Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 5 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Tvivl angående “vidnesbyrdene”

    Tvivl angående “Vidnesbyrdene”

    “Det er Satans plan at svække Guds folks tro på Vidnesbyrdene,” “Satan ved, hvorledes han skal gøre sine angreb. Han virker på menneskers sind for at vække misundelse og utilfredshed mod dem, der har ledelsen af værket. Dernæst drages de åndelige gaver i tvivl, hvorefter disse selvfølgelig kun har liden betydning og den undervisning, der gives gennem syner, lades uænset. Derpå følger skepsis angående de vigtigste punkter i vor tro, grundpillerne for vort standpunkt, derefter tvivl med hensyn til de hellige skrifter og så følger vandringen nedad til fordærvelse. Satan ved, at når Vidnesbyrdene, som man engang troede på, bliver betvivlet og opgives, vil de forførte ikke standse dermed; og han fordobler sine anstrengelser, indtil han fører dem ud i åbent oprør, som ikke kan læges og som ender med ødelæggelse.” “Ved at give plads for tvivl og vantro med hensyn til Guds værk og ved at nære mistillid og hjerteløs skinsyge forbereder de sig selv for et fuldstændigt bedrag. Med bitre følelser sætter de sig op imod dem, der vover at tale om deres vildfarelser og at irettesætte deres synder.VM5 672.1

    “Et vidnesbyrd til nogle unge mænd, først udgivet i 1880, udtaler følgende med hensyn til dette punkt: “En rådende tvivl angående Guds Ånds vidnesbyrd er i stadig tiltagen; og disse unge mennesker opelsker spørgen og tvivl i stedet for at fjerne dem, fordi de er uvidende om Vidnesbyrdenes ånd og kraft og deres vægt.”VM5 672.2

    “Det blev åbenbaret for mig, at mange havde så lidt åndelighed, at de ikke forstod Vidnesbyrdenes værdi eller deres sande formål. De talte letsindigt om Vidnesbyrdene, som Gud har givet til gavn for sit folk, satte sig til doms over dem, udtalte deres mening og kritiserede dette og hint, medens de hellere burde have holdt hænderne for deres læber og kastet sig selv i støvet; for de kunne ikke værdsætte Vidnesbyrdenes ånd, da de kendte så lidt til Guds Ånd. Vejl f menigh bd. 2 side 226-240]VM5 672.3

    “Der er nogle i ___, som aldrig helt har ladet sig irettesætte. De har taget egen valgte kurs. De har altid, i større eller mindre grad, udøvet en indflydelse mod dem, som har stået frem og forsvaret det rigtige og irettesat det forkerte. Disse personers indflydelse på dem, der kommer her og kommer i kontakt med delegerede, er meget dårlig. De fylder disse nyankommendes sind med spørgsmål og tvivl om Guds Ånds vidnesbyrd. De giver et falsk billede af Vidnesbyrdene; og i stedet for at lede disse personer til helligelse til Gud og lytte til menighedens røst, lærer de dem at blive uafhængige og ikke lægge mærke til andres meninger og bedømmelse. Indflydelsen fra denne klasse har arbejdet i det skjulte. Nogle ved ikke om den skade de gør; men når de selv er de uhelligede, stolte og oprørske, leder de andre ind på det forkerte spor. En giftig atmosfære indhaleres fra disse uhelligede mennesker. Sjæles blod er på disses klæder og Kristus vil sige til dem på den endelige dag: “Gå bort fra mig alle I, som øver uret!” De vil blive forbavsede; men deres bekendende kristne liv var et bedrag.”VM5 673.1

    “Nogle siger at søster Whites vidnesbyrd ikke er troværdigt. Dette er alt det, som mange uhellige ønsker det. Irettesættelses?vidnesbyrdene har bremset deres forfængelighed og stolthed; men hvis de turde, ville de gå til næsten det yderste i mode og stolthed. Gud vil give alle sådanne en anledning til at prøve sig selv og til at udvikle deres sande karakter.”VM5 673.2

    “Jeg så, at grunden til, at synerne ikke har været hyppigere i den senere tid, er, at menigheden ikke har værdsat dem. Menigheden har næsten mistet sin åndelighed og tro og irettesættelser og advarsler har kun haft ringe indvirkning på den. Mange, der har bekendt sig til at tro på synerne, har ikke agtet på dem.”VM5 674.1

    [“Taber I tilliden til Vidnesbyrdene, vil I ledes bort fra Bibelens sandhed. Jeg har frygtet for, at mange ville indtage et spørgende, tvivlende standpunkt og i min ængstelse for jeres sjæle ønsker jeg at advare jer. Hvor mange vil agte på advarselen? Hvis der kom et vidnesbyrd, der angik jer og irettesatte jer for fejl, ville I så, med jeres nuværende syn på Vidnesbyrdene, føle jer fuldstændigt fri til at godkende eller forkaste nogen del deraf, eller det hele? Det, som I vil være mindst tilbøjelige til at godkende, er netop det mest påkrævede.”VM5 674.2

    “Mine brødre, vogt jer for et ondt og vantro hjerte! Guds ord er tydeligt og indgribende i sine restriktioner; det kommer på tværs af jeres selviske tilbøjeligheder og derfor adlyder I det ikke. Hans Ånds vidnesbyrd henleder jeres opmærksomhed på skriften, påpeger jeres karaktermangler og straffer jeres synder; derfor agter I ikke på dem. Og for at forsvare jeres kødelige handlemåde og jeres lyst til magelighed begynder I at nære tvivl om, hvorvidt Vidnesbyrdene er fra Gud. Dersom I ville adlyde deres lærdomme, ville I blive overbeviste om deres guddommelige oprindelse. Husk på, at jeres vantro ikke påvirker deres sandfærdighed. Hvis de er fra Gud, vil de bestå.”VM5 674.3

    “Det er blevet fremstillet for mig, at tvivl om Vidnesbyrdene med advarsel, opmuntring og tilrettevisning stænger lyset ude fra Guds folk. Vantro lukker deres øjne, så de er uvidende om deres sande tilstand. De mener, at Guds Ånds vidnesbyrd med irettesættelse er upåkrævet, eller at det ikke gælder dem. Sådanne trænger mest til Guds nåde og til et åndeligt syn for at kunne opdage deres mangel på åndelig erkendelse.”VM5 674.4

    “Mange, som er gået bort fra sandheden, angiver som grund for deres handlemåde, at de ikke tror på Vidnesbyrdene. Spørgsmålet er nu: Vil de give slip på deres afgud, som Gud fordømmer, eller vil de fortsætte deres urigtige handlemåde, følge deres tilbøjelighed og forkaste det lys, som Gud har givet dem og som fordømmer netop de ting, de har lyst til? Spørgsmålet for dem at afgøre er: Skal jeg fornægte mig selv og modtage Vidnesbyrdene som fra Gud, når de dadler mine synder, eller skal jeg forkaste Vidnesbyrdene, fordi de dadler mine synder?VM5 675.1

    “I mange tilfælde modtages Vidnesbyrdene fuldt ud, synden og selvoverbærelsen afbrydes og en reform begynder straks i overensstemmelse med det lys, Gud har givet. I andre tilfælde fastholdes syndige nydelser, Vidnesbyrdene forkastes og over for andre fremføres mange falske undskyldninger for, at man nægter at modtage dem. Den sande grund angives ikke, nemlig mangel på moralsk mod — en vilje, styrket og behersket af Guds Ånd til at fornægte skadelige vaner.”VM5 675.2

    “Satan formår at indskyde tvivl og at finde indvendinger mod de skarpe vidnesbyrd, som Gud sender og mange betragter det som en dyd, som et tegn på intelligens at være vantro, tvivle og bruge spidsfindigheder. De, der ønsker at tvivle, vil have rigelig anledning dertil. Gud har ikke til hensigt at fjerne enhver grund til vantro. Han giver åbenbare beviser, som omhyggeligt må undersøges med et ydmygt sind og en lærvillig ånd; og alle bør træffe en afgørelse på grundlag af bevisernes vægt.” “Gud giver den oprigtige tilstrækkeligt bevis for troen; men den, der vender sig bort fra bevisernes vægt, fordi der er enkelte ting, han ikke kan klargøre for sin menneskelige forstand, vil blive efterladt i vantroens og uvishedens kolde, isnende atmosfære og lide skibbrud på troen.” samme s 240-242]VM5 675.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents