Det fjerde kapitel i Efeserbrevet indeholder lektier til os, fra Gud. I dette kapitel taler én under Guds inspiration, én som Gud, i hellige syner, har undervist. Han beskriver fordelingen af Guds gaver til sine arbejdere og siger: “Og han gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme, indtil vi alle når frem til at være ét i troen på og erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde.” Ef.4,11-13. Her får vi vist at Gud giver hvert menneske sin gerning og gør mennesket dette arbejde, fuldfører han sin del af Guds store plan.VM6 243 .2

Denne lektie bør vore læge? og sundhedsmissionærere overveje nøje. Gud oprettede sine instrumenter hos et folk, som vedkender sig den guddommelige regerings love. Den syge skal helberedes ved menneskelige og guddommelige anstrengelser i forening. Enhver gave, enhver kraft, som Kristus har lovet sine disciple, giver han dem, som vil tjene ham trofast. Og ham, som giver åndelige ever og som betror mænd og kvinder talenter, der er hans ved skabelsen og forløsningen, forventer at disse talenter og evner vil øges ved anvendelse. Hvert talent må bruges til andres velsignelse og derved bringe Gud ære. Men læger er kommet til at tro at deres evner var deres personlige ejendom. De kræfter de fik til Guds arbejde, har de brugt på at dele ud i arbejdsområder, som Gud ikke har anvist dem.VM6 243 .3

Satan arbejder altid på, at få anledning til at liste sig ind. Han fortæller lægen, at hans talenter er for værdifulde til at bindes for syvendedags adventister; og var han fri, kunne han gøre et meget stort arbejde. Lægen fristes til at tro, at han gennemføre metoder uafhængigt af det folk Gud har bearbejdet, for at Gud kan sætte det over alle andre folk på jordens overflade. Men lad ikke lægen tro at hans indflydelse bliver større, hvis han adskiller sig selv fra dette værk. Forsøger han at gennemføre sine planer, vil det ikke lykkes for ham.VM6 243 .4

Selviskhed indført i mindste grad i præste? eller lægearbejdet er en krænkelse af Guds lov. Når mennesker fryder sig ved deres evner og får menneskers ros til at flyde til begrænsede mennesker, vanærer de Gud og han vil fjerne det de ærer. Lægerne på vor sanatorier og i sundhedsarbejde er ved Guds forsyn blevet bundet til dette folk, som han har pålagt at være et lys for verden. Deres arbejde skal give alt det Herren har givet dem at give, ikke som en indflydelse blandt mange andre, men som den indflydelse Gud bruger til at gøre denne tids sandhed virkningsfuld med.VM6 244.1

Gud har betroet os et særligt arbejde, et arbejde som ingen andre folk kan gøre. Han har lovet os sin Helligånds hjælp. Den himmelske strøm flyder mod jorden, for at udrette det arbejde, vi har fået fastsat. Lad ikke denne himmelske strøm bortvendes på grund af vore afvigelser fra den af Kristus markerede klare sti.VM6 244.2

Læger skal ikke tro at de kan omspænde verden ved deres planer og indsats. Gud har ikke sendt dem til at favne så meget, når de kun har det arbejde de har. Det menneske, som bruger sine kræfter i mange linier af værket, kan ikke tage ledelsen af en helseinstitution i sine hænder og samtidig gøre det godt.VM6 244.3

Hvis Herrens arbejdere tager de arbejdslinier op, som fortrænger det, de burde have gjort, at viderebringe lys til verden, får Gud ikke den ære, ved deres arbejde, som burde tilfalde hans hellige navn. Når Gud kalder et menneske til et bestemt arbejde i hans sag, pålægger han det ikke andre byrder, som andre mennesker kan og burde bære. Måske er det vigtige byrder. Gud tilmåler hvert menneske et arbejde, efter sin egen klogskab. Han ønsker ikke at hans ansvarsbetyngede mennesker skal belastes til det yderste, ved at de skal tage mange arbejdsområder op. Hvis arbejderen ikke tager sin fastsatte opgave op, netop den opgave som Herren ser han kan gøre, forsømmer han de pligter, som kunne føre til sandhedens forkyndelse og vil berede mennesker for den store forestående krise, hvis de blev udført rigtigt.VM6 245.1

Gud kan hverken give fysisk eller mental kraft i noget stort omfang til dem, som samler byrder til sig selv, som han ikke har fastsat. Når mennesker påtager sig selv sådanne ansvar, uanset hvor godt arbejdet kan være, overbebyrdes deres fysiske styrke og de bliver forvirede og de kan ikke nå den højeste succes.VM6 245.2

Lægerne på vore institutioner bør ikke gå ind i utallige virksomheder og derved lade deres arbejde dø hen, hvor det burde stå fast på principperne og udøve en verdensopspændende indflydelse. Gud har ikke sat sine medarbejdere til at spænde sig over så mange ting og gøre så store planer, at de ikke, på deres indrettede sted, kan gøre det meget godt han forventer at de skal, ved at sprede lys til verden og drage mænd og kvinder, som han leder ved hans højeste visdom.VM6 245.3

Fjenden har bestemt sig for at modarbejde Guds planer om at gavne menneskeheden og åbenbare for dem hvad sand sundhedsarbejde er. Så mange interesser er kommet ind, at arbejderne ikke kan gøre alle ting, efter det anviste forbillede på bjerget. Jeg er blevet belært om at lægerne på vore institutioner har fået har rigeligt arbejde og hvad Herren forlanger af dem, er at kæde sig tæt sammen med evangeliemissionærerne og gøre deres arbejde trofast. Han har ikke bedt vor læger om at påtage sig så meget og vidtspændende arbejde, som de har påtaget sig. Han har ikke gjort det til vore lægers særlige gerning, at arbejde for dem i syndebuler i vore store byer. Herren kræver ikke umuligheder af sine tjenere. Det arbejde som han gav vore læger, var at symbolisere evangeliets tjeneste for verden i form af sundhedsarbejde.VM6 245.4

Herren pålægger ikke sit folk alle de arbejdsbyrder for en så syndsforhærdet klasse, at mange af dem selv ikke vil få gavn af det, ejheller andre. Hvis der er mænd som kan tage arbejdet op for de mest nedbrudte, hvis Gud pålægger dem en arbejdsbyrde for masserne på forskellige måder, så lad disse gå ud og indsamle de nødvendige midler fra verden, til at gøre dette. Lad dem ikke være afhængige af midler, som Gud har bevilget til arbejdet af den tredje engels budskab.VM6 246.1

Vore sanatorier behøver den hjerne? og hjertestyrke, som de er blevet berøvet af andre steder i værket. Alt hvad Satan kan gøre, vil han gøre for at mangedoble vore lægers ansvar, for han ved at det betyder svækkelse i stedet for styrke for de institutioner de er på.VM6 246.2

Der bør udvises stor hensynsfuldhed i det arbejde som vi påtager os. Vi skal ikke påtage os store byrder, når vi tager os af små børn. Dette arbejde gør andre. Vi har et særligt arbejde med at tage os af og uddanne større børn. Lad familier som kan dette, tage sig af de små og de vil få en stor velsignelse når de gør dette. Men der er et højere og mere specielt arbejde med at få vore læger til at uddanne dem, som er vokset op med en deformeret karakter. Sundhedsreformens principper må frembringes for forældrene. De må omvendes, så de kan virke som missionærere i deres egne hjem. Dette har vore læger gjort og kan stadig gøre, hvis de da ikke vil ofre sig selv ved at bære så mange og forskellige ansvar.VM6 246.3

Overlægen på en institution har en vanskelig opgave og han bør friholde sig selv for mindre ansvar; for de vil ikke give ham tid til hvile. Han bør have tilstrækkelig troværdig hjælp, for han har en vanskelig opgave at løse. Han må bøje sig ned i bøn, sammen med de lidende og lede sine patienter til den Store Læge. Hvis han i ydmyg bøn, søger Gud for visdom, til at behandle hvert tilfælde, vil han få forøget sin styrke og indflydelse meget.VM6 247.1

Hvad kan mennesket udrette af sig selv, i det store arbejde den evige Gud har fremlagt? Kristus siger: “Skilt fra mig kan I slet intet gøre.” Joh.15,5. Han kom til vor verden for at vise menneskene, hvordan de skulle udføre det arbejde, de havde fået af Gud og han siger til os: “Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.” Thi mit åg er gavnligt og min byrde er let.” Matt.11,28-30. Hvorfor er Kristi åg nemt og hans byrde let? Fordi han bar dens tyngte på Golgatas kors.VM6 247.2

Personlig religion er nødvendig for enhver læge, hvis hans omsorg for den syge skal lykkes. Han behøver en stærkere kraft end hans egen umiddelbare opfattelse og dygtighed. Gud ønsker at læger skal knytte sig til ham og vide at alle sjæle er dyrebare i hans øjne. Han som beror sig på Gud og erkender at det er ham alene der skaber mennesket, ved hvordan det ledes, vil ikke svigte i sit bestemte arbejde som helbereder af legemlige svagheder, eller som en sjælelæge, hvem Kristus døde for.VM6 247.3

Én, som bærer lægens tunge ansvar, behøver evangelieprædikantens bønner og han burde kædes sammen med Guds sandhed i sjæl, sind og legeme. Så kan han tale i rette tid for den, som er plaget. Han kan overvåge sjæle på samme måde som ham, der skal aflægge et regnskab. Han kan viderebringe Kristus som vejen, sandheden og livet. Skriftstederne kommer klart frem for ham og han taler som én, der kender de sjæles værdi, han har med at gøre.VM6 248.1

Enighed I vort arbejde

Tilpasning til verden