Kære bror og søster N: Selvom jeg ikke har fået anerkendelse fra jer for mit sidste brev, føler jeg mig draget til at skrive til jer igen. Jeg er blevet vist jeres fare og kan ikke lade være med at indprente jer det nødvendige i det at vandre ydmygt med Gud. I vil være sikre så længe I har et ydmygt syn på selvet. Men jeg ved at jeres sjæle er i fare. I søger efter en bredere sti til jeres fødder, end hellighedens ydmyge sti, den kongelige vej som fører til Guds stad. I har for meget af selvet og for lidt af Kristi sagtmodighed og ydmyghed. I har for meget selvagtelse og egensindighed og for lidt tro på Gud. Disse uharmoniske elementer i jeres natur er udvilkede for meget. Uregerlige lidenskaber har en styrende magt. Stolthed og forfængelighed søger efter overherredømmet. Jeg ved at fjenden frister jer smerteligt. Jeres eneste sikkerhed er fuldstændig overensstemmelse med Guds vilje. Underkastelse er nødvendig fra jeres side; en fuldstændig helligelse af jer selv til Kristus er jeres eneste håb om frelse. Hvis I vandrer i sindets ydmyghed for Herren, så kan han arbejde med jeres bestræbelser og hans styrke vil gøres fuldkommen i jeres svaghed. Kristus er vor Frelser. Han har sagt til jeres hjælp og for min: “Uden mig kan I slet intet gøre.” Oh, vil du have mere af Jesus og mindre af selvet?VM5 586.3

Bror N, du er ikke andagtsøgende af naturen og derfor må du gøre stadige bestræbelser på at opdyrke tro. Det er let for dig at lade Kristus falde ud af din erfaring. Herren har givet dig sin velsignelse førhen og hvor lifligt var det ikke for din sjæl! Hvilken trøst, hvilket mod gav det dig ikke! Den lidenskab er at ophøje uddannelser, men jeg siger sandheden når jeg fortæller dig at uddannelse vil, medmindre den afvejes af religiøse principper, være en kraft til ondt.VM5 586.4

Jeg vil ikke se passivt til, du ligesom andre lider det skæbnesvangre bedrag, at syvendedags adventister er for snæversynede og går på en sti, der er for mørk; så de er nød til at få sig et større ry og få sig noget mere værdighed; så lærerne på vore skoler mere udelukkende bruger kræfter på videnskab og ikke flette så meget religion ind i deres uddannelse. Når disse frø sås i de studerendes hjerter, vil de udvikle sig hurtigt til en høst, som I ikke vil tragte efter at høste.VM5 587.1

Som det var, er vi på grænsen til den evige verden og hvis I gør det arbejd denne skole er grundlagt på, må I, i høj grad, undervise fra alle bøgers bog. I må ikke sætte noget andet studie op over biblens studie. I skal ikke tage andre skoler i vort land jeres forbillede.VM5 587.2

Jeg er blevet vist at I er blevet henrykte af den uddannelseslinie, som det religiøse element næsten er helt udelukket fra. Der er utallige af den slags skoler i vort land, hvor studerende kan gå, hvis ønsker den slags oplæring. Men denne skole må være af en anden karakter; den må have Guds form i alle afdelingerne.VM5 587.3

Jesus og hans kærlighed bør indvæves i al given uddannelse, som den allerbedste kundskab studerende kan få. “Herrens frygt er visdoms begyndelse.” Hvis forstanden, i sine ærgærrige mål, flyver bort fra al visdoms Kilde og tror at Bibelreligionen vil klippe hans vinger, vil han finde ud af at han ikke er andet end en sæbeboble. Bring da for jeres sjæles skyld livets Fyrste ind i alle planer, enhver organisation. I kan ikke få for meget af Jesus eller skrifts?historie ind i jeres skole.VM5 587.4

Har vi sandheden? Lever vi i afslutningen af denne jords historie? Står Kristus ved døren? Dette er spørgsmål vi alle skal stille. Uddannelse bør altid være af en høj og hellig orden og nu er behovet mere bydende end nogen sinde før. Bortskaffelsen af de trofaste fra denne verden, vil snart være fuldendt. Hvorfor så ikke indvie alle kræfter i sjæl og sind til Gud?VM5 587.5

Skjul aldrig dine farver, sæt aldrig dit lys under en skæppe eller under en seng, men set det på en lysestage, så det kan skinne for alle, som er i huset. Var du og de lærere du var sammen med i ___, på vakt efter anledninger til at oplyse andre? Søgte du i visdom at gøre alt godt, som var overhovedt muligt? Prøvede du at gøre dem opmærksomme, som du havde undervist, på bibelsandhederne? Slæbte du ikke din farverighed lidt bag dig, fordi du skammede dig over at blive betragtet som Guds særskilte folk? “Thi den, som skammer sig ved mig og mine ord ..., ham skal også Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin Faders herlighed.” Hvis du blot ville få føde af Kristus daglig, så kunne du være en sand lærer.VM5 588.1

Min bror, du skal passe på at du ikke viderebringer for meget på én gang. Det forlanges ikke at du laver lange taler eller taler om emner, som ikke vil blive forstået eller værdsat af almindelige folk. Du skal passe på at du ikke dvæler ved termer helt oppe på toppen af stien, når dem du underviser behøver undervisning i at kravle godt på de første trin. Du taler om ting som dem, der ikke kender til vor tro, ikke kan forstå; derfor er dine taler ikke interessante. De er ikke føde for dem du taler til.VM5 588.2

Jesus var den største undervisningspædagog verden nogen sinde har kendt. I sammenligning med hans kundskab er den højeste menneskelige kundskab tåbelighed. Men hans undervisning var så enkel at alle forstod ham, både lærte og ulærte. Han gjorde ingen anstrengelser for at vise sin dybe kundskab, for den kunne de ikke have forstået. Det er som om du tror at dine lange taler har en særlig indflydelse på at forme og danne dine tilhører, som du ønsker, men her vil du visselig gå fejl. Du vil få en meget bedre indflydelse, hvis du vil tale mindre og bede mere; Gud er din styrkes kilde.VM5 588.3

Dine lange taler om uddannelse i videnskaber er smertelig for Guds engle, som hele tiden er meget aktive for at få henledt tankerne og hengivenheden til himmelske ting. Sjæle vil gå tabt under dine lange, ukristelige taler. Din egen sjæl formindskes og forkrøbles i kundskab til Kristus. Du mister rigtig meget fordi du er forblindet af uddannelses ånd og skikke, som ikke frelser sjælen.VM5 589.1

De unge har brug for dit arbejde. Hvis du var en omvendt mand og dagligt lærte lektier i Kristi skole, så ville dit arbejde være en smag af liv til liv. Så kunne du arbejde med tålmodighed og kærlighed og i Guds kraft, for unges sjæle som udsættes for fristelse. Ofre et stykke af den tid du bruger på lange henvendelser, til personligt arbejde for unge, som har brug for din hjælp. Lær dem at Gud har krav på dem; bed med dem. Der er mange som er bundet til onde vaner, med lænker så stærke som stål. De stakkels ofre er betaget af Satans tillokkende charme og er ude af stand til at bryde ud og stå i gudsgiven frihed. De har nogle mistede år; skal de miste året der begynder? Vil forstanderen på skolen vågne i en forstand op til sine ansvar og give sit sind og hjerte til de studerendes frelse? Hvis ikke, så lad en anden få hans plads. Udgifter bør ikke løbe op og op, medens intet, eller næsten intet, gøres i den retning, som skolen blev oprettet på.VM5 589.2

Skal sindets og sjælens kræfter misbruges? Skal anledninger gå tabt? Skal en formel og rutine bare gå dag efter dag, uden noget opnås? Oh, vågn op, vågn op! lærer og elever, før det er for sent. Vågn op før I fra vejmærkerne og forpinte læber hører det frygtelige råb: “Kornhøst er omme, frugthøst endt og vi er ej frelst!”VM5 589.3

Er alle lærers gaver og talenter udnyttet på allerbedste måde for eleverne? Hvem venter på et gunstigt øjeblik til at sige venlige og kærlige ord? Hvem holder af at fortælle beretningen om ham, som elskede verden således, at han gav sit liv for at indløse tabte og fortabende syndere? Oplær de unge, form karakteren, uddan, uddan, uddan, for fremtiden, for evigt liv. Bed ofte. Bed med Gud om at give dig en ydmyghed. Føl ikke at jeres arbejde som lærere er gjort, medmindre I kan lede jeres elever til troen på Jesus og kærlighed for ham. Lad Kristi kærlighed gennemstrømme jeres egne sjæle og da vil I ubevidst lære den til andre. Når I som lærere overgiver jer selv uforbeholdent til Jesus, til ham som leder, som vejleder, til styring, vil I ikke svigte. Lær jeres studerende at være kristne i det største arbejde foran jer. Gå til Gud, han hører og besvarer bønner. Bortlæg jer tvivl og vantro. Lad ingen hårdhed komme ind i jeres lære. Vær ikke for streng, men opelsk en ømhjertet forståelse og kærlighed. Vær god. Skæld ikke ud, dadel ikke for strengt; vær fast, vær bred, vær kristuslignende, medlidende, venlig. “Thi hvad et menneske sår, det skal han også høste.”VM5 590.1

Jeg kan ikke udtrykke for jer det dybe ønske jeg har i min sjæl, at I alle bør søge Herren alvorligst medens han kan findes. Vi er i Guds beredelsesdag. Lad intet være værdifuldt nok til at drage jeres tanker bort fra beredelsesarbejdet for den store domsdag. Gør rede! Lad ikke kold vantro holde jeres sjæle borte fra Gud, men lad hans kærlighed brænde på jeres hjerters alter.VM5 590.2

Uddannelse af arbejdere

»Hold jer fra det onde I enhver skikkelse«