Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 3 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Vigtigheden af hjemmeskolen

    Vigtigheden af hjemmeskolen

    Jeg spørger om denne bølge af elendighed ikke kunne forhindres og noget kan gøres for at redde de unge i denne slægt fra den ruin der truer dem. [Jeg så at en af de vigtigste årsager til den sørgelige tilstand er at forældrene ikke føler sig forpligtet til at opdrage børn i overensstemmelse med naturens love. Mødrene elsker deres børn med en afguderisk kærlighed og de føjer børns appetit, selv om de ved at dette vil skade helsen og måske gøre dem sygelige og ulykkelige. Denne misforståede godhed kommer tydelig til syne i denne generation. Børnenes lyst bliver tilfredsstillet på bekostning af helsen og det gode humør. Mødrene føjer børnene, fordi det er lettere at give efter for deres krav end at sige et bestemt nej.VM3 141.1

    På denne måde sår mødrene en sæd som vil vokse og bære frugt. Børn bliver ikke opdraget til at fornægte appetitten og styre deres lyster. De bliver selviske, fordringsfulde, ulydige, utaknemmelige og vanhellige. Mødre som gør sig skyldig e en sådan fejl, vil med sorg høste frugten af den sæd de har sået. De har syndet mod himmelen og mod børnene og Gud vil holde dem ansvarlige for det de har gjort. Råd og vink side 192]VM3 141.2

    Havde uddannelsen for generationer siden været styret på et helt andet plan, ville de unge i denne slægt ikke være så fordærvede og ubrugelige. Skolernes ledere og lærere burde have været dem som forstod fysiologien og som har en interesse for at ikke uddanne de de unge i videnskab, men [lære sig selv at kende og sætte sig ind i, hvordan de kan holde legemet sundt.] Der burde være forbindelse mellem skolernes aktiviteter for at videreføre forskellige arbejdsgrene, så de studerende kan have beskæftigelse og den nødvendige motion uden for skoletimerne. [Barnet i hjemmet side 98]VM3 141.3

    De studerendes beskæftigelse og fornøjelser bør styres med henblik på fysiske love og burde afpasses så de bevarer en sundhed i hele legemet og i alle sindets kræfter. Så kunne en praktisk kundskab opnås medens deres boglige uddannelse fås. Studerende i skolen kunne have haft deres moralske kræfter vækket for at se det samfund som gør krav på dem og at de burde leve i lydighed til naturlige love så de, ved deres tilstedeværelse og indflydelse, ved forskrift og eksempel, kan være til gavn og velsignelse for samfundet. Det burde være indprentet i de unge at alle har en indflydelse der konstant virker på samfundet så det forbedres og ophøjes eller at fornedres og forringes. De unges første bestræbelse bør være at kende sig selv og vide hvordan de holder sig sunde.VM3 142.1

    Mange forældre holder deres børn i skolen næsten hele året igennem. Disse børn går mekanisk igennem studierne, men beholder ikke det som de lærer. Mange af disse uforandrede studerende synes næsten blottet for forstandsmæssigt liv. Uforandrede studiers ensformighed bebyrder sindet og de har kun lidt interesse for deres lektier; og for mange bliver det boglige smerteligt. De har ikke en indre kærlighed i tankerne og et mål med at vinde kundskab. De opmuntrer ikke sig selv til eftertankens og ransagelsens vane.VM3 142.2

    Børn er i stort behov for god uddannelse så at de kan bruges i verden. Men den bestræbelse der højner forstandsmæssig kultur over moralsk oplæring er vildledt. Belæring, opdyrkelse og forfining af de unge og børn burde være den største byrde hos både forældre og lærere. Gode ressonørere og logiske tænkere er få fordi falske påvirkninger har standset forstandens udvikling. Forældre og lærere som hele tiden studerer mener at kunne hjælpe forstandsmennesker der har vist fejl, men i mange tilfælde har det haft den modsatte virkning.VM3 142.3

    I børns tidligere opdragelse kan mange forældre og lærere ikke se at den største opmærksomhed må gives til den fysiske legemsbeskaffenhed, da et sundt legeme og en sund hjerne må sikres. Det har været skik og brug at opmuntre børn til at deltage i skolen skønt de bare var babyer og behøvede en moders omsorg. Når de er oppe i en fintfølende alder presses de ofte sammen i dårligt ventilerede klasseværelser, hvor de sidder i forkerte stillinger på dårligt konstruerede bænke og som følge deraf bliver nogle af de unge og sarte legemer deformerede.VM3 143.1

    [De unges tilbøjeligheder og vaner kommer som regel til syne, når de bliver voksne. Det unge træ kan bøjes i næsten hvilken som helst retning og hvis det fortsætter at vokse i den retning, du har bøjet det, vil det altid være et deformeret træ og vil altid vise hvilken beskadigelse og mishandling, du har udsat det for. Hvis du efter mange års vækst forsøger at rette på træet, vil dine forsøg ikke give resultater. Det forbliver altid et bøjet træ. Sådan er det også med de unges sind. De må i barndommen oplæres med omtanke og mildhed. Enten de er oplært til rigtige eller forkerte handlinger vil de fortsætte på den bane, de blev ledet ind på i ungdommen. De vaner der er dannet i ungdomstiden, vil vokse og styrkes sammen med personens udvikling og bliver generelt de samme livet igennem, de vil blot stadig vokse.VM3 143.2

    Vi lever i en tidsalder hvor det meste virker overfladisk. Der er kun en antydning af stabilitet og karakterfasthed, fordi børnenes oplæring er overfladisk lige fra vuggen af. Deres karakter bygger på kviksand. Hverken selvfornægtelse eller selvkontrol har fået lov til at præge deres karakter. De er så forkælede og forvænte, at de ikke kan gøre nogen nytte i det praktiske liv. En trang til fornøjelser kontrollerer deres tankegang og børnene bliver ødelagt med smiger og eftergivenhed. I deres opdragelse må børn forberedes på at møde fristelser og regne med prøvelser og farer. De må oplæres til selvbeherskelse og til at overvinde vanskeligheder på hæderlig vis. Hvis de ikke med vilje udsætter sig for farer eller unødigt udsætter sig for fristelser men undgår dårlig indflydelse og faretruende selskab og så alligevel ikke kan undgå at komme i dårligt selskab, har de karakterstyrke nok til at stå for det, der er ret og vil kunne holde fast ved principper så de i Guds styrke kan bestå i moralsk renhed. Hvis de unge med den rette uddannelse stoler fuldstændig på Herren, vil deres moralske styrke bestå den hårdeste prøve. Kristus alene side 271-272]VM3 143.3

    Men få forældre indser at deres børn er hvad deres eksempel og selvkontrol har gjort dem til og at de er ansvarlige for at udvikle deres børns karakter. Hvis kristne forældres hjerter var i lydighed til Kristi vilje , ville de adlyde den Himmelske Faders formaning: “Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” Hvis dem som bekender sig til at være Kristi efterfølgere blot ville gøre dette, ville de give, ikke blot til deres børn, men til en vantro verden, eksempler der vil fremstille bibelreligionen rigtigt.VM3 144.1

    Hvis kristne forældre levede i lydighed til den guddommelige Lærers krav, ville de bevare enkelhed i spise og klæder og vil leve mere i overensstemmelse med naturlig lov. Da vil de ikke bruge så megen tid til kunstighed, gøre sig bekymringer og byrder som Kristus ikke har lagt på dem, men som han udtrykkeligt har påbudt at afsky. Hvis Guds rige og hans retfærdighed var det første og altoverskyggende hos forældre, ville der kun bruges en lille del, af den kostbare tid til udvendige besmykkelser. Den dyrebare tid der bruges af mange forældre til at beklæde deres børn til fremvisning i deres fornøjelser ville bedre, langt bedre, bruges til at opdyrke sig selv så de kan være dygtige til at belære deres børn ret. Det er ikke væsentligt for disse forældres frelse eller lykke at de bruger kostbar prøvetid som Gud har lånt dem, til klæder, besøg og sladder.VM3 144.2

    [Mange forældre undskylder sig med, at de har så meget at gøre, at de ikke har tid til at udvikle deres sjæleliv, at oplære deres børn i det praktiske liv eller at undervise dem om, hvordan de kan komme til at tilhøre Kristi fold.] Ikke før den endelige afgørelse, hvor alles sager vil afgøres og hele vort livs handlinger vil lægges åbent frem for vort åsyn i Guds og Lammets nærhed og alle de hellige engles nærhed, vil forældre erkende den næsten uvurderlige værdi af deres spildte tid. Rigtig mange vil da se at deres fejlagtige kurs har afgjort deres børns værdighed. De har ikke kun mistet herlighedens konges dømmende ord, “Vel, du gode og tro tjener,... gå ind til din herres glæde,” men de hører den frygtelige anklage udtalt, “vig bort!” Dette adskiller deres børn for evigt fra himlens glæder og herligheder og fra Kristi nærhed. Og de selv får anklagen, “Du dårlige og dovne tjener.” Jesus vil aldrig sige “Vel, du gode og tro tjener.” til dem som ikke har fortjent det “Vel, du gode og tro tjener” ved deres trofaste selvfornægtende og selvopofrende liv over for andre og til hans sags fremme. Dem som hovedsagelig lever for at behage sig selv i stedet for at gøre godt mod andre vil få et ubegrænset tab. [Barnet i hjemmet side 70]VM3 145.1

    Hvis forældre kunne vækkes op til erkendelse af det frygtelige ansvar der påhviler dem i opdragelsesarbejdet for deres børn, ville der helliges mere af deres tid til bøn og mindre tid til nyttesløs fremvisning. De ville tænke tilbage og studere og bede alvorligt til Gud om visdom og guddommelig hjælp til at oplære deres børn så de kan udvikle den karakterer som Gud billiger. Deres bekymring vil ikke være om hvordan de kan oplære deres børn så de vil roses og æres af verden, men hvordan de kan oplære dem til at danne en smuk karakter Gud kan billige.VM3 145.2

    [Der er behov for granskning og bøn om himmelsk visdom til at forstå de unges tankegang, for meget afhænger af den kurs, forældrene giver deres børns sind og vilje. Den mest betydningsfulde gerning er en balancegang, som fører i den rigtige retning på det rette tids punkt, for deres evige skæbne kan bero på den beslutning, de tager på et kritisk tidspunkt. Derfor er det af stor betydning, at forældrenes sind ikke er rådvilde, men at de handler roligt, betænksomt og forstandigt i kærlighed og tager de største hensyn til deres børns frelse! Det mål, forældrene først og fremmest bør søge at opnå for deres kære børn, er at skabe en indre skønhed. Forældre har ikke råd til at vise gæster og fremmede opmærksomhed på bekostning af børnenes tid, som er livets store kapital. Derved er det umuligt at benytte den tid hver dag, hvor børnene skal få den omhyggelige oplæring, som er nødvendig for at deres sind kan udvikle sig i den rigtige retning.VM3 146.1

    Tiden er for kort til at sløses bort på intetsigende og pjattet underholdning, på ubetydelige besøg, på unødvendig prangende klædedragt, eller i spændende fornøjelser. Vi har ikke råd til at sløse den tid væk, Gud har givet os, hvor vi kan være til velsignelse for andre og samle os skatte i himmelen. Vi har ikke for megen tid til at udføre de nødvendige pligter. Vi bør anvende tid til at udvikle vore følelser og forstand, for at kunne blive kvalificeret til vor livsopgave. Ved at forsømme disse betydningsfulde pligter og efterligne den verdslige verdens modeluner vaner og levevis, ødelægger vi meget for os selv og vore børn. Kristus alene side 269]VM3 146.2

    Mødre som har unge sind at oplære og børns karakter at danne bør ikke søge efter verdens forlystelser for at blive glade og lykkelige. De har et vigtigt livsværk og de og deres kan ikke tillade sig at bruge tid på unyttig vis. Tid er en af de betydningsfulde talenter som Gud har betroet os og for det vil han kræve os til regnskab. Spild af tid er spild af forstand. Sindet er påvirkelig for høj dannelse. [Det er mødres ansvar at opøve deres tanker og bevare deres hjerter rene. De må udnytte enhver mulighed indenfor deres rækkevidde til at udvikle deres forstand og moral, så de kan kvalificere sig til at hjælpe deres børn i udviklingen af deres tankegang. Ved at kæle for en trang til selskabelighed kan man snart føle sig urolig, hvis man ikke er på besøg eller har gæster Da mister man evnen til at være situationens herre. De nødvendige, betydningsfulde hjemlige pligter bliver banale og uinteressante. Der er intet ønske om selvransagelse eller selvdisciplin. Sindet kræver variationer og det verdslige livs spændende optrin.VM3 146.3

    Hvis forældre var sig deres Gud-givne ansvar bevidst, at uddanne deres børn til et nyttigt liv her og hvis de ville pryde deres sønners og døtres indre tempel for det udødelige liv ville vi se en forvandling i hele menneskesamfundet til det bedre.] Der vil ikke blive vist så stor ligegyldighed overfor praktisk gudsfrygt og det vil ikke være så svært at vække børns moralske forståelse for Guds krav på dem. Men forældre bliver mere og mere uforsigtige i deres opdragelse af deres børn i de nyttige ting. Mange forældre tillader at deres børn danner forkerte vaner og lader dem følge deres egen tilbøjelighed og gør dem det ikke de farer klart som de har i deres gøremål og det nødvendige i at de styres ud fra principper. [ samme s 270]VM3 147.1

    [Børn påbegynder ofte et stykke arbejde med begejstring; men når de bliver tvivlrådige eller trætte af det, ønsker de at skifte og tage fat på noget nyt. Således kan de gå i gang med flere ting, møde en smugle modgang og opgive dem. Og sådan går de fra det ene til det andet uden at gøre noget færdigt. Forældre bør ikke tillade, at deres børn beherskes af lysten til forandring. De må ikke være så optagne af andre ting, at de ikke får tid til tålmodigt at disciplinere den voksende personlighed. Nogle få opmuntrende ord eller lidt hjælp i rette øjeblik kan hjælpe dem over deres vanskeligheder og nedtrykthed og den tilfredsstillelse, de får ved at se den opgave fuldført, som de påtog sig, vil animere dem til større anstrengelser.VM3 147.2

    Mange børn bliver modløse af mangel på opmuntring og en smule bistand i deres bestræbelser og skifter fra det ene til det andet. Og denne alvorlige skavank fører de med sig ind i de voksnes rækker. De gør ikke fremgang i noget af det, de foretager sig, for de har ikke lært at være udholdende under nedslående omstændigheder. Således bliver livet en fiasko for mange, fordi de ikke var under rette disciplin i ungdommen. Den opdragelse, de modtager i barndom og ungdom, har indflydelse på hele deres livsgerning som voksne og sætter også sit præg på deres religiøse erfaring. Barnet i hjemmet side 123]VM3 148.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents