Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 3 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Kristi ydmygelse

    Kristi ydmygelse

    Trådte vort store Eksempel ikke en hård, selvfornægtende, selvopofrende og ydmyg stig for vor skyld så vi kunne frelses? Han traf på vanskeligheder, erfarede skuffelser og led skam og plager i sit arbejde på at frelse os. Og skal vi nægte at følge der hvor herlighedens konge har ledt vejen? Skal vi klage over trængsler og prøvelser når vi overvinder os selv, når vi husker på vor Forløser i fristelsens ørknen, i Getsemane have og i Golgata? Alt dette blev udholdt for at vise os vejen og bringe os den guddommelige hjælp som vi må have ellers går vi fortabt. Hvis de unge vil vinde evigt liv, skal de ikke regne med at følge deres egne tilbøjeligheder. Prisen vil koste dem noget, ja, alt. De kan enten have Jesus eller verden. Hvor mange kære unge mennesker lider ikke afsavn, træthed, slid og bekymring for at tjene sig selv og få et mål i dette liv! De kunne ikke drømme om at beklage sig over de genvordigheder og vanskeligheder de støder på, når de tjener sig selv. Hvorfor, skulle de så kvige sig imod kampe, selvfornægtelse, eller noget offer for at opnå evigt liv?VM3 371.1

    Kristus kom fra herlighedens sale til denne syndsbesmittede verden og ydmygede sig selv til ydmyghed. Han identificerede sig selv med vore svagheder og blev fristet på alle de samme punkter som vi. Kristus udviklede her på jorden en retskaffen karakter, ikke af hensyn til ham, for hans karakter var ren og pletfri, men for faldne mennesker. Han gav sin karakter til mennesket hvis det vil tage imod den. Synderen har, gennem sine synders anger, tro på Kristus og lydighed over for Guds fuldkomne lov, Kristi retfærdighed indlagt i sig; den bliver hans retfærdighed og hans navn er optegnet i Lammets livbog. Han bliver et Guds barn, et medlem af den kongelige familie.VM3 371.2

    Jesus betalte en ubegrænset pris for at forløse verden og menneskeslægten blev givet i hans hænder; de blev hans ejendom. Han ofrede sin ære, sine rigdomme og sit herlige hjem i de kongelige sale og blev Josefs og Marias søn. Josef var en af de ydmygeste dagarbejdere. Jesus arbejdede også; han levede et bebyrdende og slidsomt liv. Da hans tjeneste begyndte, efter sin dåb, udholdt han en pinefuld faste i næsten seks uger. Det var ikke blot sultens nagende smerte som gjorde hans lidelser uudtrykkelig strenge, skylden af verdens synder som pressede ham så tungt. Han som ikke kendte til synd blev genstand til synd for os. Med denne frygtelige vægt af skyld på sig på grund af vore synder, modstod han appetittens frygtelige prøve og modstod verdens kærlighed og kærlighed til ære og fremvisningens stolthed som fører til formastelighed. Kristus udholdt disse to store forledende fristelser og overvandt dem til for menneskers bedste, udførte en retskaffen karakter for mennesket, fordi han vidste at mennesket ikke kunne gøre dette ved sig selv. Han vidste at Satan kunne angribe menneskeslægten på disse tre punkter. Han havde overvundet Adam og han planlagde at fuldføre sit arbejde til menneskets endelige ruin. Kristus gik ind på marken til menneskets bedste for at besejre Satan fordi han så at mennesket ikke kunne overvinde ham ved sig selv. Kristus beredte vejen for menneskets løskøbelse med sit eget lidende, selvfornægtende og selvopofrende liv og med sin ydmygelse og endelige død. Han bragte hjælp til mennesket, så det, ved at følge Kristi eksempel, kunne overvinde ved sig selv, som Kristus har overvundet for mennesket.VM3 372.1

