[Det arbejde, der udføres i vore skoler, skal ikke ligne det, som bliver udført i verdens højere læreanstalter. I uddannelsens herlige gerning, skal undervisningen i de boglige fag ikke være af ringere art; men den kundskab, der skal berede et folk til at bestå på Guds den store dag, må tillægges større betydning end alt andet. Vore skoler skal have større lighed med profeternes skoler. De bør være læreanstalter, hvor eleverne kan ledes ind under Kristi disciplin og blive undervist af den store Lærer. De bør være familie?skoler, hvor hver elev får særskilt hjælp af sine lærere, ligesom medlemmerne i en familie bør få hjælp i hjemmet. Ømhed, medfølelse, enighed og kærlighed skal opelskes. Der bør være uegennyttige, gudhengivne, trofaste lærere, som tvinges af Guds kærlighed og som med hjerter fulde af ømhed, vil tage sig af elevernes sundhed og lykke. Deres mål må være at hjælpe eleverne fremad i enhver væsentlig kundskabsgren.VM6 152.2

Der bør vælges forstandige lærere til vore skoler, sådanne, som vil føle det som et ansvar over for Gud at betone nødvendigheden af at kende Kristus som en personlig Frelser. Fra de højeste til de laveste klasser bør de vise særskilt omhu for elevernes frelse og ved personlig bestræbelse søge at lede deres fødder ind på rette stier. De bør have medynk med dem, der har fået en slet opdragelse i barndommen og søge at afhjælpe mangler, der vil skæmme karakteren, hvis de ikke aflægges. Dette arbejde kan ingen gøre, som ikke i Kristi skole først har lært at undervise.VM6 152.3

Alle, der underviser i vore skoler, må have en inderlig forbindelse med Gud og en grundig forståelse af hans ord, for at de må kunne bringe guddommelig visdom og kundskab ind i den gerning, at uddanne de unge til at gøre nytte her i livet og forberede dem for det tilkommende evige liv. De bør være mænd og kvinder, som ikke blot har kendskab til sandheden, men som er Guds ords gørere. “Der står skrevet”, bør komme til udtryk i deres tale og i deres liv. Deres egen vandel bør være en belæring om enkelhed og rigtige vaner i alle ting. Ingen mand eller kvinde bør knyttes til vore skoler som lærer, dersom den pågældende ikke har haft en erfaring i at lyde Herrens ord.VM6 152.4

Forstander og lærere trænger til at døbes med Helligånden. Ydmyge sjæles alvorlige bønner vil blive bevaret ved troen og Gud vil besvare disse bønner i sin egen betimelige tid, hvis vi ved tro klynger os til hans arm. Lad jeg'et gå op i Kristus og Kristus i Gud, så vil der ske en sådan åbenbarelse af hans kraft, at den vil smelte og betvinge hjerter. Kristus underviste på en måde, som var helt forskellig fra almindelige metoder; og vi skal være hans medarbejdere.VM6 153.1

At undervise betyder mere, end mange mener. Der skal stor dygtighed til for at gøre sandheden forståelig. Af denne grund bør enhver lærer stræbe efter at opnå forøget kundskab om åndelige sandheder; men han kan ikke opnå denne kundskab ved at skille sig fra Guds ord. Hvis han ønsker, at hans kræfter og evner daglig skal tiltage, må han studere; han må indtage ordet og fordøje det og arbejde efter Kristi retningslinier. Hos den sjæl, der får næring af livets brød, vil enhver evne levendegøres af Guds Ånd. Dette er den mad, som varer til evigt liv.VM6 153.2

Lærere, der vil lade sig undervise af den store Lærer, vil erfare Guds hjælp, ligesom Daniel og hans medbrødre gjorde. De behøver at stige opad mod himmelen i stedet for at forblive på sletten. Al sand uddannelse bør forenes med kristelig erfaring. “Og lad jer selv som levende stene opbygge til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som ved Jesus Kristus er velbehagelige for Gud.” 1.Pet. 2,5. Lærere og elever bør studere denne udtalelse og se, om de tilhører den klasse, som ved den rige nåde, der er givet, tilegner sig den erfaring, ethvert Guds barn må have, inden det kan indtræde i den højere klasse. I al deres undervisning bør lærerne meddele lys fra Guds trone; for uddannelse er en gerning, hvis virkning vil vise sig gennem de endeløse evigheder.VM6 153.3

Lærere bør lede eleverne til at tænke og til selv at forstå sandheden klart. Det er ikke nok, at læreren forklarer og at eleven tror; forskertrangen må vækkes og eleven må ledes til at udtrykke sandheden med sine egne ord og således gøre det klart, at han indser dens vægt og gør anvendelse deraf. Ved omhyggelig anstrengelse bør de livsvigtige sandheder således indprentes i sindet. Dette kan måske blive en langsom fremgangsmåde; men den er mere værd end en hastig gennemgang af vigtige emner uden tilbørlig overvejelse. Gud forventer, at hans institutioner skal overgå verdens; for de er hans repræsentanter. Mænd, der har en sand forbindelse med Gud, vil vise verden, at et mere end menneskeligt redskab, står ved roret.VM6 154.1

Vore lærere behøver til stadighed selv at lære. Reformatorerne trænger selv til at reformeres, ikke blot i deres arbejdsmetoder, men i deres egne hjerter. De trænger til at forvandles ved Guds nåde. Da Nikodemus, en stor lærer i Israel, kom til Jesus, viste Mesteren ham betingelserne for et guddommeligt liv, lærte ham selve omvendelsens ABC. Nikodemus spurgte: “Hvordan kan dette ske?” “Er du lærer i Israel og forstår ikke dette?” svarede Kristus. Dette spørgsmål kunne rettes til mange, som nu beklæder stillinger som lærere, men som har forsømt den væsentlige forberedelse, der skulle gøre dem skikkede til denne gerning. Hvis Kristi ord fik indpas i sjælen, ville man se en langt højere intelligens og en meget dybere åndelig erkendelse af, hvad det vil sige at være en discipel, en oprigtig Kristi efterfølger og en lærer, som nyder hans bifald.VM6 154.2

Til lærere og ledere

Mangler hos lærere