Guds ord blev forkyndt af hans tjenere i de første dage “ved Ånds og krafts bevis.” Menneskenes hjerter blev bevægede af evangeliets forkyndelse. Hvordan kan det være at sandhedsforkyndelsen bevæger folk så lidt som den gør? Er Gud mindre villig til at velsigne sin sags arbejdere, i denne tidsalder, end i apostlenes dage?VM5 157.3

Den advarsel som vi frembærer verden vil viste sig for dem at være en smag af liv til liv eller af død til død. Og vil Herren sende sine tjenere ud for at forkynde dette frygtelige højtidelige budskab og samtidig tilbageholde dem sin Helligånd? Skal fejlende mennesker, uden den særlige nåde og kraft fra Gud, turde stå mellem liv og død, for at sige de evige livs ord? Vor Herre er rig i nøde, mægtig i kraft, han vil overmåde give disse gaver til alle som kommer til ham i tro. Han er mere villig til at give Helligånden til dem som beder ham, end forældre er til at give deres børn gode gaver. Grunden til at den dyrebare, betydningsfulde sandhed for denne tid, ikke er så mægtig til at frelse, er at vi ikke arbejder i tro.VM5 157.4

Vi burde bede ligeså alvorligt for Helligåndens nedstigning som disciplene bad på pinsefestens dag. Havde de brug for den på det tidspunkt, har vi mere brug for den i dag. Moralsk mørke dækker jorden, ligesom et ligklæde. Alle former for falske læresætninger, kætterier og sataniske bedrag vildfører menneskers sind. Uden Guds Ånd og kraft vil det være forgæves, at vi arbejder for den nærværende sandhed.VM5 158.1

Det er ved at se på Kristus, ved at have tro på ham, ved at vi erfarer hans frelsende nåde, for os selv, at vi er udrustet til at overbringe ham til verden. Hvis vi har lært af ham, vil Jesus være vort tema; hans kærlighed, brændende på vore hjerters alter, vil nå folks hjerter. Sandheden vil blive fremstillet, ikke som en kold, livløs teori, men i Åndens bevis.VM5 158.2

I deres prædikener dvæler mange af vore prædikanter for længe ved teorien og ikke længe nok ved praktisk gudsfrygt. De har en forstandsmæssigt kundskab til sandheden, men deres hjerter er uberørt af Kristi kærligheds uforfalskede varme. Mange har fået kendskab til sandhedens?understøttende augmenter, ved at studere vore blade, men de er ikke selv blevet bibelstuderende. De søger ikke hele tiden efter en dybere og grundigere kundskab til frelsesplanen, som åbenbaret i skrifterne. Selvom de forkynder for andre, er de selv blevet dværge i religiøs vækst. De kommer ikke så ofte frem for Gud, i bøn efter hans Ånd og nåde, så de kan fremstille Kristus rigtigt for verden.VM5 158.3

Menneskelig styrke er svaghed, menneskelig visdom er dårskab. Vor succes er ikke af vore talenter eller lærdom, men af vor levende forbindelse med Gud. Sandheden har mistet sin kraft, når den forkyndes af mennesker, som søger at vise deres egen lærdom og evner. Sådanne mennesker viser også, at de ved meget lidt om erfaringsmæssig religion, at de er uhelliget i hjerte og liv og er fyldt med forfængelig indbildskhed. De lærer ikke af Jesus. De kan ikke fremstille en Frelser for andre, som de ikke selv kender. Deres egne hjerter er ikke blødgjort og underlagt en levende fornemmelse af det store offer, som Kristus har gjort for at frelse fortabte mennesker. De føler ikke at det er et privilegium at fornægte selvet og lide for hans dyrebare sags skyld. Nogle ophøjer selvet og taler om selvet; de forbereder prædikener og skriver artikler der henleder folks opmærksomhed på prædikanten, i frygt for ikke at få den passende ære. Var der mere Kristus?højnelse og mindre højnelse af prædikanten, mere pris til sandhedens Ophav og mindre til dets budbringere, vil vi have en bedre position over for Gud, end vi har i dag.VM5 158.4

Frelsesplanen fremstilles ikke i sin enkelhed, fordi nogle få prædikanter ved hvad enkel tro er. Et forstandsmæssigt kundskab til sandheden er ikke nok; vi må kende dets kraft på vore egne hjerter og liv. Prædikanter er nød til at komme til Kristus som små børn. Søg Jesus, brødre, bekend jeres synder, bed til Gud dag og nat, indtil I ved at I for Kristi skyld er tilgivet og antaget. Da vil I elske meget mere, fordi I er blevet tilgivet så meget. Så kan I vise andre til Kristus, som en synds?tilgivende Forløser. Så kan I fremstille sandheden af et hjertes fylde, som mærker dets helligende kraft. Jeg er bekymret for jer, mine brødre. Jeg råder jer til at dvæle ved Jerusalem, ligesom de tidlige disciple, indtil I ligesom dem, får Helligåndens dåb. Føl jer aldrig fri til at gå på talerstolen, før I, i tro, har greb over jeres styrkes arm.VM5 159.1

Hvis vi har Kristi ånd, skal vi arbejde som han har arbejdet; vi skal gribe fat i Nazarets?Menneskets tanker og overbringe dem til folk. Hvis vi, i stedet for at være formelle bekendere og uomvendte prædikanter, i virkeligheden var Kristi efterfølgere, ville vi fremstille sandheden med en sådan ydmyghed og varme og vil eksemplificere det i vore liv, så ville verden ikke hele tiden betvivle om vi troede det vi bekender. Budskabet frembåret i Kristus kærlighed, hele tiden med sjæles værdi for øje, vil endog få verdslige til denne slutning: “De er ligesom Jesus.”VM5 159.2

Hvis vi ønsker at reformere andre, må vi selv praktisere de principper som vi vil håndhæve for dem. Ordene vil, uanset hvor gode, være kraftesløse, hvis de modarbejdes i dagligdagen. Kristi tjenere, jeg formaner jer: “Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning.” Undskyld ikke synder hos dig selv, som du irettesætter hos andre. Hvis du forkynder ydmyghed og kærlighed, så lad disse nådegaver blive eksemplificeret i dit eget liv. Hvis du tilskynder andre til at være venlige, høflige og omsorgsfulde i hjemmet, så lad dit eget eksempel bestyrke dine formaninger. Ligesom du har fået større lys end andre, ligeså vil du have større ansvar. Du vil få mange slag hvis du forsømmer din Mesters vilje.VM5 160.1

Satans snare lægges foran os ligeså sandeligt som de blev lagt for Israels børn lige før de gik ind i Kanaans land. Vi gentager dette folks historie. Lethed, forfængelighed, kærlighed til magelighed, fornøjelse, selviskhed og urenhed udbredes iblandt os. Der er nu brug for mænd, som er faste og ikke bange for at stå inde for Guds råd; mænd som ikke vil sove ligesom andre gør, men våger og er ædruelige. Med kendskab til den store mangel på hellighed og kraft hos vore prædikanter, smertes jeg dybt over at se anstrengelserne for selvophøjelse. Hvis de blot kunne se Jesus som han er og dem selv som de er, så svage, så utilstrækkelige, så ulig deres Mester, ville de sige: Hvis mit navn kun var skrevet i de dunkletste dele af livets bog, er det nok for mig, så uværdig er jeg for hans opmærksomhed.VM5 160.2

Det er dit arbejde at studere og efterligne Forbilledet. Var Kristus selvfornægtende? så bør I være så. Var han ydmyg og sagtmodig? så bør I være så. Var han nidkær for det sjælevindende arbejde? så bør I være så. Arbejdede han for at fremme sin Faders ære? så bør I være så. Søgte han ofte hjælp fra Gud? så bør I være så. Var Kristus tålmodig? så bør I være tålmodige. Ligesom Kristus tilgav sine fjender, således må I tilgive.VM5 160.3

[De sande karaktertræk kommer til syne i langt større grad i hjemmet end på talerstolen. Det er prædikantens hustru og børn og de som har tilknytning til familien, som er bedst i stand til at bedømme hans fromhed og oprigtighed. En god kristen mand vil være til stor velsignelse i sin familie. Hans eksempel vil tale kristendommens sag på en virkningsfuld måde overfor alle dem han omgås i hjemmet.VM5 161.1

Brødre, tag Jesus med jer ind i familien. Tag ham med på talerstolen og overalt hvor I færdes. Da vil det ikke være nødvendig at tilskynde andre til at interessere sig for det I holder på med, for det vil blive klart for alle at I er Kristi tjenere.] Tag Jesus med i jeres ensomhed. Husk på at han ofte var i bøn og hans liv hele tiden blev opretholdt af Helligåndens friske indgydelser. Lad jeres tanker, jeres indre liv, være sådant at I ikke vil skamme jer over at møde dets optegnelser på Guds dag. [Det kristne hjem side 277]VM5 161.2

Himlen er ikke lukket for retfærdighedens inderlige bønner. Elias var et menneske underkastet samme lidenskaber som vi, dog hørte Herren ham og besvarede hans bønner på den mest påfaldende måde. Den eneste årsag til vor manglende kraft fra Gud, skal findes hos os selv. Hvis mange sandhedsbekenderes inderste blev vist for dem, ville de ikke hævde at være kristne. De vokser ikke i nåden. Forhastet bøn sendes op nu og da, men der er intet virkeligt fællesskab med Gud.VM5 161.3

Vi må være meget i bøn, hvis vi skal vokse i guddommeligt liv. Hvor meget bad vi ikke første gang vi forkyndte sandhedsbudskabet. Hvor ofte blev forbøns?røsten ikke hørt i kammeret, i laden, i plantagen eller i lunden. Ofte brugte vi timer på alvorlig bøn, to eller tre sammen gjorde krav på løftet; ofte kunne der høres gråd og så taknemmelighed og takkesang. Nu er Guds dag nærmere end da vi var nye i troen og vi burde være alvorligere, mere nidkære og inderligere end i de første dage. Nu er vore farer større end den gang. Sjæle forhærdes mere. Nu må vi besjæles af Kristi ånd og vi må ikke hvile før vi får den.VM5 161.4

Brødre og søstre, har I glemt at jeres bønner skal stige op, ligesom med arbejdere skarpe segl på den store høstmark? Idet unge mænd går ud for at forkynde sandheden, bør I have bønnestunder for dem. Bed om at Gud vil knytte dem til sig og give dem visdom, nåde og kundskab. Bed for at de må ledes udenom Satans snarer og holdes rene i tanke og hellige i hjerte. Jeg beder jer inderligt, som frygter Herren, at ikke spilder tid til unyttig snak eller til unødigt arbejde, der tilfredsstiller stolthed eller føjer appetitten. Lad den vundne tid blive brugt på at kæmpes med Gud, for jeres prædikanter. Hold deres hænder oppe ligesom Aron og Hur holdte Moses’ hænder oppe.VM5 162.1

Skal et menneske bedrage Gud?

Vore lejrmøder