    “Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer og som I har fra Gud og at I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!” “Ved I ikke, at I er Guds tempel og Guds Ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham; thi Guds tempel er helligt og I er jo hans tempel!” “Træk ikke i ulige åg med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? hvordan kan Kristus stemme overens med Beliar? eller hvordan kan den troende have lod og del med den vantro? hvordan kan Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre? Vi er jo den levende Guds tempel, thi Gud har sagt: “Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud og de skal være mit folk.” Derfor: “Drag bort fra dem og skil jer ud, siger Herren, Og “rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.”VM3 372.2

    [De unge er uvidende om de mange farer, som de daglig udsættes for. De kan aldrig forstå dem alle helt; men dersom de er årvågne og beder, vil Gud holde deres samvittighed følsom og deres erkendelsesevner klare, for at de må kunne opdage fjendens virke og være rustede mod hans angreb. Men mange af de unge har så længe fulgt deres egne tilbøjeligheder, at pligt er et ord, der er uden mening for dem. De fatter ikke de høje og hellige pligter, som de burde udføre til gavn for andre og til Guds ære og de undlader fuldstændig at udføre dem.VM3 373.1

    Kunne de unge blot vækkes op til en dyb følelse af deres trang til styrke fra Gud for at kunne modstå Satans fristelser, ville de opnå en dyrebar erfaring i den kristnes kamp. Hvor få af de unge er det ikke, som betænker den inspirerede apostel Peters formaning: “Vær ædru og våg; jeres modstander, djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge. Stå ham imod, faste i troen.” I det syn, Johannes fik, så han Satans magt over menneskene og udbrød: “Ve jorden og havet! thi djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.”VM3 373.2

    De unges eneste sikkerhed består i uafladelig årvågenhed og bøn. De behøver ikke at smigre sig med, at de kan være kristne uden dette. Satan skjuler sine fristelser og sine påfund under en lysets kappe, således som han gjorde, da han nærmede sig Kristus i ørkenen. Han havde da et udseende som en af de himmelske engle. Vore sjæles modstander vil nærme sig os som en himmelsk gæst og apostelen tilråder ædruelighed og årvågenhed som vor eneste betryggelse. De unge, som hengiver sig til ligegyldighed og letsindighed og som forsømmer de kristelige pligter, falder stadig under fjendens fristelser i stedet for at sejre, ligesom Kristus sejrede.VM3 374.1

    For den helt gudhengivne, sjæl er Kristi tjeneste ikke trældom. Lydighed mod vor frelser nedsætter ikke vor lykke og sande glæde her i livet, men den har en forædlende og opløftende magt over vor karakter. Det daglige studium af de dyrebare livets ord, som findes i bibelen, styrker åndsevnerne og bringer kundskab om Guds store og herlige gerninger i naturen. Ved granskning i skriften opnår vi en rigtig erkendelse af, hvorledes vi skal leve for at kunne nyde den højeste grad af ublandet lykke. Bibelgranskeren tilegner sig endvidere bibelske argumenter, således at han kan møde de vantros tvivl og fjerne disse med sandhedens klare lys. De, der har gransket skriften, vil altid kunne være befæstede mod Satans fristelser; de vil altid kunne være fuldkommen dygtiggjorte til al god gerning, rede til at svare enhver, som kræver dem til regnskab for det håb, der er i dem. Vejl f menigh bd. 1 side 297-298]VM3 374.2

    Folk får ofte indtrykket at religion er nedværdigende og at det er en nedladenhed for syndere at antage bibelnormen som deres livsregel. De mener at dens krav er urene og at de, ved at antage den, må opgive al deres smag for og nydelse af det som er skønt og i stedet må acceptere ydmygelse og fornedrelse. Satan påfører aldrig mindre bedrag end dette. Jesu sande religion kræver af dens efterfølgere den naturlige skønheds enkelhed og den naturlige renselses glathed og ophøjede renhed, fremfor det kunstige og falske.VM3 374.3

    Når der ses på ren religion som fordringsfuld i dens krav og, er de unge især stillet i et ugunstigt forhold til verdens falske glitter og glans, betragtes bibelens krav som ydmygende, selvfornægtende prøver, som fratager dem al livsnydelse. Men bibelreligionen har altid en tendens til at ophøje og rense. Og havde Kristi bekendende efterfølgere gennemført den rene religions grundsætninger i deres liv, ville Kristi religion være antagelig for mere forfinede mennesker. [Bibelens religion indeholder intet, som kan såre den menneskelige finfølelse. I alle dens regler og betingelser er den så ren som Guds karakter og så ædel som hans trone.VM3 375.1

    Verdens Forløser har advaret os imod at være stolte over det ydre, men ikke imod naturlig ynde og skønhed. Han pegede på markens skønne blomster og på åkanden, der i uplettet renhed hvilede på søens vand,] og sagde: “Og hvorfor er I bekymrede for klæder? Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke; men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem.” Her viser han at mennesker ikke desto mindre kan have stor omsorg og må slide med møjsomelighed for at gøre sig selv til genstand for beundring i deres ydre prydelse, alle deres kunstfærdige smykker, som de værdsætter så højt, vil ikke kunne sammenlignes med markens simple blomsters naturlige yndighed. Selv disse simple blomster, med Guds besmykkelse, ville ikke kunne kappes med Salomons pragt. “End ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem.” [Kristus alene side 306]VM3 375.2

    Her er en vigtig lektie for enhver Kristi efterfølger. Verdens Forløser taler til de unge. Vil I lytte til de himmelsk belærende ord? Han giver jer tanker som vil forædle, ophøje, forfine og rense, men som aldrig vil nedbryde eller fordværge forstanden. Hans røst lyder til jer: “I er verdens lys; en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.” “Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.” Hvis Guds lys er i jer, vil det skinne ud til andre. Det kan aldrig skjules.VM3 376.1

    [Kære unge! En tilbøjelighed til at klæde jer efter moden og til at bære slør og guld og andre påhængte prydelser vil ikke over for andre anbefale den religion eller den sandhed, i bekender jer til. Folk med sund dømmekraft vil se på jeres forsøg på at pryde det ydre som beviser på sindets svaghed og et stolt hjerte. En enkel, ligefrem og beskeden klædedragt vil være en anbefaling for mine unge søstre. I kan ikke lade jeres lys skinne for andre på en bedre måde end ved jeres enkelhed i klædedragt og opførsel. I vil derved vise for alle, at i forstår at bedømme dette livs sager på rette måde, idet i sammenligner dem med de evige ting. Buds t unge side 208]VM3 376.2

    [Nu har du en gylden anledning til at danne en ren og hellig karakter for himmelen. Du har ikke råd til at anvende disse dyrebare stunder til at pryde det ydre på bekostning af din indre skønhed.] “Jeres prydelse skal ikke være noget udvortes: hårfletning og påhængte guldsmykker eller forskellig klædedragt, men hjertet, det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er; dette er meget værd i Guds øjne.” [Kristus alene side 307]VM3 376.3

    [Gud, som skabte alting smukt og godt, til en hvile for øjet, elsker skønhed. Han lader dig ikke være uvidende om, hvordan han vurderer sand skønhed. En ydmyg og stille ånd er efter hans vurdering et smykke af høj karat. Skal vi så ikke oprigtigt søge at opnå det, som Gud værdsætter højere end en kostbar garderobe, perler og guld? Den indre skønhed, ydmyghedens ynde og et sind, som harmonerer med de himmelske engles, vil ikke forringe karakterens sande værdighed eller fratage dig din ynde her i denne verden.VM3 376.4

    En religion, som er ren og uforfalsket, vil altid forædle den som er i besiddelse af den. Den sande kristne viser til stadighed en udpræget glæde, en hellig, fast tillid til Gud og en overgivelse til hans forudseenhed, som forfrisker hele tilværelsen. Den kristne ser Guds kærlighed og velvilje gennem den overflødige gavmildhed, han er genstand for. Naturens skønhed er værd at betragte og når vi fordyber os i den, går tanken videre til skønhedens Ophav Alle Guds gerninger taler til vore sanser fremhæver hans magt og ophøjer hans visdom. Hver eneste skabt ting har i sig en charme, som har interesse for Guds børn og som højner deres smag med hensyn til disse kostelige beviser på Guds kærlighed og de har langt større værdi end noget kunstværk krereret ved hjælp af menneskets dygtighed. Kristus alene side 307]VM3 377.1

    Profeten ophøjer Gud for hans skabelsesgerninger, med brændende inderlige ord:VM3 377.2

    “Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du skabte, hvad er da et menneske, at du kommer ham i hu, et menneskebarn, at du tager dig af ham?” “Herre, vor Herre, hvor herligt er dit navn på den vide jord! Jeg vil takke Herren af hele mit hjerte, kundgøre alle dine undere.”VM3 377.3

    Det er manglen på religion der gør stien så skyggefuld for så mange religionsbekendere. Der er dem som går for at være kristne men som er navnet uværdigt. De har ikke kristen karakter. Skønt deres kristendom sættes på prøve, er dets falskneri for tydelig. Sand religion ses i den daglige opførsel. Den kristnes liv er karakteriseret ved alvorlige uselviske gerninger der gør andre godt og ærer Gud. Hans sti er ikke mørk og dyster. Den inspirerede skribent skriver: “Gudløses vej er som mørket, de skønner ej, hvad de snubler over, men retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag.”VM3 377.4

    Og skal den unge leve nyttesløst og tankeløst liv efter mode og tosseri og fordværge deres forstand i klædemåder og opbruge deres tid i sanselig fornøjelse? Skønt de er helt uforberedte, kunne Gud sige til dem. “I denne nat skal dine tåbeligheder ende.” Han kan lade dødelige sygdomme komme over dem som ikke har båret frugt til hans ære. Ved at stå ansigt til ansigt med evighedens realiteter, kan de begynde at indse værdien af tiden og af det liv de har mistet. De kan da have nogen fornemmelse af sjælens værdi. De ser at deres liv ikke har forherliget Gud ved at oplyse stien for andre til himlen. De har levet for at forherlige sig selv. Og når de er blevet forpint med smerte og sjælekval kan de ikke have klare begreber af evige ting. De kan se tilbage på deres tidligere liv og i deres samvittighedsnag kan enhver råbe ud: “Jeg har ikke gjort noget for Jesus, som har gjort alt for mig. Mit liv har været en forfærdelig fiasko.”VM3 377.5

    [Kære unge, når I beder om, at I ikke må blive ledet i fristelse, husk så på, at jeres, arbejde ikke er afsluttet med bønnen. I nå da besvare jeres egen bøn så langt, som det er muligt, ved at modstå fristelse og hvad I ikke formår at gøre for jer selv, må I overlade til Jesus at gøre for jer. I kan ikke være for forsigtige i jeres tale og i jeres færd for ikke at indbyde fjenden til at friste jer. Ved deres skødesløse tilsidesættelse af advarsler og tilrettevisning, der gives dem, åbner mange af vore unge døren på vid gab, så at Satan kan komme ind. Med Guds ord som vor vejleder og med Jesus som vor himmelske Lærer behøver vi ikke at være uvidende om Satans anslag og at overvindes af hans fristelser. Det vil ikke være nogen ubehagelig opgave at være lydige mod Guds vilje, når vi helt overlader os til hans Ånds ledelse. Vejl f menigh bd. 1 side 298]VM3 378.1

    Nu er det tid til at arbejde. Hvis vi er Guds børn, så længe som vi lever i verden vil han give os vort arbejde. Vi kan aldrig sige at vi intet har at gøre så længe der er et ugjort stykke arbejde. Jeg ønsker at alle de unge kunne se, som jeg har set det, det arbejde som de kan gøre og som Gud vil holde dem ansvarlige for, hvis de forsømmer det. Det største arbejde der nogen sinde er blevet udrettet i verden blev gjort af ham som var en sorgens mand og kendte til smerte. En overfladisk person vil aldrig kunne udrette noget godt.VM3 378.2

