Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 6 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Nye sabbatsholdere

    VOR PLIGT MOD TROENS EGNE
    Nye sabbatsholdere
    VM6 269.1

    Der er to klasser fattige, vi altid har inden for vore rækker, nemlig sådanne, som ødelægger sig selv ved deres egen selvstændige handlemåde og vedbliver i deres overtrædelse og dernæst sådanne, som for sandhedens skyld er kommet i trange forhold. Vi skal elske vor næste som os selv og så skal vi, vejlede og rådet af sand visdom, gøre det rigtige for begge disse klasser.VM6 269.2

    Hvad Herrens fattige angår, er der ingen tvivl. De skal hjælpes i ethvert tilfælde, hvor det vil være til deres gavn.VM6 269.3

    Gud ønsker, at hans folk skal vise en syndig verden, at han ikke har overladt dem til at omkomme. Man bør gøre sig særskilt flid for at hjælpe sådanne, som for sandhedens skyld bliver udstødt fra deres hjem og må lide. Mere og mere vil der blive behov for store, åbne, højsindede hjerter, sådanne, som vil fornægte selvet og netop tage sig af disse, som Herren elsker. De fattige iblandt Guds folk må ikke overlades til sig selv, uden at man sørger for deres tarv. Der må findes en eller anden udvej for dem til at skaffe sig et udkomme. Nogle vil behøve at lære at arbejde. Andre, der arbejder hårdt og af yderste evne anstrenger sig for at underholde deres familier, behøver særskilt støtte. Vi bør tage os af disse tilfælde og hjælpe dem til at finde beskæftigelse. Der bør være et fond til hjælp for sådanne værdige familier, som elsker Gud og holder hans bud.VM6 269.4

    Man må se til, at de midler, som trænges til dette øjemed, ikke bliver brugt til andre formål. Der er forskel på, om vi hjælper de fattige, der ved at holde Guds bud påføres savn og lidelse, eller om vi forsømmer disse for at kunne hjælpe bespottere, som træder Guds bud under fødder. Og Gud mærker sig forskellen. De, der holder sabbatten, bør ikke forbigå Herrens lidende, trængende børn for at påtage sig den byrde at forsørge sådanne, som fortsætter i overtrædelse af Guds lov, sådanne, som er oplærte til at forvente hjælp af hvem som helst der vil underholde dem. Dette er ikke den rette slags missionsarbejde. Det er ikke i overensstemmelse med Herrens plan.VM6 269.5

    Hvor som helst en menighed oprettes, skal dens medlemmer gøre et samvittighedsfuldt arbejde for de troende, som er i nød. Men de skal ikke nøjes dermed. De skal også hjælpe andre uden hensyn til deres tro. Som følge af en sådan bestræbelse vil nogle af disse tage imod de særskilte sandheder for denne tid.VM6 270.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents