Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 6 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Efter lejrmødet

    EFTER LEJRMØDET
    VM6 72.1

    Til lejrmøderne i byerne vil tusindvis kaldes ud for at høre indbydelsen til festen: “Kom! for nu er det rede.” Luk.14,17. Efter at have opvækket folks interesse, bør vi ikke skære ned på disse møder, tage alle teltene ned og give indtryk af at mødet er ovre. Netop der, hvor hundredvis er blevet interesseret, kan det allerbedste udrettes, ved et trofast og alvorligt arbejde. Derfor bør møder blive holdt således, at den offentlige interesse fortsætter.VM6 72.2

    Efter ét af lejrmøderne blev det overvejet om teltmøderne skulle fortsætte. Jeg fortalte brødrene om en drøm jeg havde haft. Jeg drømte at jeg så en halvfærdig bygning. Håndværkerne samlede deres redskaber sammen og var ved at forlade den i ufuldendt tilstand; men jeg bad dem indtrængende om at overveje denne sag. “Bygningen er ikke færdig,” sagde jeg; “kom tilbage og arbejd indtil der er lagt tag på.” Da kom de tilbage og fortsatte arbejdet. Således gav brødrene agt på mit råd, at vedblive og fortsætte arbejdet med lejrmødet. Resultatet blev at et antal mennesker antog sandheden.VM6 72.3

    Der behøver ikke at være så mange fejl i det omkostlige arbejde der lægges i til lejrmøderne og teltmøderne; der behøver ikke at være så få neg at bringe til Mesteren. På steder hvor den nærværende sandheds standard aldrig er blevet opløftet, vil flere sjæle nu blive omvendte, fordi der nu er blevet arbejdet noget mere, end tidligere. For dem, hvis hænder synes at svækkes og miste deres greb, har jeg disse ord: “Grib endnu fastere om standarden.” Tro siger: “Gå fremad.” I må ikke svigte, ejheller miste modet. Der er ingen trossvaghed hos ham, der hele tiden rykker frem.VM6 72.4

    Efter et lejrmøde kan det nogle gange være svært at fastholde hovedtalerne i adskillige uger, for at udvikle den opvækkede interesse. Det kan være dyrt at beholde grunden og have det tilstrækkelige antal familietelte til at stå, for at fastholde et lejrmødes udseende. Det kan være noget af et offer for adskillige familier, at de forbliver på grunden, for at hjælpe prædikanter og bibelarbejdere med at besøge og bibelstudere med dem, som kommer til møderne og besøge folk i deres hjem, fortælle om de velsignelser de fik ved møderne og indbyde dem til at komme. Det vil uden tvivl være svært at sikre sig et tilstrækkeligt antal medarbejdere til at fremføre værket vellykket. Men resultaterne vil retfærdiggøre anstrengelserne. Det er ved et sådant alvorligt og energisk arbejde som dette, at nogle af vore lejrmøder har været redskaber til at oprejse stærke og virksomme menigheder. Og det er ved præcis et så alvorligt arbejde, at den tredje engels budskab må fremføres til vore byers indbyggere.VM6 73.1

    Nogle gange deltager et stort antal talere til et lejrmøde, i nogle få dage. Og netop når folks interesse er vækket til fulde, skynder næsten alle talerne sig væk til et andet møde og efterlader to eller tre talere bag sig, til at bekæmpe den deprimerende nedslagen og fjernelse af familietelte. Hvor meget bedre ville det ikke være, hvis møderne fortsatte i en længere tid; hvis personer ville komme fra hver menighed for at blive en måned eller længere tid og hjælpe til møderne og lære hvordan man arbejder acceptabelt. Så kunne de tage en værdifuld erfaring med til deres menigheder, når de kommer hjem igen. Hvor meget bedre ville det ikke være hvis nogle af de samme talere, som vækkede folks interesse under det størst besøgte møde, ville blive der og følge arbejdet op, ved et grundigt organiseret og langtrukket arbejde. At lede møder på den måde vil kræve at adskillige er i gang samtidigt og det vil ikke lade nogle få mænd følge alle møderne. Men vi må huske på at dette arbejde udrettes “ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskares Herre.” Zak.4,6VM6 73.2

    Arbejdet bør ikke stoppe når møderne på lejrgrunden slutter. Der er frembragt læresætninger, som er nye og fremmede for folk. Dem som er overbevist og som ønsker at acceptere sandheden, vil komme til at møde den mest faste og spidsfindige modstand. Præster, venner og bekendte vil gøre alt for at bortkaste sandhedens frø sået i hjertet. Vi må ikke lade frøene sådan blive kastet bort. Vi må ikke lade dem visne af mangel på fugtighed.VM6 74.1

    Forandringer er tilbøjelig til at svække mødernes indflydelse. Fortsæt møderne på lejrgrunden, når som helt, det er muligt. Men når det synes tilrådeligt at flytte, så lad det store telt blive fjernet til en gunstig lokalitet og lad gudstjenesterne fortsætte dér. Der bør etableres en mission. Få fat i et passende sted og lad et antal arbejdere være med i at forme en missionsfamilie. Dette burde ledes af en mand og hans hustru, som er dygtige og helligede mennesker og hvis indflydelse vil give arbejdet karakter.VM6 74.2

    Når tingene følges op efter et lejrmøde, er der brug for hjælpere i forskellige linier og disse forretninger bør være ligesom en oplæringsskole for arbejdere. Lad unge mænd arbejde sammen med erfarne arbejdere, som vil bede sammen med dem og belære dem tålmodigt. Helligede kvinder bør gå ind i bibelarbejdet fra hjem til hjem. Nogle af arbejderne bør arbejde som kolportørere og sælge litteratur og give skønsomt til dem, som ikke kan købe.VM6 74.3

    Lad nogle af arbejderne deltage i religiøse samlinger i andre menigheder og tage del i dem, eftersom der er anledning. Da Jesus var tolv år gammel, gik han i præsternes og rabbinernes skole i templet og stillede spørgsmål. I denne tempelskole, blev der dagligt ført studier, nogenlunde som vi fører bibelstudier. Jesus stillede spørgsmål som en elev, men hans spørgsmål gav de lærte præster noget at tænke på. Noget lignende kan ske i dag. Kloge unge mænd bør opmuntres til at deltage i møder af Unge?Menneskers?Kristne?Forbund, ikke for at diskutere, men for at ransage skrifterne med dem og stille hjælpende spørgsmål.VM6 74.4

    Var arbejdet i disse forskellige linier blevet gjort alvorligt og energisk, efter alle vore lejrmøder, ville der indsamles mange flere sjæle, som frugt af det frø, sået ved møderne.VM6 75.1

    Lad arbejderne blive bekendt med folk og læse Kristi dyrebare ord for dem. Løft Jesus korsfæstet op blandt dem og snart vil dem, som har lyttet til advarselsbudskaberne fra prædikanterne i teltet og er blevet overbeviste, drages til at spørge efter ydeligere information. Det er på tide at overbringe vor tros begrundelser med ydmyghed og frygt; ikke en slavisk frygt, men en varsom frygt for at vi ikke taler uklogt. Overbring sandheden i al dens yndighed, i enkelhed og oprigtighed, giv føde i rette tid og alle, deres del af måltidet.VM6 75.2

    Dette arbejde kræver at I passer på sjæle, da de må aflægge et regnskab. Kristi ømhed må gennemtrænge medarbejderens hjerte. Hvis I har en kærlighed for sjæle, vil I åbenbare en øm bekymring for dem. I vil sende ydmyge, alvorlige og hjertefølte bønner for dem, I besøger. Duften af Kristi kærlighed vil åbenbares i jeres arbejde. Han, som gav sit eget liv for verdens liv, vil samarbejde med den uselviske arbejder, for at gøre indtryk på menneskers hjerter.VM6 75.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents