Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 6 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Hjertets beredelse

    Hjertets beredelse

    Ved disse sammenkomster må vi altid huske, at to magter er i virksomhed. Der foregår en kamp, som ikke ses af menneskelige øjne. Herrens hær er til stede og søger at frelse sjæle. Satan og hans hærskare er også i virksomhed og søger på enhver mulig måde at bedrage og ødelægge. Herren byder os: “Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod djævelens snigløb. Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.” Ef. 6,11-12. Dag efter dag holdes kampen gående. Dersom vore øjne kunne oplades og se de gode og de onde redskaber i virksomhed, ville der ikke være noget pjank, ingen forfængelighed, ingen spøg, ingen spas. Dersom alle ville iføre sig Guds fulde rustning og mandigt kæmpe Herrens strid, kunne der opnås sejre, som ville få mørkets rige til at bæve.VM6 41.1

    Ingen af os bør rejse til lejrmødet i tillid til, at prædikanterne eller bibelarbejderne skal gøre mødet til en velsignelse for os. Gud ønsker ikke, at hans folk skal bygge på prædikanten. Han vil ikke, at de skal svækkes ved at stole på hjælp fra mennesker. De skal ikke, ligesom hjælpeløse, børn støtte sig til nogen anden. Som en husholder over Guds nåde skal hvert menighedsmedlem føle det som et personligt ansvar at have liv og rod i sig selv. Enhver bør føle, at i nogen grad afhænger det af ham, om mødet skal lykkes. Sig ikke: “Jeg har intet ansvar. Jeg har intet at gøre ved dette møde.” Hvis du føler sådan, giver du Satan anledning til at virke gennem dig. Han vil fylde dit sind med sine tanker, give dig noget at gøre på sine områder. I stedet for at samle med Kristus vil du adsprede.VM6 41.2

    Hvorvidt mødet skal lykkes eller ej, afhænger af Helligåndens nærvær og kraft. Enhver, som elsker sandhedens sag, bør bede om Åndens udgydelse; og så langt det står i vor magt, skal vi fjerne enhver hindring for dens virken. Ånden kan aldrig udgydes, så længe der er uoverensstemmelser og bitterhed mellem menighedens medlemmer. Misundelse, avind, ond mistanke og ond tale stammer fra Satan og de forhindrer på en virkningsfuld måde Helligåndens gerning. Intet andet her i verden er Gud så kært som hans menighed. Intet andet vogter han med en så nidkær omhu. Intet er Gud så anstødeligt som en handling, der skader deres indflydelse, som udfører hans tjeneste. Han vil kræve alle dem til ansvar, som bistår Satan i hans arbejde med at kritisere og skabe modløshed.VM6 42 .1

    De, der er blottede for sympati, ømhed og kærlighed, kan ikke gøre Kristi gerning. Inden profetien om, at den skrøbelige skal “blive som David” og Davids hus “som Herrens engel” (Zak. 12,8), kan opfyldes, må Guds børn aflægge enhver mistænksomhed angående deres brødre. Hjerte må slå i takt med hjerte. Kristelig velvilje og broderlig kærlighed må komme til syne i langt rigeligere mål. Disse ord ringer i mine øren: “Slut jer sammen, slut jer sammen” Den højtidelige, hellige sandhed for denne tid skal forene Guds folk. Ønsket om at have forrangen må dø. En sag, som der bør kappes om, må opsluge alt andet, nemlig denne: Hvem vil ligne Kristus mest i karakter? Hvem vil mest fuldstændigt skjule sig i Jesus?VM6 42 .2

    “Derved er min Fader herliggjort, at I bærer megen frugt,” siger Kristus. Joh. 15,8. Hvis der nogen sinde var et sted, hvor de troende skulle bære megen frugt, er det ved vore lejrmøder. Ved disse møder mærkes vore handlinger, vore ord og vor ånd og vor indflydelse er vidtrækkende som evigheden.VM6 42 .3

    Karakterens forvandling skal være vidnesbyrdet for verden om, at Kristi kærlighed bor i os. Herren forventer, at hans folk skal vise, at nådens genløsende kraft kan indvirke på den mangelfulde karakter og bringe den til at udvikles på en symmetrisk måde til at bære rige frugter.VM6 43.1

    Men for at vi skal kunne opfylde Guds hensigt, er der et forberedende værk, der må udføres. Herren byder os at tømme vore hjerter for den egenkærlighed, som er roden til indbyrdes mangel på sympati. Han længes efter at udgyde sin ånd over os i rigt mål og han byder os rydde vejen ved forsagelse af jeget. Når jeget overgives til Gud, vil vore øjne oplades til at kunne se de anstødssten, vor mangel på lighed med Kristus har lagt på andres vej. Gud byder os fjerne alle disse. Han siger: “bekend derfor jeres synder for hverandre og bed for hverandre, for at I må blive helbredt.” Jak. 5,16. Da kan vi have den forvisning, som David havde, da han efter at have bekendt sin synd bad: “Glæd mig igen med din frelse, giv mig til støtte en villig ånd! Da vil jeg lære overtrædere dine veje og syndere skal vende om til dig.” Sl. 51,14-15.VM6 43.2

    Når Guds nåde hersker i vort indre, vil sjælen være omgivet af en atmosfære af tro, frimodighed og kristelig kærlighed, som styrker det åndelige liv hos alle, der indånder den. Da kan vi rejse til lejrmødet, ikke blot for at modtage, men for at meddele. Enhver, som er delagtig i Kristi tilgivende kærlighed, enhver, som er blevet oplyst af Guds ånd og omvendt til sandheden, vil føle, at for disse dyrebare velsignelser står han i gæld til hver eneste sjæl, han kommer i berøring med. Dem, som er ydmyge af hjertet, vil Herren bruge til at nå sjæle, som de ordinerede prædikanter ikke kan komme til. De vil blive ledet til at tale ord, som åbenbarer Kristi frelsende nåde.VM6 43.3

    Og ved at være til velsignelse for andre vil de selv blive velsignet. Gud giver os anledning til at meddele nåde, for at han må kunne fylde os på ny med forøget nåde. Håbet og troen vil styrkes, når Guds redskab virker med de talenter og evner, Gud har givet. En guddommelig kraft vil samarbejde med den pågældende. Vejl f menigh bd. 2 side 313-316]VM6 43.4

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents