Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 5 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Personlige vidnesbyrd

    Personlige vidnesbyrd

    De budskaber, der blev mig givet til forskellige personer, gav jeg dem ofte skriftligt, hvilket jeg i mange tilfælde gjorde efter deres indtrængende anmodning. Efter som mit arbejde blev mere og mere omfattende, blev dette en meget vigtig og anstrengende del af min gerning. Forud for udgivelsen af Vidnesbyrd nr. 15 (i 1868) modtog jeg fra sådanne, som jeg havde givet råd eller tilrettevisning, anmodninger om skrevne vidnesbyrd; men jeg var meget udmattet af opslidende arbejde og gruede for opgaven, særlig fordi jeg vidste, at mange af disse mennesker var meget uværdige og der syntes at være ringe håb om, at de givne advarsler ville bevirke nogen afgjort forandring hos dem. Ved denne tid blev jeg meget opmuntret af følgende drøm:VM5 657.1

    “En person kom til mig med et stykke hvidt tøj og bad mig tilklippe klædninger deraf til mennesker af alle størrelser og af alle slags karakterer og omstændigheder i livet. Jeg blev opfordret til at klippe dem og hænge dem op helt færdige til at syes, når det blev krævet. Jeg havde det indtryk, at mange, som jeg skulle klippe klædninger til, var uværdige. Jeg spurgte, om dette var det sidste stykke tøj, jeg skulle klippe og fik at vide, at det var det ikke; så snart jeg var færdig med dette, var der andre, jeg skulle tage fat på. Jeg følte mig modløs over den mængde arbejde, der ventede mig og udtalte, at jeg nu i over tyve år havde beskæftiget mig med at klippe klædninger til andre og mit arbejde var ikke blevet påskønnet, ej heller kunne jeg indse, at mit arbejde havde udrettet noget synderlig godt. Til den, der bragte mig tøjet, fortalte jeg særlig om en bestemt kvinde, han havde anmodet mig om at klippe en klædning til. Jeg sagde, at hun ikke ville sætte pris på tøjet og at det ville være spild af tid og materiale at give det til hende. Hun var meget fattig, forstandsmæssig underudviklet og uproper i sine vaner og ville snart søle det til.VM5 657.2

    “Den pågældende svarede: “Klip klædningerne. Dette er din pligt. Det er ikke dig, som bærer tabet, men mig. Gud ser ikke, som mennesker ser. Han fremlægger det arbejde, han ønsker skal udføres og du ved ikke, hvilket vil lykkes, dette eller hint.”VM5 658.1

    “Da holdt jeg mine hænder op, grove og hårde som de var efter den langvarige brug af saksen og udtalte, at jeg ikke kunne andet end grue ved tanken om at skulle fortsætte dette arbejde. Vedkommende svarede på ny:VM5 658.2

    “Klip klædningerne! Din afløsning er endnu ikke kommet.” Med en stærk følelse af træthed rejste jeg mig op for at tage fat på arbejdet. Foran mig lå en ny, blank saks, som jeg begyndte at bruge. Følelsen af træthed og modløshed forlod mig lige med ét, saksen syntes at skære næsten uden nogen anstrengelse fra min side og jeg klippede den ene klædning efter den anden forholdsvis let.VM5 658.3

    “Der gives mange drømme, som er fremkaldt af ting i det daglige liv og som Guds Ånd ikke har noget at gøre med. Der er også falske drømme, ligesom der er falske syner, som inspireres af Satans ånd. Men drømme fra Herren stilles i Guds ord i klasse med syner og er lige så vist frugten af profetiens ånd, som tilfældet er med syner. Sådanne drømme rummer i sig selv beviset på deres ægthed, når hensyn tages til de mennesker, der får dem og til de omstændigheder, under hvilke de gives.VM5 658.4

    “Eftersom den advarsel og undervisning, der er givet i vidnesbyrd til enkelte personer, i lige så høj grad gjaldt mange andre, der ikke tydeligt var blevet udpeget på denne måde, syntes det at være min pligt at udgive de personlige vidnesbyrd til gavn for menigheden. Idet jeg i Vidnesbyrd nr, 15 skrev om nødvendigheden af at gøre dette, udtalte jeg: “Jeg kender ikke nogen bedre måde, hvorpå jeg kan fremholde mine anskuelser om almindelige farer og fejl og om alle deres pligt, som elsker Gud og holder hans bud, end ved at give disse vidnesbyrd. Der findes måske ingen kraftigere og mere direkte måde, hvorpå jeg kan fremholde, hvad Herren har vist mig.”VM5 658.5

