Når menneskene bruger deres kræfter, sådan som Gud ønsker det, vil deres talenter blive forøget, deres evner udviklet og de vil få himmelsk visdom til at søge at frelse de fortabte. Men hvordan kan menighedens medlemmer vente at få den himmelske skat, når de er ligegyldige og forsømmer deres ansvar med hensyn til at dele ud til andre? Når de som bekender sig til at være kristne, ikke har nogen byrde for at oplyse dem, som lever i mørke og når de ikke længere bringer nåde og kundskab til andre, bliver deres indsigt svækket og de sætter ikke mere pris på den rige gave fra himmelen. Når de ikke selv sætter pris på den, indser de heller ikke nødvendigheden af at fremholde den for andre.VM6 424.1

Vi ser store menigheder samlet på forskellige steder. Deres medlemmer har tilegnet sig kundskab om sandheden og mange lader sig nøje med at høre livets ord uden at søge at bringe lyset til andre. De føler kun et ringe ansvar for værkets fremgang og kun lidt interesse for sjæles frelse. De er fulde af nidkærhed i timelige anliggender, men de tager ikke deres religion med ind i deres arbejde. De siger: “Religion er religion og forretning er forretning.” De mener, at hver ting har sin plads, men de siger: “Lad dem være adskilt.”VM6 424.2

På grund af forsømte anledninger og misbrugte privilegier vokser medlemmerne i disse menigheder ikke “i vor Herres og frelsers Jesu Kristi nåde”. 2.Pet. 3,18. Derfor er de så svage i troen, mangelfulde i kundskab og som børn i erfaring. Fortsætter de på denne måde, vil de blive ført vild af de mange forførelser i de sidste dage, for de vil ikke være i besiddelse af åndelig indsigt, så de kan skelne sandhed fra vildfarelse.VM6 424.3

Gud har pålagt sine tjenere at forkynde sandhedens budskab. Dette skal menighederne tage imod og på enhver mulig måde bringe til andre. De skal opfange de første lysstråler og sprede dem. Her er vor store synd. Vi er mange år bagefter. Prædikanterne har søgt efter den skjulte skat, de har åbnet skrinet og ladet sandhedens perle stråle, men menighedens medlemmer har ikke gjort en hundrededel af det, Gud kræver af dem. Hvad andet kan vi vente end svækkelse i det religiøse liv, når folket hører prædiken efter prædiken, men ikke praktiserer den givne undervisning? Hvis vi ikke gør brug af de evner, som Gud har givet os, vil de degenerere. Ja, det vil gå endnu værre. Når menighederne er uvirksomme, vil Satan sørge for, at de får noget at bestille. Han overtager marken og sætter medlemmerne i gang med arbejde, som lægger beslag på deres energi, ødelægger deres åndelighed og bliver en dødvægt for menigheden.VM6 425.1

Der findes nogle iblandt os, som ville betragte deres passivitet som en syndig forsømmelse af at bruge de talenter, som Gud har givet dem, hvis de tog tid til at overveje sagen. Brødre og søstre, jeres Genløser og alle de hellige engle sørger over jeres hjertes hårdhed. Kristus gav sit liv for at frelse sjæle og alligevel gør I, som har lært hans kærlighed at kende så små anstrengelser for at bringe hans nådes velsignelser ud til dem, som han døde for. En sådan ligegyldighed og pligtforsømmelse forbavser englene. I dommen vil I komme til at møde de sjæle, som I har forsømt. På den store dag kommer I til at føle jer strafskyldige og fordømte. Måtte Herren lede jer til omvendelse nu. Måtte han tilgive sit folk, at de har forsømt at udføre den opgave, som han havde pålagt dem at udføre i sin vingård.VM6 425.2

“Kom derfor i hu, hvorfra du er faldet og omvend dig og gør de samme gerninger som i den første tid; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis du ikke omvender dig.” Åb. 2,5.VM6 426.1

Hvor er der få, som kender deres besøgelsestid! Hvor er der få, selv blandt dem, som bekender sig til at tro på den nærværende sandhed, som forstår tidernes tegn eller ved, hvad vi vil komme til at opleve inden afslutningen. Det skyldes Guds langmodighed, at vi lever i dag. Hvor længe vil Guds engle blive ved med at holde vindene tilbage, for at de ikke skal blæse?VM6 426.2

Hvor er der få i vore menigheder. som virkelig er ydmyge, hengivne, gudfrygtige Kristi tjenere, til trods for at Gud har været så usigelig nådig imod os. Hvor er der få hjerter, som er fulde af taknemmelighed og pris, fordi de har fået det kald og den ære at få del i Guds værk og at blive delagtige med Kristus i hans lidelser.VM6 426.3

Et stort antal af dem, som udgør vore menigheder i dag, er døde i overtrædelser og synder. De kommer og går, som en dør, der svinger på sine hængsler. I årevis har de med selvtilfredshed lyttet til de højtideligste og mest gribende sandheder, men de har ikke rettet sig efter dem. Følgen er, at de bliver mindre og mindre modtagelige for sandhedens dyrebare skatte. De gribende vidnesbyrd med irettesættelse og advarsel får dem ikke til at omvende sig. De herligste toner, som kommer fra Gud gennem menneskers læber, retfærdiggørelse ved tro og Kristi retfærdighed finder ikke genklang hos dem i form af kærlighed og taknemmelighed. Skønt den himmelske købmand lægger troens og kærlighedens kostligste klenodier frem før dem og til trods for at han indbyder dem til at købe “guld, lutret i ild” og “hvide klæder” at iføre sig og “øjensalve” så de kan komme til at se, forhærder de deres hjerter over for ham og undlader at ombytte deres lunkenhed med kærlighed og iver. Hvis de fortsætter på denne måde, vil Gud forkaste dem. De gør sig selv uskikket til at være medlemmer af hans familie.VM6 426.4

En advarsel fra efesermenigheden

Det vigtigste er at vinde sjæle