Smiger og falsk forståelse

I denne utilfredshed var der større harmoni og enighed blandt disse fremmede elementer end der nogensinde havde været før. Koras succes med at vinde en større del af Israels menighed til sin side fik ham til at føle sig overbevist om at han var klog og rigtig i dømmekraft og at Moses faktisk tilranede sig myndighed som truede Israels fremmarch og frelse. Han påberåbte sig at Gud havde åbenbaret tingene for ham og pålagt ham byrden at ændre Israels styring inden det var for sent. Han sagde at menigheden ikke havde gjort noget forkert; de var retfærdige; så at dette store råb omkring den knurrende menighed der pådrog sig Guds vrede kun var en fejltagelse; og at folket kun ønskede at have deres rettigheder; de ønskede personlig uafhængighed.VM3 346.1

Moses’ selvopofrende tålmodighed ville indprente sig i deres hukommelse. Men på trods af hans uegennyttige anstrengelser for deres skyld, da de var i slaveriets trældomsåg, ville deres samvittighed alligevel være upåvirket. Nogle gik ikke helt ind for Koras syn på Moses og forsøgte at tale for Moses’ sag. Kora, Datan og Abiram måtte give folket nogle grunde, hvorfor Moses fra først af havde vist stå stor en interesse for Israels menighed. Deres selviske sindelag, som var blevet fornedret som Satans instrumenter, antydede at de til sidst havde fundet grundende ud for Moses’ tilsyneladende interesser. Han havde tænkt sig at de skulle blive med at vandre i ørknen, indtil alle, eller næsten alle gik fortabt og han kunne komme i besiddelse af deres ejendomme.VM3 346.2

Kora, Datan og Abiram og de tohundrede og halvtreds fyrster som havde forenet sig med dem, blev først skinsyge, så misundelige og så oprørske. de talte om den position Moses som hersker af folket havde indtil de forstillede sig at det var en meget misundelsesværdig position som enhver af dem kunne udfylde ligeså godt som han. Og de gav dem så over i misfornøjelse indtil de i faktisk bedragede sig selv og troede at Moses og Aron havde sat sig selv i den position som de havde i Israel. De sagde at Moses og Aron ophøjede sig selv over Herrens menighed ved at påtage sig præsteskabet og regeringen og at dette embede ikke bør gives deres hus alene. De sagde at det var tilstrækkeligt for dem hvis de var på niveau med deres brødre; for de var ikke mere hellige end folket, som blev favoriseret på samme fod med Guds særlige nærværelse og beskyttelse.VM3 346.3