Igen og igen er jeg blevet undervist om, at sundhedsvirksomheden skal stå i det samme forhold til den tredje engels budskab som armen og hånden til legemet. Under ledelse af ham, som er det guddommelige hoved, skal de arbejde i forening for at berede vejen for Kristi komme. Den højre hånd på sandhedens legeme skal stadig være aktiv, stadig være i virksomhed, så vil Gud styrke den. Men man må ikke gøre den til legemet. På samme tid må legemet ikke sige til armen: “Dig har jeg ikke brug for.” Legemet har brug for armen for at kunne udføre aktivt, fremgangsrigt arbejde. Begge har deres bestemte gerning og hver af dem vil lide stort tab ved at blive anvendt uafhængigt af den anden.VM6 288.2

Den gerning at forkynde den tredje engels budskab er af nogle ikke blevet agtet, som den skulle ifølge Guds plan. Den er blevet betragtet som et underordnet arbejde, medens den skulle indtage en betydningsfuld plads blandt de menneskelige midler til menneskets frelse. Menneskenes sind må henledes til Skriften som det mest virksomme middel til sjæles frelse og ordets tjeneste er den store opdragende kraft til at frembringe dette resultat. De, der nedsætter prædikegerningen og forsøger at lede arbejdet i sundhedsvirksomheden uafhængigt deraf, søger at skille armen fra legemet. Hvad ville følgen blive, hvis dette lykkedes dem? Vi ville komme til at se hænder og arme fare omkring og uddele midler uden hovedets ledelse. Virksomheden ville blive uden forhold og ligevægt. Det, som ifølge Guds plan skulle være hånden og armen, ville indtage hele legemets plads og forkyndelsen ville blive forklejnet eller helt forsømt. Dette ville gøre begreberne uklare og bringe forvirring og mange dele af Herrens vingård ville komme til at henligge urørte.VM6 288.3

Sundhedsvirksomheden bør udgøre en del af arbejdet i hver menighed i vort land. Adskilt fra menigheden ville den snart blive en mærkelig blanding af uorganiserede kræfter. Den ville tære, men intet frembringe. I stedet for at virke som Guds hjælpende hånd til at fremme hans sandhed ville den udsuge menighedens liv og kraft og svække budskabet. Ledet uafhængig ville den ikke alene forbruge talenter og midler, som behøves på andre områder, men netop ved bestræbelsen for at hjælpe de, de hjælpeløse uden ordets forkyndelse ville man bringe mennesker i en stilling, hvor de ville drive spot med den bibelske sandhed.VM6 289.1

Evangeliets forkyndelse er nødvendig for at gøre sundhedsvirksomheden permanent og give den stabilitet; og prædikegerningen behøver sundhedsvirksomheden for at demonstrere evangeliets praktiske virken. Ingen af disse dele af virksomheden er fuldstændig uden den anden.VM6 289.2

Budskabet om Frelserens snare komme må bringes ud til alle dele af verden og enhver gren deraf skulle være præget af en højtidelig værdighed. En stor vingård skal oparbejdes og den kloge husbond vil bearbejde den på en sådan måde, at hver del frembringer frugt. Dersom sandhedens levende principper bevares rene i sundhedsvirksomheden, ubesmittede af alt, hvad der kunne fordunkle deres glans, vil Herren lede arbejdet. Hvis de, der bærer de tunge byrder, med troskab og fasthed vil holde sig til sandhedens principper, vil Herren opholde og støtte dem.VM6 289.3

Den enhed, der skulle bestå mellem sundhedsvirksomheden og prædikegerningen, fremholdes klart i det 58. kapitel hos Esajas. Der er visdom og velsignelse for dem, der vil udføre arbejdet sådan, som det her fremholdes. Dette kapitel er tydeligt og det indeholder tilstrækkelig oplysning for enhver, som ønsker at gøre Guds vilje. Det påviser rigelige anledninger til at tjene lidende mennesker og til samtidig at være et redskab i Guds hænder til at bringe sandhedens lys frem for en fortabt verden. Dersom arbejdet i den tredje engels budskab følger de rigtige linier, vil forkyndergerningen ikke få en underordnet plads, ej heller vil de fattige og syge blive forsømt. I sit ord har Gud forenet disse to virkegrene og intet menneske bør skille dem ad.VM6 289.4

Der kan være og der er fare for, at man taber sandhedens store principper af syne, når man udfører det arbejde for de fattige, som det er berettiget at udføre; men vi må altid erindre, at under udførelsen af denne gerning skal sjælens åndelige tarv holdes i forgrunden. I vore bestræbelser for at lindre timelig trang står vi i fare for at skille det sidste evangeliske budskab fra dets ledende og mest nødvendige træk. Sådan som arbejdet i sundhedsmissionen har været udført på nogle steder, har det lagt beslag på talenter og midler, der tilhører andre virksomheder og bestræbelser i mere direkte åndelige retninger er blevet forsømt.VM6 290.1

Som følge af stadig tiltagende anledninger til at afhjælpe timelig trang inden for alle klasser, er der fare for, at dette arbejde vil overskygge det budskab, Gud har givet os at forkynde i enhver by — forkyndelsen af Kristi snare komme, nødvendigheden af lydighed mod Guds befalinger og Jesu vidnesbyrd. Dette budskab er hovedsagen i vor virksomhed. Det skal forkyndes med et højt råb og det skal bringes ud til hele verden. Både herhjemme og i fremmede lande må forkyndelsen af sundhedsprincipperne forenes med det, men ikke gøres uafhængig deraf eller på nogen måde indtage dets plads; ej heller bør dette arbejde lægge så meget beslag på opmærksomheden, at det forklejner andre grene. Herren har pålagt os at tage hensyn til værket i alle dets grene, for at det må få en vel afmålt, symmetrisk og ligevægtig udvikling.VM6 290.2

Sandheden for denne tid omfatter hele evangeliet i mennesket, som vil gøre Guds nådes kraft på hjertet indlysende. Det vil udføre en fuldstændig gerning og udvikle et fuldstændigt menneske. Lad derfor ingen skillelinie blive trukket mellem en ægte sundhedsvirksomhed og evangeliets forkyndelse. Lad disse to stå samlet om at give indbydelsen: “Kom! for nu er det rede.” Luk. 14,17. Lad dem være knyttet sammen i en uadskillelig forening, ligesom armen er knyttet til legemet.VM6 291.1

Børnehjem

Arbejdere i sundhedsvirksomheden