[Efter som enden nærmer sig og arbejdet med at bringe verden den sidste advarsel udvides, bliver det af større vigtighed for dem, der antager den nærværende sandhed, at have en klar forståelse af Vidnesbyrdenes natur og indflydelse, disse vidnesbyrd, som Gud i sit forsyn har knyttet til det tredje engle budskabs værk fra dets allerførste begyndelse. På de efterfølgende blade gengives nogle uddrag af, hvad jeg i de sidste fyrretyve år har skrevet vedrørende mine egne tidligste erfaringer i denne særskilte gerning, samt hvad Gud har vist mig angående Vidnesbyrdenes natur og betydning, måden hvorpå de er fremkommet og hvordan de bør betragtes.VM5 654.3

“Det var ikke længe efter skuffelsen i 1844, at jeg fik mit første syn. Jeg besøgte en kær søster i Kristus, hvis hjerte var knyttet til mit. Fem af os, alle sammen kvinder, knælede i stilhed ved familiealteret. Medens vi bad, kom Herrens kraft over mig, sådan som jeg aldrig havde følt den tidligere. Jeg syntes at være omgivet af lys og at stige højere og højere op fra jorden.” Denne gang havde jeg et syn angående de adventtroendes erfaring, Kristi komme og den belønning, de trofaste vil få.VM5 654.4

“I et andet syn, der fulgte snart efter det første, så jeg de prøvelser, jeg måtte gennemgå, samt at det var min pligt at rejse ud og fortælle andre, hvad Gud havde åbenbaret for mig. Det blev vist mig, at mit arbejde ville møde stor modstand og at mit hjerte ville sønderrives af angst, men at Guds nåde ville være nok til at holde mig oppe gennem det alt sammen. Lærdommen i dette syn besværede mig overmåde; for den anviste mig som min pligt at gå ud iblandt folket og fremholde sandheden.VM5 655.1

“En ting, som jeg nærede stor frygt for og som trykkede mig, var, at hvis jeg fulgte pligtens kald og drog ud og udgav mig for at være en, som af den højeste blev begunstiget med syner og åbenbarelser til hans folk, ville jeg kunne give efter for en syndig selvophøjelse og hæve mig op over den stilling, som det var rigtigt for mig at indtage, pådrage mig Guds mishag og miste min egen sjæl. Jeg vidste om flere sådanne tilfælde, som jeg har skildret og mit hjerte krympede sig for den hårde ildprøve.VM5 655.2

“Jeg bad nu inderligt om, at jeg måtte blive bevaret fra utilbørlig selvophøjelse, hvis jeg måtte rejse ud for at berette, hvad Herren havde vist mig. Engelen sagde: “Dine bønner er hørt og vil blive besvaret. Hvis dette onde, som du gruer for, truer dig, vil Guds hånd være udstrakt for at frelse dig. Ved trængsel vil han drage dig til sig og bevare din ydmyghed. Vær trofast i at frembære budskabet. Hold ud indtil enden, så skal du nyde frugten af livets træ og drikke af livets vand.”VM5 655.3

“På den tid var der sværmeri blandt nogle af dem, der havde troet det første budskab. Alvorlige vildfarelser i lære og handling forekom og nogle var rede til at fordømme alle, der ikke ville tiltræde deres anskuelser. Gud åbenbarede disse vildfarelser for mig i syner og sendte mig til sine vildfarende børn for at påvise dem; men under udførelsen af denne pligt mødte jeg bitter modstand og bebrejdelser.VM5 655.4

“Det var et tungt kors for mig at skulle fortælle de vildfarende, hvad der var blevet åbenbaret for mig angående dem. Det voldte mig stor smerte at se andre føle sig besværede eller bedrøvede. Og når jeg måtte frembære budskaberne, søgte jeg ofte at mildne dem og fremstille dem så gunstige som muligt for den pågældende og derefter kunne jeg gå afsides for mig selv og græde af åndelig kval. Jeg betragtede dem, der kun havde deres egne sjæle at drage omsorg for og tænkte, at om jeg var stillet som dem, ville jeg ikke knurre. Det var svært at skulle fortælle de tydelige, skarpe vidnesbyrd, Gud gav mig. Med ængstelse gav jeg agt på resultatet og dersom de, der blev vist til rette, satte sig imod irettesættelsen og bagefter modarbejdede sandheden, opstod disse spørgsmål i mit sind: Fremholdt jeg budskabet netop sådan, som jeg skulle? Kunne der ikke have været en eller anden måde at frelse vedkommende på? Og så trængte der sig en sådan smerte ind i min sjæl, at jeg ofte syntes, døden ville være en velkommen gæst og graven et lifligt hvilested.VM5 656.1

“Jeg forstod ikke, hvilken fare og synd der lå i en sådan handlemåde, før jeg i et syn blev ført frem for Jesu åsyn. Han så på mig med et misbilligende blik og vendte sig derpå bort fra mig. Det er umuligt at beskrive den rædsel og angst, jeg da følte. Jeg faldt på mit ansigt for ham, men formåede ikke at sige et ord. Oh, hvor jeg længtes efter at blive skærmet og skjult for dette forfærdelige blik! Da kunne jeg i nogen grad forstå, hvordan de fortabte vil føle, når de råber til “bjergene og klipperne: “Fald over os og skjul os for hans åsyn, som sidder på tronen og for Lammets vrede!”VM5 656.2

“Snart bød en engel mig, at jeg skulle stå op og det syn, der mødte mine øjne, kan næppe beskrives. Foran mig var der en skare, hvis hår og tøj var forrevet og hvis ansigter var det udtrykte billede af fortvivlelse og skræk. De kom nær hen til mig og gned deres klæder op ad mine. Ved at betragte mine klæder så jeg, at de var tilsølede af blod. Atter faldt jeg om som en død for min ledsagende engels fødder. Jeg kunne ikke påberåbe mig en eneste undskyldning og længtes efter at komme bort fra dette hellige sted. Engelen rejste mig op på mine fødder og sagde: “Dette er ikke din tilstand nu, men dette skue er blevet fremstillet for dig for at lade dig vide, hvordan du vil blive stillet, hvis du undlader at fortælle andre, hvad Herren har åbenbaret for dig.” Med denne højtidelige advarsel i minde gik jeg ud for at bringe folket den tilrettevisning og lærdom; Gud havde givet mig.VM5 656.3

Kristi nærvær i klasseværelset

Personlige vidnesbyrd