Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 3 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Slægters fysiske degeneration

    Slægters fysiske degeneration

    Første Mosebog giver et ganske detaljeret billede af livsforholdene dengang, både for den enkelte og for samfundet som helhed, men vi finder ingen beretning om børn, der blev født blinde, døve, lamme, vanskabte eller åndssvage. Der er ingen eksempler på, at mennesker døde en naturlig død som spæde, som børn eller som unge. Der er ingen beretning om mænd og kvinder der døde af sygdom. Mindeordene i Første Mosebog følger omtrent dette mønster: “Således blev hans (Adams) fulde levetid 930 år og derpå døde han.” “Således blev Sets fulde levetid 912 år og derpå døde han.” Andre optegnelser lyder: Han levede til han blev gammel og mæt af dage og derpå døde han. At en søn døde før sin far var så sjældent, at det nævnes specielt: “Haran døde i sin fader Taras levetid.” Haran var voksen og havde flere børn.VM3 138.1

    Gud udstyrede mennesket med så megen livskraft, at det har haft modstandskraft mod al den opsamlede sygdom, der er kommet over slægten som følge af fordærvede vaner og som har varet ved i 6000 år. Den kendsgerning er i sig selv nok til at bevise for os, hvilken styrke og elektrisk energi, Gud gav mennesket ved skabelsen. Det tog mere end to tusind års overtrædelse og hengivelse til lidenskaberne, før der kom mere alvorlige sygdomme over menneskene. Hvis ikke Adam ved skabelsen havde fået skænket 20 gange så megen livskraft, som menneskene har nu, ville hele slægten med dens nuværende vanemæssige overtrædelse af naturens love have været udslettet. Ved tiden for Kristi første komme var slægten så degenereret, at sygdom opsamlet gennem tidligere tiders forkerte levevis lå tungt over den generation med usigelig elendighed til følge. Kristus alene side 57]VM3 138.2

    Verdens ulykkelige tilstand i fortiden er blevet fremstillet for mig. Siden Adams fald er slægten blevet mere og mere degeneret. Nogle af grundene til mænds og kvinders nuværende beklagelige tilstand, der er dannet i Guds billede blev vist for mig. Og en fornemmelse af hvor meget der må gøres for blot at stanse den del af det fysiske, mentale og moralske forfald fik mig til at blive syg og svag. [Gud skabte ikke menneskeheden i dens nuværende svaghed. Denne tingenes tilstand er ikke Forsynets, men menneskets værk. Det er kommet gennem forkerte vaner og misbrug, gennem overtrædelse af de love, som Gud gav som vejledning i menneskets tilværelse. Det var ved at give efter for fristelsen til at tilfredsstille appetitten, at Adam og Eva først faldt fra deres ophøjede, hellige og lykkelige stade. Og hele menneskeslægten er blevet svækket gennem den samme fristelse. Appetitten og lidenskaberne er kommet i højsædet på bekostning af fornuften og forstanden. Kristus alene side 138]VM3 139.1

    Overtrædelsen af fysiske love og den betydelige menneskelige lidelse har så længe været fremherskende at mænd og kvinder ser på de nuværende sygdomme, lidelser, svagheder og for tidlig død som menneskehedens almindelige lod. Mennesket kom fuldkomment og skønt fra Skaberens hånd og var så fyldt med livskraft at det var mere end tusinde år om at fordærve sine appetit og lidenskaber og almindelige overtrædelser af fysiske love, før at mennesket blev klar over dette. De nyere generationer har mærket svaghedens og sygdommens pres på sig hurtigere og tungere end tidligere. Livskræfterne er blevet svækket stærkt ved at give efter for appetitten og lidenskaber.VM3 139.2

    Patriakerne fra Adam til Noa levede, med få undtagelser, i næsten et tusinde år. Siden Noas dage er livslængden aftaget. Dem som led af sygdomme blev bragt til Kristus fra alle steder, byer og landsbyer for at han skulle helbrede; for de blev angrebet med al slags sygdom. Og siden den gang, er sygdomme blevet stadig mere udbredt gennem generationerne. Fordi livets love stadig overtrædes, er dødeligheden forøget i et frygteligt omfang. Menneskers år er blevet afkortet, så at den nuværende slægt går i graven, næsten før den alder som slægterne i de første tusinde år efter skabelsen kom i gang med at arbejde.VM3 139.3

    Sygdomme er blevet overført fra forældre til børn, fra generation til generation. Spædbørn i vuggen er frygtelig forpinte på grund af deres forældres synder, som har formindsket deres vitale kræfter. Deres forkerte spise- og klædevaner og deres almindelige udsvævelser, er overført som en arv til deres børn. Mange er født sindsyge, deformerede, blinde, døve og en meget stor klasse mangler forstand. [Den mærkværdige mangel på principper som kendetegner denne slægt og som kommer til syne ved foragten for livets og helsens love, er i høj grad forbavsende. Folk er uvidende om dette emne til trods for at lyset skinner overalt omkring dem. Det vigtigste spørgsmål for de fleste mennesker er dette: Hvad skal jeg spise og hvad skal jeg drikke og hvad skal jeg klæde mig med? Til trods for alt som er sagt og skrevet om hvordan vi skal behandle vort legeme og appetitten er fremdeles den store lov som styrer både mænd og kvinder i almindelighed.VM3 140.1

    De moralske evner er svækket, fordi både mænd og kvinder ikke vil leve i lydighed mod helsens love og ikke gøre dette til en personlig pligt. Forældrene viderefører sine egne, fordærvede vaner til børnene og modbydelige sygdomme fordærver blodet og svækker hjernen. De fleste mennesker fortsætter med at være uvidende om legemets love og de føjer appetitten og lidenskaberne på bekostning af forstanden og moralen. De synes at foretrække at være uvidende om følgerne af at krænke naturens love. De føjer en fordærvet appetit og nyder giftstoffer som virker langsomt, men alligevel forgifter blodet og forstyrrer nervesystemet. Følgerne af dette er at de påfører sig sygdomme som knækker dem. Deres venner kalder det forsynets styrelse. Men dette er en forhånelse mod himmelen. De gjorde oprør mod naturens love og de måtte bære straffen for deres overtrædelser. Lidelser og sygelighed rører sig overalt omkring os og specielt blandt børn. Hvilken vældig forskel er det ikke mellem denne slægt og den som levede i de første to tusinde år! Råd og vink side 94-95]VM3 140.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents