendigt at have Kristi sindelag og ånd. I er Guds arbejdsfolk; og I må have belevenhed og nåde, ellers kan I ikke fremstille Jesus.VM5 419.2

    Alle som er ansat på vore institutioner bør indse at de daglig, vil være en velsignelse eller en forbandelse. Hvis de vil være en velsignelse, må de forny deres åndelige styrke dagligt, de må tage del i guddommelig natur, undgå det fordærv, som er i verdens lyster.VM5 419.3

    Midt imellem det aktive livs problemer, er det nogle gange svært at se vore egne motiver; men det går dagligt frem, enten mod det gode eller det dårlige. Sympatier og antipatier, en opstand af personlige følelser, vil komme ind og kontrollere vore handlinger; sansernes ting vil forblinde vort synsfelt. Jeg er blevet vist at Jesus elsker os, men han bedrøves ved at se en sådan mangel på viis sans for tilpasning til arbejdet og manglende visdom til at nå menneskehjerter og gå ind i andres følelser. Så længe vi skal vogte os mod den stadige fare, så vi ikke danner en alliance med Kristi fjender og blive fordærvet ved dem, må vi vogte os så vi ikke er borte fra dem, vor Herre hævder som sine. “Sandelig siger jeg eder: hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér,” siger han, “har I gjort imod mig.” Hvis vi i alvor og kærlighed udnytter enhver anledning til at hjælpe dem, som er faldet på fødderne igen, har vi ikke levet forgæves. Vore metoder vil ikke være hårde, overlegne og diktatoriske, men vore liv vil dufte af Kristi skjulte nåde.VM5 420.1

    Vor himmelske Fader kræver det af sine tjenere, hvad han har betroet dem og hans krav er fornuftige og retfærdige. Han vil ikke acceptere mindre af os, end hvad han kræver; alle hans retfærdige forlangender må mødes helt, ellers vil de vidne imod os, da vi vejes på vægtene og findes for lette. Men Kristus våger over vor indsats, med dybeste interesse. Han ved at mennesker med alle menneskehedens svagheder gør hans gerning og han bemærker deres fiaskoer og modløshed med største medynk. Men fiaskoerne og manglerne kunne være langt mindre end de er. Hvis vi vil bevæge os i harmoni med himlen, vil tjenene engle arbejde sammen med os og krone vore anstrengelser med succes.VM5 420.2

    Det er den store beredelsesdag og det højtidelige arbejde, der er i gang i helligdommen deroppe, bør hele tiden være i deres tanker, der arbejder på vore forskellige institutioner. Forretningsbekymringer bør ikke få lov til at optage sindet i en sådan grad, at arbejdet i himlen, som angår hver enkelt, bliver taget let. De højtidelige domsscener, den store forsoningsdag, bør fremholdes for folk og gøre dem bevidst derom, med alvor og kraft. Helligdomsemnet vil give os rigtigt syn på rigtige syn på vigtigheden af arbejdet for denne tid. En rigtig påskønnelse af det vil få arbejderne på forlagene, til at udvise større kraft og iver til at arbejdet må lykkes. Ingen bør blive ligegyldige og blinde over for sagens mangler og de farer der følger alle sjæle; men enhver bør søge at blive en lysets kanal.VM5 420.3

    På alle vore institutioner er der for meget af selvet og for lidt af Kristus. Alle øjne bør vende mod vor Forløser, alle karaktertræk bør blive ligesom hans. Han er Forbilledet at efterligne, hvis vi vil have et velafbalanceret sind og en symmetrisk karakter. Hans liv var som Herrens have, hvor i alle træer, der er behagelige at se på og gode til føde. Medens han i sin sjæl omfavner ethvert elskeligt karaktertræk, vil følelse, venlighed og kærlighed bringe ham i tæt medfølelse med menneskeheden. Han var alle tings skaber, han opretholder verdener med sin uendelige magt. Engle var parat til at give ham hyldest og adlyde hans vilje. Alligevel kunne han lytte til spædbarnets pludren og antage dets pludrene pris. Han tog små børn i sin favn og trykkede dem til sit store kærlighedshjerte. De følte sig fuldstændig hjemme i hans nærhed og ville nødig forlade hans arme. Han så ikke på slægtens skuffelser og veer som blot en spøg, men hans hjerte var helt berørt af deres lidelser han kom for at frelse.VM5 421.1

    Verden havde mistet det originale mønster for godhed af syne og var sunket ned i universel frafald og moralsk fordærv; og Jesu liv var en arbejdsom, selvfornægtende anstrengelser for at bringe mennesket tilbage til dets første stand og bibringe det guddommelig godgørenheds ånd og uselvisk kærlighed. Da han var i verden, var han ikke af verden. Det var en stadig smerte for ham at komme i kontakt med den fjendskab, fordærvelse og urenhed, som Satan havde bragt ind; men han havde et arbejde at gøre med at bringe mennesket i harmoni med den guddommelige plan og jorden i forbindelse med himlen og han regnede intet offer for stort, til at fuldbyrde målet. Han, “har været fristet i alle ting ligesom vi.” Satan stod parat til at angribe på ethvert skridt han tog, kaste ham omkuld med sine voldsomste fristelser; alligevel var “han, som ikke gjorde synd og i hvis mund der ikke blev fundet svig,” “og har lidt, ... som fristes,” led i forhold til hans helligheds fuldkommenhed. Men mørkets fyrste fandt intet i ham, ikke en eneste tanke eller følelse svarede på en fristelse.VM5 421.2

    Hans lære faldt ned som regn, hans tale kom som dug. Kristi karakter var iblandet med en sådan majestæt, som Gud aldrig før havde udvist faldne mennesker og en sådan ydmyghed som menneskerne aldrig havde udviklet. Aldrig før havde der vandret blandt mennesker, én et så nobel, så ren, så godgørende, så bevidst om sin guddommelige natur; alligevel så enkel, så fuld af planer og mål med at gøre menneskene godt. Da han afskyede synd, grad han af medlidenhed over synderen. Han behagede ikke sig selv. Himlens Majestæt iklædte sig selv med et barns ydmyghed. Dette er Kristi karakter. Vandrer vi i hans fodspor? O, min Frelser, hvor dårligt er du dog ikke repræsenteret af dine bekendende efterfølgere!VM5 422.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents