Hav tro til Gud
[Under mit ophold i Battle Creek, Michigan, så jeg den 5. maj 1855, at der var stor mangel på tro hos Guds tjenere såvel som hos menigheden. De havde for let ved at blive modløse, var for meget tilbøjelige til at tvivle på Gud, for villige til at synes, at de havde det svært og at Gud havde forladt dem. Jeg så, at dette var hensynsløst. Gud elskede dem så højt, at han gav sin højt elskede søn i døden for dem og hele himmelen interesserede sig for deres frelse; men efter alt, hvad der var blevet gjort for dem, faldt det dem alligevel svært at tro og fortrøste sig på en så kærlig og god fader. Han har sagt, at han er mere villig til at give Helligånden til dem, der beder ham, end jordiske forældre er til at give deres børn gode gaver. Jeg så, at Guds tjenere og menigheden har for let ved at blive modløse. Når de bad deres fader i himmelen om ting, som de mente, at de behøvede og disse ikke kom øjeblikkelig, vaklede troen, deres mod forsvandt og en tilbøjelighed til at knurre greb dem. Jeg så, at dette mishagede Gud.VM1 120.1
Enhver hellig, der kommer til Gud med et sanddru hjerte og opsender sine ærlige bønner til ham i tro, vil blive bønhørt. Din tro må ikke give slip på Guds forjættelser, selv om du ikke ser eller føler et øjeblikkeligt svar på dine bønner. Vær ikke bange for at forlade dig på Gud! Stol på hans sikre løfte: “Bed så skal I få.” Gud er for viis til at tage fejl og for god til at holde noget godt tilbage fra sine hellige, som vandrer i oprigtighed. Mennesket er fejlende og selv om dets bønner kommer fra et redeligt hjerte, beder det ikke altid om de ting, som tjener til dets eget bedste, eller som vil herliggøre Gud. Når dette er tilfældet, hører vor vise og gode fader vore bønner og han vil svare, undertiden straks; men han giver os, de ting, som tjener til det bedste for os og til hans egen ære. Gud giver os velsignelser. Dersom vi kunne skue ind i hans plan, ville vi klart kunne se, at han ved, hvad der er bedst for os og at vore bønner besvares. Vi får intet, der ville være skadeligt; vi får den velsignelse, vi trænger til, i stedet for noget, som vi bad om og som ville være os til skade.VM1 120.2
Jeg så, at dersom vi ikke mærker, at vore bønner øjeblikkelig besvares, bør vi holde fast ved vor tro og ikke tillade mistillid at trænge ind, for den vil skille os fra Gud. Hvis vor tro vakler, får vi intet af ham. Vor tillid til Gud bør være stærk; da vil velsignelsen falde på os ligesom en regnbyge, når vi mest behøver den.VM1 121.1
Når Guds tjenere beder om hans ånd og velsignelse, kommer den undertiden øjeblikkelig; men den meddeles ikke altid på denne måde. Bliv ikke forsagt i sådanne stunder. Lad din tro holde fast ved løftet om, at den vil komme. Sæt din fortrøstning helt til Gud og ofte vil velsignelsen komme, når du mest trænger til den og du vil uventet få hjælp fra Gud, medens du fremholder sandheden for vantro mennesker og blive i stand til at tale ordet tydeligt og med styrke.VM1 121.2
Det blev fremstillet for mig, som når børn beder deres kærlige jordiske forældre om en velsignelse. De beder om noget, som forældrene ved vil være dem til skade og forældrene giver dem noget, som vil være godt og sundt for dem, i stedet for at give dem, hvad de ønskede. Jeg så, at Gud vil høre og besvare enhver bøn, som et ærligt hjerte opsender i tro og den, der opsendte bønnen, vil få velsignelsen, når han har den mest behov og tit vil den overstige hans forventninger. Ikke en eneste bøn fra et sandt Guds barn går til spilde, når den opsendes i tro fra et ærligt hjerte. Vejl f menigh bd 1 side 19-20]VM1 121.3