Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 6 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Hvordan budskabet overbringes

    Hvordan budskabet overbringes

    Overalt er der hjerter der råber efter den levende Gud. Der er i menighederne givet prædikener, som ikke mætter den hungrende sjæl. I disse prædikener er der ikke den guddommelige manifestation, som rører ved sindet og skaber varme i sjælen. Tilhørerne kan ikke sige: “Brændte ikke vort hjerte i os, mens han talte til os på vejen og lukkede skrifterne op for os?” Luk.24,32. Megen af den lære der gives kan ikke vække overtræderen, eller overbevise sjæle om synd. Folk som kommer for at høre ordet, behøver en klar, ligefrem præsentation af sandhed. Nogle som tidligere har smagt Guds ord har i lang tid dvælet i en atmosfære, hvor der ikke er nogen Gud og de længes efter guddommelig nærværelse.VM6 53.2

    Den allerførste og vigtigste ting er at smelte og underlægge sjælen, ved at fremstille vor Herre Jesus Kristus som den syndstilgivende Frelser. Ingen prædiken bør forkyndes, eller bibelundervisning i noget gives, uden at pege tilhørerne hen til “Guds lam, som bærer verdens Synd!” Joh.1,29. Enhver sand lære gør Kristus til midtpunkt, enhver forskrift får kraft fra hans ord.VM6 53.3

    Fremhold Golgatas kors for folk. Vis hvad der forårsagede Kristi død — lovens overtrædelse. Lad ikke synd blive tildækket eller behandlet som noget mindre vigtigt. Den skal fremholdes som skyld mod Guds Søn. Peg da folk hen til Kristus og fortæl dem at udødelighed alene kommer ved at tage imod ham som sin personlige Frelser.VM6 54.1

    Opvæk folk til at se, hvor langt de er veget bort fra Herrens forordninger, ved at de har antaget verdslig adfærd og tildannet sig efter verdslige principper. Disse har fået dem til at overtræde Guds lov.VM6 54.2

    Mange i verden sætter deres lid til ting, som i sig selv ikke er onde; men de bliver tilfredsstillede med disse ting og søger ikke det større og højere gode, som Kristus ønsker at give dem. Nu må vi ikke på brutal måde forsøge at fravriste dem det de holder for dyrebart. Åbenbar sandhedens skønhed og kostelighed for dem. Led dem til at betragte Kristus i hans ynde; da vil de vende sig fra alt det, der drager deres kærlighed bort fra ham. Det er Frelserens princip, i sin omgang med mennesker; det er det princip der må bringes ind i menigheden.VM6 54.3

    Kristus kom til verden for at sende “glædesbud til ydmyge, med lægedom for sønderbrudte hjerter, for at udråbe frihed for fanger og udgang for dem, som er bundet.” Es.61,1. Retfærds sol skal “opgå med lægedom under sine vinger.” Mal.4,2. Verden er fuld af mænd og kvinder, som bærer på en tung sorg?, lidelses? og syndebyrde. Gud sender sine børn for at åbenbare dem ham, som vil bortage byrden og give dem hvile. Det er Kristi tjeneres mission at hjælpe, velsigne og helbrede.VM6 55.1

    [Kristi ynlingsemne var Guds faderlige karakter og overvættes kærlighed. Denne kundskab om Gud var Kristi egen gave til menneskene og denne gave har han overladt til sit folk, for at de skal give den til verden. Vejl f menigh bd. 1 side 196]VM6 55.2

    Når vi overbringer folk denne tids særlige budskabs forskellige lektier, må vi have i tanke at alle ikke passer helt ind i vore lejrmøders forsamling. Selv Jesus sagde til sine disciple, som har været sammen med ham i tre år: “Jeg har endnu meget at sige jer; men I kan ikke bære det nu.” Joh.16,12. Vi må bestræbe os på at overbringe sandheden, eftersom folk er parat til at høre det og værdsætter dets værdi. Guds Ånd arbejder på menneskers sind og hjerter og vi skal arbejde i harmoni med dette.VM6 55.3

    Nogle sandheder kender folk allerede til. Der er nogle interesserede, som er parat til at lære mere herom. Vis dem betydningen af disse sandheder og deres relation til andre, de ikke forstår. Derved vil I vække et ønske for et større lys. Dette er at “forkynde sandhedens ord på rette vis. 2.Tim.2,15.VM6 55.4

    Lad denne tids budskab blive præsenteret, ikke i lange, besværlige prædikener, men i korte samtaler, direkte til pointen. Tro ikke at når I har gennemgået et emne, at I bare kan gå videre til andre punkter og at tilhørerne vil huske alt der er blevet sagt. Der er fare for at gå for hurtigt fra punkt til punkt. Giv korte lektier, i et tydeligt og enkelt sprog og gentag dem ofte.VM6 55.5

    Følg ikke straks en prædiken op med en anden, men læg nogle hvileperioder ind imellem, så sandheden kan fæstnes i sindet og så både folk og prædikanter kan få tid til meditation og bøn. Så vil der ske en vækst i religiøs kundskab og erfaring.VM6 56.1

    Hold tankerne koncentreret på nogle få vitale punkter. Bring ikke uvæsentlige tanker ind i jeres prædikener. Gud vil ikke have, at I tror at I er indprentet af hans Ånd når, I flyver fra jeres emne og bringer fremmede ting ind, som ikke har noget med jeres tekst at gøre. Forlader I de lige linier og bringer det ind, som bortleder tankerne fra emnet, mister I jeres forbindelse og svækker alt hvad I før har sagt. Giv jeres tilhører ren hvede, grundigt renset for avner.VM6 56.2

    Pas på at I ikke mister fornemmelse for den guddommelige Vagtmands nærværelse. Husk at I ikke blot taler for en menneskeforsamling, men også for Ham som I altid bør genkende. Tal som om hele det himmelske univers stod foran jer.VM6 56.3

    [Forud for afholdelsen af et vigtigt møde, var det som om jeg i min søvn om natten, at befinde mig til et møde sammen med mine brødre, lyttende til én som talte med myndighed. Han sagde: “Dette møde vil blive besøgt af mange sjæle som i oprigtighed er uvidende om de sandheder som vil blive fremholdt. De vil høre efter og blive interesseret fordi Kristus drager dem til sig; samvittigheden fortæller dem at det de hører, er sandt, fordi det hviler på bibelens grund. Den største forsigtighed er nødvendig ved behandlingen af disse sjæle.VM6 56.4

    “Lad de sider af budskabet blive fremholdt for dem som de er i stand til at fatte og tilegne sig. Selv om det skulle forekomme dem fremmed og overraskende, vil mange erkende med glæde at der bliver kastet lys over Guds Ord. Hvis der imod nye sandheder blev fremholdt i et så vidtrækkende omfang at de ikke kan fatte dem, vil nogle gå bort og aldrig mere komme igen. I sine bestræbelser for at fortælle det til andre vil nogle give en urigtig fremstilling af hvad de har hørt. Nogle vil i den grad forvrænge skriften så de vil forvirre andres begreber.VM6 57.1

    “De, som vil studere Kristi måde at undervise på og lære sig at følge hans vej, vil kunne samle og holde store skarer nu, ligesom Kristus holdt folket i sin tid. Satan vil være til stede ved hvert møde for at tvinge sin helvedesskygge ind mellem mennesker og Gud og afskære enhver lysstråle, som kunne falde på sjælen. Men når I fremholder sandheden i dens praktiske væsen for mennesker, fordi I elsker dem, så vil sjæle lade sig overbevise fordi Guds Hellige Ånd vil gøre indtryk på deres hjerter.VM6 57.2

    “Udrust jer med ydmyghed; bed om at engle fra Gud må komme nær ind til jer for at gøre indtryk på sindet; for det er ikke jer som bruger Den Hellige Ånd, men Den Hellige Ånd som bruger jer. Det er Den Hellige Ånd som gør sandheden indtryksfuld. Fremhold altid praktisk sandhed for folket.”VM6 57.3

    Lad ikke de sider af sandheden, som udgør en fordømmelse af menneskenes skikke og sædvaner, blive holdt i forgrunden før de får anledning til at vide at vi tror på Kristus, at vi tror på hans guddom og hans forudtilværelse. Dvæl ved det vidnesbyrd som verdens Genløser ejer. Han siger: “Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne om dette for jer i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne.” Åb. 22,16. Evangeliets tjenere side 300-301]VM6 58.1

    Ved Queensland?lejrmødet i 1898, fik jeg instrukser til vore bibelarbejdere. Ved den nats syner var det som om at prædikanterne og arbejderne var til et møde, hvor der blev givet bibellektier. Vi sagde, “Vi har den Store Lærer hos os i dag,” og vi lyttede interesserede til hans ord. Han sagde: Der ligger et stort arbejde foran jer på dette sted. I vil få brug for at overbringe sandhed i sin enkelhed. Bring folk til livets vande. Tal til dem om ting som angår deres nuværende og evige gode. Lad ikke jeres bibelstudier være af en tarvelig eller tilfældig slags. I alt hvad I siger, vid at I har noget, som er værd at bruge tid på at sige og det er værd for tilhørerne at bruge tid på at lytte. Tal om de ting som er absolut nødvendige, de ting som belærer, hvor hvert ord bringer lys.VM6 58.2

    “Lær at møde folk hvor de er. Bring ikke emner, som vækker strid. Lad ikke jeres undervisning være at en karakter, der forvirrer tankerne. Få ikke folk til at bekymre sig over ting, som I måske forstår, men som de ikke ser, medmindre det er af vital betydning for sjælens frelse. Fremstil ikke skrifterne på en måde der ophøjer selvet og ansporer til forfængelighed hos den, som åbner ordet.”VM6 58.3

    Arbejdet for denne tid er at oplære studerende og arbejdere til at behandle emner på en tydelig, seriøs og højtidelig måde. Der må ikke bruges unødig tid i dette store værk. Vi må ikke miste kendetegnet. Tiden er for kort for os til at vi skal begynde på at afsløre alt, der kan åbnes for folk. Evigheden vil blive pålagt at vi vil kende skrifternes længde, bredde, dybde og højde. For nogle sjæle er visse sandheder vigtigere end andre sandheder. Der er brug for dygtighed i jeres undervisning i bibelspørgsmål. Læs og studér Salme 40,7. 8; Joh. 1,14; 1.Tim. 3,16; Fil 2,5-11; Kol 1,14?17; Åb 5,11-14.VM6 58.4

    Apostlen Johannes på øen Patmos fik åbenbaret de ting, som Gud ønskede at han skal give folk. Studér disse åbenbaringer. Her er der temaer, det er værd vi tænker over, store og omfattende lektier, som hele englehæren nu forsøger at bringe videre. Betragt Kristi liv og karakter og studér hans midlergerning. Her er uendelig visdom, uendelig kærlighed, uendelig retfærdighed, uendelig barmhjertighed. Her er dybder og højder, længder og bredter vi kan overveje. Utallige penne er blevet brugt til at fremstille Kristi liv, karakter og midlergerning for verden og dog har hvert menneske, som Helligånden har arbejdet i, overbragt dette tema i et lys, som er friskt og nyt.VM6 59.1

    Vi ønsker at få folk til at forstå hvad Kristus er for dem og hvilke ansvar de kaldes til at acceptere hos ham. Som hans repræsentanter og vidner, behøver vi at komme til en fuld forståelse af de frelsende sandheder, gennem en erfaringsmæssig kundskab.VM6 59.2

    Lær de store praktiske sandheder, der skal påtrykkes sjælen. Lær Jesu frelsende kraft, “i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.” Kol.1,14. Det var ved korset at barmhjertighed og sandhed mødtes, at retfærdighed og sandhed kyssede hinanden. Lad enhver studerende og enhver arbejder studere dette igen og igen, så de fremstiller Herren korsfæstet blandt os og gøre det til et friskt emne for folk. Vis at Kristi liv åbenbarer en fuldstændig fuldkommen karakter. Lær at “alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.” Joh.1,12. Sig det om og om igen. Vi må blive Guds sønner, medlemmer af den kongelige familie, børn af den himmelske konge. Lad det blive kendt at alle, som antager Jesus Kristus og fastholder deres tillid fra begyndelsen til enden, vil blive Guds arvinger og medarvinger sammen med Kristus “til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig arv, gemt i Himlene til jer, som i Guds kraft bliver bevaret ved tro til en frelse, der er beredt til at åbenbares i den sidste tid.” 1.Pet.1,4.5.VM6 59.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents