Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 3 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Karakteren prøves

    Karakteren prøves

    Idet Moses lyttede til Koras ord, blev han fuldt med bekymring og faldt på sit ansigt for folket. “Derpå talte han til Kora og alle hans tilhængere og sagde: “Vent til i morgen, så vil Herren give til kende, hvem der tilhører ham og hvem der er hellig, så at han vil give ham adgang til sig; den, han udvælger, vil han give adgang til sig. Således skal I gøre: skaf eder pander, du Kora og alle dine tilhængere og læg så i morgen gløder på og kom røgelse på for Herrens åsyn, så skal den, Herren udvælger, være den, som er hellig; lad det nu være nok, I levisønner!” fremdeles sagde Moses til Kora: “Hør nu, I levisønner! er det eder ikke nok, at Israels Gud har udskilt eder af Israels menighed og givet eder adgang til sig for at udføre arbejdet ved Herrens bolig og stå til tjeneste for menigheden? han har givet dig og med dig alle dine brødre, Levis sønner, adgang til sig og nu attrår I også præsteværdigheden! Derfor, du og alle dine tilhængere, som har rottet eder sammen mod Herren, hvad er Aron, at I vil knurre mod ham!” Moses fortalte dem at Aron ikke af sig selv havde taget sig noget embede, at Gud havde sat ham i det hellige embede.VM3 347.1

    Datan og Abiram sagde: “Er det ikke nok, at du har ført os bort fra et land, der flyder med mælk og honning, for at lade os dø i ørkenen, siden du oven i købet vil opkaste dig til herre over os! Du har sandelig ikke ført os til et land, der flyder med mælk og honning, eller givet os marker og vinbjerge! Tror du, du kan stikke disse mænd blår i øjnene? Vi kommer ikke!”VM3 347.2

    De anklagede Moses for at være årsag til at de ikke kom ind i det Forjættede Land. De sagde at Gud ikke havde behandlet dem således og at han ikke havde sagt at de skulle dø i ørknen og de ville aldrig tro at han havde sagt noget sådan; det var Moses som havde sagt dette, ikke Herren; og det hele var arrangeret af Moses for aldrig at bringe dem til Kananens land. De sagde at han ledte dem fra et land der flød med mælk og honning. I deres blinde oprør glemte de deres lidelser i Ægypten og de ulykkelige plager der kom over landet. Og de anklagde nu Moses for at bringe dem fra et godt land for at dræbe dem i ørknen, så han kunne blive rig ved deres ejendomme. De spurgte Moses, på en uforskammet måde, om han troede at ingen i alle Israels hære var kloge nok til at forstå hans motiver og opdage hans bedrageri, eller om han troede at de alle ville underkaste sig for at han skal lede dem rundt ligesom blinde mennesker efter hans behag, nogen gange mod Kanaan, så tilbage igen til det Røde Hav og Ægypten. Disse ord sagde de til menigheden og de afviste fuldstændig at anerkende Moses’ og Arons myndighed længere.VM3 348.1

    Moses var dybt rørt over disse uretfærdige anklager. Han appellerede til Gud foran folket for hvad han havde handlet egenmægtigt og bad ham indtrængende om at være hans dommer. Folket var i almindelighed misfornøjet og påvirket af Koras urigtige fremstillinger. “Og Moses sagde til Kora: “I morgen skal du og alle dine tilhængere komme frem for Herrens åsyn sammen med Aron; og enhver af eder skal tage sin pande, lægge gløder på og komme røgelse på og frembære sin pande for Herrens åsyn, 250 pander, du selv og Aron skal også tage hver sin pande!” Da tog hver sin pande, lagde gløder på og kom røgelse på og så stillede de sig ved indgangen til åbenbaringsteltet sammen med Moses og Aron.”VM3 348.2

    Kora og hans følge, som egenkærligt tragtede efter præsteembedet, tog endda røgelseskarerne og stod ved tabernaklets dør sammen med Moses. Kora gemte på sin misundelse og sit oprør indtil han selv blev bedraget og han tænkte virkelig at menigheden var et meget retfærdigt folk og at Moses var en tyrannisk hersker, der hele tiden holdt på det nødvendige i menighedens hellighed, skønt der ikke var brug for det, for de var hellige.VM3 349.1

    Disse oprørske personer havde bildt folk i almindelighed ind at de skulle tro at de var rigtige og at alle deres trængsler kom fra Moses, deres hersker, som hele tiden mindede dem om deres synder. Folket troede at hvis Kora kunne lede dem og opmuntre dem til at forblive ved deres retsindige handlinger i stedet for at minde dem om deres fejl, kunne de få en meget fredfuld og lykkelig rejse og han ville uden tvivl lede dem, ikke frem og tilbage i ørknen, men ind i det Forjættede Land. De sagde at det var Moses som havde fortalt dem at de ikke kunne gå ind i landet og at Herren ikke havde sagt sådan.VM3 349.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents