Vort samfunds navn

[Sagen vedrørende antagelsen af et navn for levningen af Guds folk blev vist mig. To klasser blev fremstillet for mig. Den ene klasse omfattede de store samfund af kristendomsbekendere. De trådte Guds lov under fod og bøjede sig for en pavelig institution. De holdt den første dag i ugen som sabbat for Herren. Den anden klasse, der kun var fåtallig, bøjede sig for den Store Lovgiver. De holdt det fjerde bud. De særegne og fremtrædende træk i deres tro var helligholdelsen af den syvende-dag og forventningen om vor Herres åbenbarelse fra himmelen.VM1 223.1

Striden står mellem Guds krav og dyrets krav. Den første dag, en pavelig institution, som direkte modsiger det fjerde bud, vil af det tobenede dyr blive gjort til en prøvesten. Den frygtelige advarsel fra Gud vil da kundgøre straffen, for at bøje sig for dyret og dets billede. De skal drikke af Guds harmes vin, som er iskænket ublandet i hans vredes bæger.VM1 223.2

Intet navn, som vi kan tage, vil være passende, uden det, der svarer til vor bekendelse og udtrykker vor tro og kendetegner os som et særskilt folk. Navnet syvende-dags adventister er en stadig irettesættelse til den protestantiske verden. Her er skillelinien mellem Guds tilbedere og dem, der tilbeder dyret og tager dets mærke. Den store strid står mellem Guds befalinger og dyrets krav. Når dragen fører krig imod de hellige, er det, fordi de holder alle de ti bud. Dersom de vil sænke idealet og give afkald på karakteristiske træk i deres tro, vil dragen holde fred; men de opægger dens vrede, fordi de har vovet at løfte idealet og udfolde banneret i modsætning til den protestantiske verden, som hylder pavedømmets institution.VM1 223.3

Navnet syvende-dags adventist bringer de sande træk i vor tro i forgrunden og vil overbevise det søgende sind. Som en pil fra Herrens kogger vil det såre Guds lovs overtrædere og det vil lede til omvendelse til Gud og tro på vor Herre Jesus Kristus.VM1 224.1

Det blev vist mig, at næsten enhver sværmer, der er fremstået og ønsker at skjule sine meninger, for at han må kunne vildlede andre, påstår, at han tilhører Guds menighed. Et sådant navn ville øjeblikkelig vække mistanke, fordi det bliver brugt til at dølge de mest urimelige vildfarelser. Navnet er for ubestemmeligt for levningen af Guds folk. Det ville lede til den formodning, at vi havde en tro, som vi ønskede at lægge skjul på. Vejl f menigh bd 1 side 70-71]VM1 224.2