    “I et syn, som jeg fik den 12. juni 1868, så jeg noget, der til fulde retfærdiggør udgivelsen af personlige vidnesbyrd. Når Herren udvælger personlige tilfælde og påpeger deres synder, sker det tit, at andre, der ikke er blevet vist mig i syner, anser det for givet, at deres vandel er rigtig, eller næsten rigtig. Hvis nogen bliver tilrettevist for en speciel synd, bør brødre og søstre omhyggeligt ransage sig selv for at se, hvori de har fejlet og hvori de har gjort sig skyldige i den samme synd. De bør være i besiddelse af en ydmyg bekendelsens ånd. At andre mener sig at være retfærdige, gør dem ikke retfærdige. Gud ser på hjertet. Det er på denne måde, han prøver og forsøger sjæle. Ved at straffe den enes synder har han til hensigt at tilrettevise mange. Men hvis de undlader selv at tage sig irettesættelsen til hjerte og smigrer sig med, at Gud forbigår deres fejl, fordi han ikke særskilt påpeger dem, bedrager de deres egne sjæle og vil blive indesluttet i mørke og overladt til deres egne veje for at følge deres egne hjerters råd.VM5 659.1

    “Der er mange, som handler uærligt med deres egne sjæle og som i høj grad bedrager sig selv med hensyn til deres sande stilling over for Gud. For at påvise, hvad de, der bekender sig til at være hans efterfølgere, har i deres hjerter, benytter han sådanne midler og måder, som bedst tjener hans hensigt. Han fremholder klart nogles synder, for at andre derved kan blive advaret og frygte og afholde sig fra disse fejl. Ved selvransagelse vil de måske finde, at de gør de samme ting, som Gud fordømmer hos andre. Dersom de virkelig ønsker at tjene Gud og frygter for at fortørne ham, vil de ikke vente med at bekende deres synder og i ydmyg bodfærdighed omvende sig til Herren, indtil disse synder bliver påpeget. De vil afstå fra de ting, som ifølge det lys, andre fik, har mishaget Gud. Hvis derimod de, der ikke handler ret, indser, at de er skyldige netop i de synder, andre er blevet tilrettevist for og alligevel fortsætter på samme vanhellige vis, fordi de ikke særskilt er blevet nævnt, stiller de deres egne sjæle i fare og Satan vil få magt over dem, så de må gøre hans vilje.VM5 659.2

    “Jeg så, at ifølge Guds visdom vil ikke alles synder og fejl blive åbenbaret. I disse personlige vidnesbyrd tales der til alle, som er skyldige, selv om deres navne måske ikke nævnes i det specielle vidnesbyrd, der gives; og hvis der er nogle, som forbigår og dækker over deres synder, fordi deres navne ikke særskilt nævnes, vil Gud ikke give dem fremgang. De kan ikke gøre fremskridt i det guddommelige liv, men vil blive mørkere og mørkere, indtil himmelens lys trækkes helt tilbage.”VM5 660.1

    I et syn, jeg havde for omtrent tyve år siden (i 1871), blev jeg opfordret til at fremholde almindelige principper i tale og i skrift og til samtidig at nævne nogle enkelte personers farer, fejl og synder, for at alle kunne blive advaret, tilrettevist og vejledet. Jeg så, at alle nøje bør ransage deres egne hjerter og deres liv for at se, om de ikke har begået de samme fejl, som andre blev irettesat for og om de advarsler, der bliver givet til andre, ikke var anvendelige for deres vedkommende. I så fald bør de betragte disse råd og irettesættelser som givet særskilt til dem og gøre en lige så praktisk anvendelse deraf, som om der specielt var blevet talt til dem selv. Gud har til hensigt at prøve troen hos alle, som bekender sig til at følge Kristus. Han vil prøve oprigtigheden af alle deres bønner, som hævder, at de har et alvorligt ønske om at kende deres pligt. Han vil gøre pligten klar. Han vil give alle rigelig anledning til at udvikle, hvad der er i deres hjerter.”VM5 660.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents