“I fordums tid talte Gud til menneskene ved profeters og apostles mund. I disse dage taler han til dem ved sin Ands vidnesbyrd. Der har aldrig været en tid, da Gud underviste sit folk med større alvor, end han nu underviser dem om sin vilje og om den vej, han ønsker, at de skal følge.”VM5 661.1

“Det har behaget Herren at give mig et indblik i sit folks trang og fejl. Skønt det har været pinligt for mig, har jeg med troskab vist de fejlende deres synder og midlet til at afhjælpe disse. ... Således har Guds Ånd udtalt advarsler og straffedomme, uden dog at tilbageholde den liflige forjættelse om nåde....VM5 661.2

“Angrende syndere har ingen grund til at fortvivle, fordi de bliver mindet om deres overtrædelser og advaret om deres fare. Netop disse bestræbelser til deres bedste viser, hvor meget Gud elsker dem og ønsker at frelse dem. For at arve evigt liv behøver de kun at følge hans råd og gøre hans vilje. Gud fremstiller sit fejlende folks synder for dem, for at de i den guddommelige sandheds lys må kunne se dem i al deres afskyelighed. Det er deres pligt at afstå fra dem for al tid. Hvis Guds folk ville forstå hans handlemåde med dem og tage imod hans lærdomme, ville de finde en ret sti for deres fødder og et lys til at lede dem gennem mørke og modløshed.VM5 661.3

“Advarsler og irettesættelser gives ikke til syvende-dags adventisterne, fordi deres liv er mere dadel værdigt end bekendende kristnes liv i de almindelige kirkesamfund, ej heller fordi deres eksempel eller deres handlinger er slettere end de adventisters, der ikke vil adlyde Guds lovs krav, men fordi de har stort lys og ved deres bekendelse tager standpunkt som Guds særskilte, udvalgte folk, der har hans lov skrevet i deres hjerter. De giver deres troskab mod himmelens Gud til kende ved at vise lydighed mod hans riges love. De er Guds repræsentanter på jorden. Enhver synd hos dem skiller dem fra Gud og vanærer på en særlig måde hans navn ved at give fjender af hans hellige lov anledning til at dadle hans sag og hans folk, som han har kaldt “en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk”, for at de skulle forkynde hans dyder, som kaldte dem fra mørket til sit underfulde lys....VM5 661.4

“Herren revser og tilretteviser det folk, der bekender sig til at holde hans lov. Han påpeger deres synder og blotlægger deres uretfærdighed, fordi han ønsker at skille dem af med al synd og ondskab, så de kan fuldkomme hellighed i hans frygt. Gud straffer, revser og irettesætter dem, for at de må lutres, helliges, opløftes og til sidst ophøjes til hans egen trone.VM5 662.1

“Jeg har gennemset Vidnesbyrdene, som sabbatsholdere har fået og jeg er forbavset over Guds barmhjertighed og hans omhu for sit folk, idet han giver dem så mange advarsler, påpeger deres farer og viser dem den ophøjede stilling, han ønsker, at de skulle indtage. Dersom de ville blive i hans kærlighed og holde sig adskilte fra verden, ville han lade sine særskilte velsignelser hvile over dem og lade sit lys skinne rundt omkring dem. Deres indflydelse til det gode ville kunne mærkes i enhver gren af værket og i alle dele af evangeliets virkefelt. Men hvis de undlader at efterkomme hans vilje, hvis de vedblivende har så ringe forståelse af værkets ophøjede karakter, som de har haft i den henrundne tid, vil deres indflydelse og eksempel vise sig at være en frygtelig forbandelse. De vil gøre skade, intet andet end skade. Dyrebare sjæles blod vil blive fundet på deres klæder.VM5 662.2

“Advarende vidnesbyrd har lydt gentagne gange. Jeg spørger: Hvem har givet agt på dem? Hvem har været nidkær i at omvende sig fra sine synder og sit afguderi og til med alvor at jage mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus? Jeg har ventet med spænding i håb om, at Gud ville lægge sin hånd på nogle og bruge dem som retfærdigheds redskaber til at vække hans menighed og sætte den i rette skik. Jeg har været nær ved at fortvivle, når jeg år efter år har været vidne til en større afvigelse fra den enkelhed, som Gud har vist mig bør kendetegne hans efterfølgeres liv. Interessen og hengivenheden for Guds sag er blevet mindre og mindre. Jeg spørger: Hvori har de, der bekender sig til at have tillid til Vidnesbyrdene, søgt at leve efter det lys, der blev dem givet? Hvori har de agtet på de lærdomme, de har fået?VM5 662.3

Personlige vidnesbyrd

Skal ikke erstatte bibelen