Hvert menighedsmedlem bør opelske en selvfornægtende ånd. I hvert eneste hjem bør der undervises i selvfornægtelse. Fædre og mødre, lær jeres børn at være sparsommelige. Giv dem opmuntring til at spare deres småpenge sammen til missionsarbejdet. Kristus er vort eksempel. For vor skyld blev han fattig, for at vi ved hans fattigdom kunne blive rige. Han lærte, at alle skal samles i kærlighed og enighed for at arbejde, som han arbejdede, ofre, som han ofrede og vise kærlighed som Guds børn.VM9 130.4

Mine brødre og søstre, I må være villige til at omvende jer for at øve selvfornægtelse som Kristus. Klæd jer enkelt, men pænt. Brug så lidt tid som mulig på jer selv. Hav i jeres hjem en selvforsagelses?kasse, i hvilken I kan lægge de penge, I sparer ved små selvfornægtende handlinger. Søg hver dag en klarere forståelse af Guds ord og udnyt enhver anledning til at videregive den kundskab I har fået. Bliv ikke trætte af at gøre godt, for Gud giver jer til stadighed den store velsignelse i sin gave til verden. Samarbejd med Herren Jesus, så vil han lære jer uvurderlige ting om sin kærlighed. Tiden er kort, men timen kommer, hvor der ikke længere skal gives tid og hvor I vil modtage jeres belønning.VM9 131.1

Til dem, som oprigtigt elsker Gud og som har midler, er det blevet pålagt mig at sige: Nu er tiden inde til at holde præsternes hænder oppe under deres selvfornægtende arbejde med at frelse fortabte sjæle. Når I i himmelens sale måder de sjæle, I har været med til at frelse, får I da ikke en herlig belønning?VM9 131.2

Ingen bør holde deres småskillinger tilbage og de, der har meget, bør fryde sig over, at de kan samle en uforgængelig skat i himmelen. De penge, vi nægter at give til Guds værk, vil forgå. Fra dem vil der ikke ophobe sig renter i himmelens bank.VM9 132.1

I de følgende ord beskriver Paulus dem, som tilbageholder det, der tilhører Gud: “De, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.” 1.Tim. 6,9-10VM9 132.2

Det indbefatter meget at så ved alle vande. Det vil sige, at man til stadighed giver gaver og ofre. Gud vil sørge for hjælpemidler, så den trofaste husholder over hans betroede midler kan blive forsynet med nok af alt og endda rigeligt til al god gerning. “Som der står skrevet: “Han delte ud, han gav de fattige, hans retfærdighed varer evindelig.” Og han, som skænker sædemanden sæd til at så og brød til at spise, vil også skænke jer udsæd og forøge den mangefold og han vil lade jeres retfærdighed bære rige frugter.” 2 Kor. 9,9-10. Den sæd, der sås med rund og gavmild hånd, vil Herren tage sig af. Den, der giver sæden til sædemanden, giver Guds tjener det, der sætter ham i stand til at samarbejde med Gud, der er sædens giver.VM9 132.3

Gud kalder nu syvende-dags adventister alle vegne til at hellige sig til ham for under de forhåndenværende omstændigheder at gøre deres allerbedste for at fremme hans værk. Han ønsker, at de ved deres rundhåndede gaver og ofre skal vise, at de sætter pris på hans velsignelser og er taknemmelige for hans nåde.VM9 132.4

Min kære brødre og søstre, alle de penge, vi har, tilhører Herren. Jeg opfordrer jer i Herrens navn til i forening at føre de opgaver, der er blevet påbegyndt under Guds vejledning, til en vellykket afslutning. Lad ikke arbejdet med at rejse mindesmærker for Gud mange steder blive gjort vanskeligt og tyngende ved at holde de nødvendige midler tilbage. Lad ikke dem, der kæmper for at opbygge vigtige foretagender, enten de nu er store eller små, blive modløse, fordi vi er for langsomme til i forening at sætte disse foretagender i stand til at udføre en effektiv tjeneste. Lad hele vort folk stå op og se, hvad de kan udrette. Lad dem vise, at der er enhed og styrke hos syvende-dag adventisterne.VM9 132.5

Det personlige arbejdes betydning

Betingelserne for tilfredsstillende tjeneste