    Mange unge mænd og kvinders åndelige svaghed i denne tidsalder er yderst beklagelig fordi de kunne være mægtige agenter for det gode hvis de var helliget Gud. Jeg sørger meget over den manglende stabilitet hos de unge. Dette burde alle beklage dybt. Der synes at være en mangel på kraft for at gøre det rigtige, en mangel på alvorlige anstrengelser for at adlyde pligtskaldet snarere end at lyde tilbøjeligheden. Der synes hos nogle kun at være en lille styrke til at modstå fristelser. Grunden til at de er dværge i åndelige ting er fordi de ikke ved praktisk gerning vokser sig åndeligt stærke. De står der stadig skønt de skulle gå fremad. Ethvert skridt i troslivet og pligtslivet er et skridt mod himlen. Jeg ønsker meget at høre om en reformation i mange henseender, sådan som de unge aldrig før har set. Enhver anledning Satan kan finde på, presser de unge på, for at gøre dem ligegyldige og ligeglade med evige ting. Jeg foreslår at særlige anstrengelser skal gøres af unge for at hjælpe hinanden for at være trofaste for deres dåbsløfte og så de højtideligt kan forpligte sig for Gud til at tilbageholde deres lyst til klæder og forfængelighed.VM3 379.1

    [Jeg vil minde de unge, der pynter sig og sætter fjer i hatten, om, at det var på grund af deres synder, vor frelsers hoved bar den forsmædelige tornekrone. Når I ofrer kostbar tid på at pynte på jeres tøj, husk da, at ærens konge bar en enkel kjortel uden sammensyninger. I, som arbejder jer trætte på at pynte jer selv, bedes have i tanke, at Jesus ofte var træt på grund af uafbrudt arbejde, selvfornægtelse og selvopofrelse for at kunne velsigne de lidende og trængende.] Han brugte hele nætter i bøn på ensomme bjerge, ikke på grund af hans svaghed og fornødenheder, men fordi han så og mærkede jeres naturlige svagheder mod fjendens fristelser, på de punkter hvor I nu overvindes. Han vidste at I ville være ligegyldige med hensyn til jeres farer og ville ikke føle jeres behov for bøn. [Det var for vor skyld, at han med høje råb og tårer opsendte sine bønner til sin Fader. Det var for at frelse os fra netop den stolthed og lyst til forfængelighed og fornøjelser, vi nu hengiver os til og som fortrænger Jesu kærlighed, at disse tårer blev udgydt og at vor frelsers ansigt blev mere skæmmet af sorg og kval end nogen andres. Barnet i hjemmet side 405-406]VM3 379.2

    Vil I, unge venner, rejse jer op og ryste denne frygtelige ligegyldighed og sløvhed af jer som har tilpasset jer til verden. Vil I give agt på advarselsrøsten som fortæller jer at ødelæggelsen ligger på deres sti som forholder sig roligt i denne farens stund? Guds tålmodighed vil ikke altid vente på jer, I stakkels ubetydelige sjæle. Han som holder vor skæbne i sine hænder vil ikke altid være til at spøge med. Jesus erklærer for os at der er en større synd end den der bevirkede Sodoma og Gomoras ødelæggelse. Det er deres synd som har det store sandhedslys i disse dage og som ikke bevæges til anger. Det er synden at lyset for det højtideligeste nådesbudskab til verden forkastes. Det er deres synd som ser Jesus i fristelsens ørknen, nedbøjet som om det var med jordisk pine, på grund af verdens synder og alligevel ikke bevæges til gennemgribende anger. Han fastede i henved seks uger for at overvinde, til menneskers bedste, appetittens og forfængelighedens trang og ønsket om fremvisning og verdslig ære. Han har vist dem hvordan de må overvinde for deres egen skyld som han overvandt; men det er ikke behageligt for dem selv at udholde kamp, skam og forhånelse, for hans dyrebare sag. Det er ikke behageligt at fornægte selvet og altid at forsøge at gøre godt mod andre. Det er ikke behageligt at overvinde det som Kristus overvandt, så de vender sig fra det forbillede som de har så tydeligt fået til efterligning og nægter af efterligne det eksempel som Frelseren kom fra himmelske sale at give dem.VM3 380.1

    Det skal være tåleligere for Sodoma og Gomorra på dommens dag end for dem som har haft privilegier og det store lys som skinner på vore dage, men som har forsømt at følge lyset og give deres hjerter helt til Gud.VM3 380.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents