Fysisk arbejde for studerende

Fysisk arbejde for studerende

Med den nuværende uddannelsesplan er en dør for fristelser åbnet for de unge. Alt i alt har de for mange studietimer, de har mange timer hvor de ikke laver noget. Disse fritimer bruges ofte på en dårlig måde. Kendskab til dårlige vaner breder sig mellem hinanden og uvaner forøges stærkt. Rigtig mange unge mænd som er blevet religiøst opdraget hjemme fra og som kommer forholdsvis harmløse og dydige ud til skolerne, bliver fordærvede ved at omgås dårlige kammerater. De mister selvrespekt og ofrer ædle principper. Så er de rede til at gå på den nedadgående sti, for de har misbrugt deres samvittighed at synd ikke synes så vældigt syndigt. Disse onder, som er i skolerne som styres efter den nuværende plan, må der i stor grad rådes bod på hvis studie og arbejde skal kombineres. Det samme onde eksisterer i de højere skoler, bare i en højere grad; for mange af de unge har oplært sig selv i dårligdom og deres samvittighed visner.VM3 148.2

Mange forældre overvurderer deres børns stabilitet og gode egenskaber. De synes ikke at tage i betragtning at de vil blive udsat for umoralske unges påvirkninger. Forældre har frygt når de sender dem bort i skole, men de bilder dem selv ind, da de er belært med gode eksempler og fået en religiøs belæring, at de vil være principfaste i højskolen. Mange forældre har kun en svag ide om den udbredte tøjleløshed i disse læreanstalter. I mange tilfælde har forældre arbejdet hårdt og lidt mange afsavn med det for øje at deres børn skal have en uddannelse. Og efter alle deres anstrengelser, har de den bitre erfaring at få deres børn færdig med studierne med udsvævende vaner og ødelagte legemer. Og ofte er de respektløse over for deres forældre, utaknemmelige og uhellige. Disse uheldige forældre, som således belønnes med utaknemmelige børn, jamrer sig over at de har taget deres børn fra dem og udsat dem for fristelser og kommer tilbage til dem som fysiske, mentale og moralske vrag. Med skuffelse og næsten sønderbrudte hjerter se de deres børn, som de havde så høje håb om, opføre sig ondt og føre en frygtelig tilværelse.VM3 149.1

Men der er dem med faste principper som svarer til forældres og lærers forventninger. De går igennem skoleforløbet med ren samvittighed og kommer frem med gode legemer og en god moral uplettet af fordærvende indflydelser. Men antallet af disse er lille.VM3 149.2

Nogle studerende lægger hele deres tilværelse i studierne og koncenterer sig op at få en uddannelse. De arbejder med hjernen, men lader de fysiske kræfter forblive passive. Hjernen er overbebyrdet og musklerne bliver svage fordi de ikke anvendes. Når disse studerende tager afgangseksamen, er det tydeligt at de har fået deres uddannelse på bekostning af livet. De har studeret dag og nat, år efter år, hele tiden holdt deres tanker udspændt, medens de ikke har brugt deres muskler tilstrækkeligt. De ofrer alt for vidensskabskundskab og går i deres grave.VM3 149.3

Unge damer giver ofte sig selv hen til studiet til forsømmelse af andre endda vigtigere uddannelsesgrene for det praktiske liv end bøger. Og efter at have opnået deres uddannelse er de ofte blevet invalider for livet. De forsømmer deres helse ved at blive for meget indendørs, frarøvet himlens rene luft og det Gudgivne sollys. Disse unge damer kunne komme sunde fra deres skoler, dersom de havde kombineret deres studier med husligt arbejde og været ude i den friske luft.VM3 150.1

Sundheden er en stor rigdom. Den er den rigeste ejendom mennesker kan have. Rigdomme, ære eller lærdomme købes dyrt, hvis det er på bekostning af livssundhed. Ingen af disse goder kan sikre lykke, hvis sundheden mangler. Det er en frygtelig synd at misbruge den sundhed Gud har givet os; for enhver misbrug af sundheden svækker os for resten af livet og gør os til tabere, selv hvis vi får en større uddannelse.VM3 150.2

[I mange tilfælde indser velhavende forældre ikke betydningen af at give deres børn en uddannelse i livets praktiske pligter såvel som i teoretisk viden. De ser ikke det nødvendige i, til bedste for deres børns indstilling, moral og fremtidige brugbarhed, at give dem et solidt kendskab til nyttigt arbejde. Dette tilkommer deres børn, for hvis uheldet er ude, kan de så bevare en ædel uafhængighed, fordi de ved, hvordan de skal bruge deres hænder. Hvis de har en kraftreserve, vil de ikke være fattige, selv om de ingen penge har. Mange, som var velstående i deres ungdom, bliver måske berøvet al deres rigdom og står tilbage med forældre, brødre og søstre, som er afhængige af deres hjælp. Hvor vigtigt er det da ikke, at enhver ung får lært en eventuel nødsituation! Rigdom er i sandhed en forbandelse, når de, som er i besiddelse af den, lader den stå i vejen for, at deres sønner og døtre får kendskab til nyttigt arbejde, så de kan blive skikket til det praktiske liv. Barnet i hjemmet side 335-336]VM3 150.3

Dem som ikke er tvunget til at arbejde, får ofte ikke tilstrækkelig motion for at holde sig sunde. Unge mænd får sig, i mangel på sindets og håndens arbejde, ladhedens vane og opnår ofte hvad der frygtes mest, en dårlig uddannelse, slentrer omkring på stenbroerne, ryger drikker og spiller kort.VM3 150.4

Unge damer vil læse noveller, undskylde sig fra aktivt arbejde fordi de er fintfølende. Deres svaghed er følgen af de ikke bruger de muskler Gud har givet dem. De kan tro at de er for svage til at gøre husligt arbejde, men vil arbejde med hækling og orkis og bevare deres hænders og ansigters fine bleghed, medens deres bebyrdede mødre slider hårdt i det for at vaske og stryge deres klæder. Disse damer er ikke kristne, for de overtræder det femte bud. De ærer ikke deres forældre. Men moderen er den der mest skal have skylden. Hun har føjet sine døtre og har fritaget dem fra at bære deres del af hjemmeopgaverne, indtil arbejdet er blevet usmageligt for dem og de elsker at nyde en sart ladhed. De spiser og sover og læser noveller og taler om moder, medens deres liv er unyttigt.VM3 151.1

[Fattigdom er i mange tilfælde en velsignelse; for den hindrer børn og unge i at blive ødelagt af uvirksomhed. Den legemlige såvel som de intellektuelle kræfter bør opøves og udvikles på rette måde. Forældrene bør først og fremmest sørge for, at deres børn får en god konstitution, så de kan blive sunde mænd og kvinder. Det er umuligt at opnå dette uden motion. For børnenes fysiske og moralske sundheds skyld bør de lære at arbejde også selv om det ikke er nødvendigt rent økonomisk. Hvis de skal have en ren og retskaffen karakter, må de ind under et vel tilrettelagt arbejdes disciplin, hvor alle muskler bliver taget i brug. Den tilfredsstillelse, børnene vil få ved at gøre gavn og ved at fornægte sig selv for at hjælpe andre, vil være den sundeste glæde, de nogen sinde kan få.] Hvorfor burde velhavende frarøve sig selv og deres børn denne store velsignelse? [Barnet i hjemmet side 329-330]VM3 151.2

Forældre, passivitet er den største forbandelse som nogen sinde kan komme over de unge. Jeres døtre bør ikke have lov til at ligge i sengen sent om morgenen, sove de dyrebare timer Gud har lånt dem til at blive brugt på bedste måde og for hvilke de skal aflægge regnskab for ham. Moderen gør sin døtre stor skade ved at bære byrder som de kunne dele med hende til deres eget nuværende og fremtidige gode. Den kurs som mange forældre udøver ved at lade deres børn være magelige og tilfredsstille deres lyster for at læse romaner gør dem uegnede for det virkelige liv. Novelle og historielæsning er det største onde som unge kan hengive sig til. Novelle- og historielæsere bliver aldrig til gode og praktiske mødre. De er dagdrømmere, lever i en urealistisk og indbildt verden. De bliver sentimentale og har sygelig indbildning. Deres kunstige liv ødelægger dem for alt nyttigt. De er forstandsmæssige dværge, selvom de smigrer sig selv med at de er overlegne i sind og metoder. Praktisk husholdningsarbejde er af største betydning for unge piger.VM3 151.3

Fysisk arbejde vil ikke forhindre intellektets dannelse. Langt fra. Fordelene de får ved fysisk arbejde vil bringe en person i balance og forhindre tankerne i at overbebyrdes. Musklerne vil arbejde hårdt og oplive den trætte hjerne. Der er mange ligeglade piger som anser det for ukvindelig at gå ind i aktivt arbejde. Men deres karakter er for åbenlys til at bedrage fornuftige mennesker med deres faktiske værdiløshed. De fniser og griner og har et påtaget væsen. De ser ud som om de ikke kunne sige deres ord ordentligt og direkte, men forpiner alt hvad de siger med læspen og dumme smil. Er dette damer? De blev ikke født som tåber, men blev opdraget sådan. Det kræver ikke en svagelig, hjælpeløs, overbeklædt, affekteret ting at blive en dame. Et sundt legeme kræves for en sund forstand. Fysisk sundhed og et praktisk kendskab til alle husets nødvendige opgaver vil aldrig være hindring for en veludviklet forstand; begge er af stor betydning for en dame.VM3 152.1

Hele sindets styrke bør bruges og udvikles for at mænd og kvinder kan have velafbalanceret sindelag. Verden er fuld af ensidige mænd og kvinder som er blevet sådan fordi en del af deres evner blev opelsket medens andre blev små på grund af passivitet. De fleste unges opdragelse slår fejl. De studerer for meget medens de forsømmer det som hører til det praktiske liv. Mænd og kvinder bliver forældre uden at tage hensyn til deres ansvar og deres efterkommere synker dybere ned på den menneskelige mangelheds-skala end de selv er. Således degenereres slægten hurtigt. Det stadige krav til studier, som skolerne nu udviser, gør de unge uegnede for det praktiske liv. Mennesket vil gerne i aktivitet. Hvis det ikke er aktivitet i den rette retning, vil det være aktivitet i den forkerte retning. For at bevare sindets balance, bør arbejde og studier gå sammen i skolerne.VM3 152.2

I de sidste generationer er der gjort tilvejebringelser for at få uddannelse op på et højere stade. Der burde etableres landbrugs- og industrivirksomheder i forbindelse med skolerne. Der bude også have været lærerer for husligt arbejde. Hver dag burde der helliges tid for arbejde der anvender fysiske og mentale kræfter helt. Hvis skoleeleverne var kommet på det plan vi har nævnt, ville der ikke være så mange ude af sindsbalance.VM3 153.1

Gud beredte en skøn have for Adam og Eva. Han forsynede dem med alt hvad de havde brug for. Han plantede frugtbringende træer af enhver art. Med rund hånd omgav han dem med sin gavmildhed. Træerne skabt til nytte og skønhed og blomsterne der uvilkårligt sprang ud og blomstrede i overflod omkring dem, vidste intet om forfald. Adam og Eva var i virkeligheden rige. De ejede eden. Adam var herre i sit skønne domæne. Ingen kan drage den kendsgerning i tvivl at han var rig. Men Gud vidste at Adam ikke kunne være lykkelig hvis han ikke havde noget at tage sig til. Derfor gav han ham noget at gøre; han skulle klæde haven.VM3 153.2

Hvis mænd og kvinder i denne degenererede tidsalder har en masse jordiske rigdomme, som, sammenlignet med paradisets skønhed og rigdom givet til den fornemme Adam, er ret betydningsløse, føler de at de selv er hævet over arbejdet og oplærer deres børn at anse det som degenereret. Så rige forældre lærer deres børn, ved forskrift og eksempel, at penge danner herrer og damer. Men vore ideer om herre og damer er målt efter forstanden og dem moralske målestok. Den inspirerede apostel Peters formaning lyder: “Jeres prydelse skal ikke være noget udvortes: hårfletning og påhængte guldsmykker eller forskellig klædedragt, men hjertet, det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er; dette er meget værd i Guds øjne.” En sagtmodig og ydmyg ånd er ophøjet over verdslig ære eller rigdom.VM3 153.3

Herren illustrerer hvordan han vurderer den verdslige rige som ved jordiske besiddelser holder sin sjæl oppe i forfængelighed, med den rige mand som river sine lader ned og bygger større, så han kan have rum til at anbringe sit gods. Uden at tænke på Gud, indrømmede han ikke hvor alle hans ejendomme kom fra. Ingen taksigelser blev sendt op til hans gavmilde Giver. Han lykønskede sig selv således: “Sjæl! du har meget gods liggende, nok for mange år; slå dig til ro, spis, drik og vær glad!” Mesteren som har betroet ham de jordiske rigdomme hvormed man skal velsigne sine medmennesker og forherlige sin Skaber, blev med rette vred over hans utaknemmelighed og sagde: “Du dåre! i denne nat kræves din sjæl af dig; hvem skal så have det, du har samlet dig? ” Således går det den, som samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.” Her har vi en illustration på hvor ubegrænset Gud værdsætter mennesket. En stor formue, eller nogen rigdomme, vil ikke sikre Guds gunst. Alle disse gaver og velsignelser kommer fra ham for at forsøge, prøve og udvikle menneskets karakter.VM3 154.1

Mennesker kan have rigdomme ud over alle grænser; dog, hvis de ikke er rige mod Gud, hvis de ikke har nogen interesse for at sikre sig selv himmelske rigdomme og guddommelig visdom, regnes de for tåber af deres Skaber og vi efterlader dem netop dér hvor Gud efterlader dem. Arbejde er en velsignelse. Det er umuligt at nyde sundhed uden arbejde. Alle evner bør bruges så de kan udvikles ordentligt, så mænd og kvinder kan være vel-afbalancerede. Hvis den unge har fået en grundig uddannelse i forskelligt slags arbejde, hvis de har lært arbejde så vel som videnskab, vil deres uddannelse vise sig at være til største fordel for dem.VM3 154.2

En konstant spænding over hjernen medens musklerne er passive, svækker nerverne og studerende har et næsten ukontrolleret ønske om forandring og spændende fornøjelser. Og når de får fri, efter at have studeret indendørs hver dag, er de næsten afsindige. Mange er aldrig blevet styret der hjemme. De har fulgt deres egne tilskyndelser og de tror at de mange studietimer der skal bruges, er en hård byrde for dem; og eftersom de ikke har noget at gøre efter studietimerne, forlokker Satan med morskab og narrestreger som en forandring. Deres indflydelse på andre studerende er demoraliserende. De studerende som har haft fordel af at lære der hjemme og som er uvidende om samfundets unoder, bliver ofte bedst kendt med dem som er kommet ud i en dårlig form og hvis fordele ved mental dannelse og religiøs oplæring har været meget begrænset. Og, blandet sig med den klasse i samfundet og fremmane en atmosfære der ikke er ophøjende men som fører til det lavere og forringer moralen, er de i fare for at synke til det samme lave stade som deres kammerater. Det er en glæde for en stor gruppe studerende, at få gode stunder i deres fritimer. Og rigtig mange af dem som forlader deres hjem uskyldige og rene bliver fordærvede på grund af deres kammerater i skolen.VM3 155.1

Jeg er blevet ledt til spørgsmålet: Skal alt hvad der er dyrebart i vore unge ofres for at de kan opnå en skoleuddannelse? Havde der været landbrugs- og fabriksvirksomheder knyttet til vore skoler og havde kvalificerede lærere som uddanner unge i forskellige studiegrene og arbejde, helliget en del af dagligdagen til åndelig forbedring og en anden del til fysisk arbejde, ville der nu være bedre unge, der kommer ud og påvirker og former samfundet. Mange af de unge som vil graduere fra disse institutioner vil gå frem med en karakterstabiblitet. De vil være udholden, have sjælsstyrke og opmuntre til at overvinde forhindringer og sådanne principper så de ikke vil påvirkes af forkert indflydelse, uanset hvor populær den er. [Der burde have været erfarne lærere til at undervise unge kvinder i madlavning. De unge piger burde være blevet undervist i tilskæring, syning og reparation af tøj og således uddannet til livets praktiske pligter.VM3 155.2

Til de unge mænd burde der være institutioner, hvor de kunne lære forskellige erhverv, som vil sætte deres muskler såvel som intellektuelle evner i funktion. Hvis de unge kun kan få en ensidig uddannelse, hvilken er da af størst betydning: kendskabet til videnskaberne med alle ulemperne for liv og helbred, eller kendskabet til et arbejde i det praktiske liv? Vi svarer uden at tøve: den sidstnævnte. Hvis det ene er nød til at blive forsømt, så lad det blive studiet af bøgerne. Barnet i hjemmet side 334-335]VM3 156.1

[Rigtig mange piger som gifter sig og får familie, har kun lidt kundskab og erfaring om de pligter som hviler på en hustru og husmor. De kan læse og måske spille et eller andet instrument, men de har ikke lært at lave mad. De kan ikke bage godt brød som er livsvigtigt for familiens helse.] De kan ikke skære og lave klæder, for de har aldrig lært hvordan. De betragter disse ting som uvæsentlige og i deres gifte liv er de afhængige af nogen der kan gøre det for dem. De er ligesom deres egne små børn. Det er utilgivelig uvidenhed over for livets vigtigste opgaver som gør dem til meget ulykkelige familier. [Råd og vink side 203]VM3 156.2

Det aftryk der kommer der fornedrer til modeliv har lagt tusinder i graven som ellers kunne have levet. Dem som kun udfører manuelt arbejde arbejder ofte kun for overskuddets skyld uden at give sig selv hvileperioder; medens den intellektuelle klasse overbebyrder hjernen og lider mangel på sund livskraft som fysisk arbejde giver. Hvis den intellektuelle ville, i et vist omfang, dele arbejdsklassens byrde og således styrke musklerne, kunne arbejdsklassen gøre mindre og hellige en del af deres tid til mental og moralsk dannelse. Dem med stillesiddende og bogligt arbejde burde arbejde fysisk også hvis de har midler og ikke har brug for at arbejde. Sundhed bør være en tilstrækkelig foranledning til at få dem til at forene fysisk arbejde med åndeligt arbejde.VM3 156.3

Moralsk, intellektuel og fysisk dannelse bør sammensættes så vi får veludviklede og velafbalancerede mænd og kvinder. Nogle er i stand til at udøve større intellektualitet end andre, medens andre hellere kan elske og nyde fysisk arbejde. Begge disse klasser, der har de har mangler, burde forsøge at forbedre sig, så de kan give hele deres liv til Gud et levende offer, helligt og antageligt for ham, hvilket er deres gode tjeneste. Modesamfundets sæder og skikke bør ikke måle deres handlemåde. Den inspirerede Paulus tilføjer: “Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.”VM3 157.1

Tænkende mænds sind arbejder for hårdt. De ødsler ofte deres mentale kræfter, medens det højeste mål i andre klasser er fysisk arbejde. Den sidstnævnte klasse bruger ikke sindet. Deres muskler anvendes, medens deres hjerner er frarøvet intellektuel styrke, ligesom tænkende mænd arbejder medens deres legemer er frarøvet styrke og livskraft ved deres forsømmelse af muskler. Dem som indvilliger i at bruge deres liv til fysisk arbejde og lade andre tænke for dem, medens de på en enkel måde udfører hvad andre hjerner har planlagt, vil få muskelstyrke men en svag forstand. Deres indflydelse for det gode er lille i sammenligning med hvad det kunne være hvis de ville bruge deres hjerne ligeså godt som deres muskler. Denne klasse falder hurtigere hvis de angribes af sygdomme; organismen gøres levende ved hjernens elektriske energi og modstår sygdomme.VM3 157.2

Mennesker som har gode fysiske kræfter burde oplære sig selv til at tænke såvel som at handle og ikke være afhængig af at andre er hjerne for dem. Det er en almindelig fejl hos en stor gruppe af betragte arbejde som nedbrydende. Derfor er unge mænd meget ivrige efter at uddanne sig selv til lærere, kontorfolk, købmænd, advokater og have næsten alle stillinger der ikke kræver fysisk arbejde. Unge kvinder betragter husarbejdet som nedværdigende. Og selvom den fysiske anstrengelse kræves for at udføre husligt arbejde, hvis det ikke er for strengt og det at man bliver sundere af det, vil de alligevel søge efter en anden uddannelse som vil gøre dem til lærere eller kontorfolk, eller de vil lære nogle erhverv som vil holde dem indendørs til stillesiddende arbejde. Sundhedens rødme forsvinder fra deres kinder og sygdomme tager greb i dem fordi de frarøves fysisk arbejde og deres vaner i almindelighed bliver fordrejede. Alt dette fordi det er efter moden! De nyder fintfølende liv, som er svaghed og forfald.VM3 158.1

Egentlig er der nogle undskyldninger for at unge ikke vælger husarbejde, fordi dem som ansætter køkkenpiger i almindelighed behandler dem som tjenere. Ofte respekterer deres arbejdsgivere dem ikke og behandler dem som om de var uværdige som medlemmer i deres familier. De giver dem ikke de privilegier de giver syerskerne, sekretærere og musiklærere. [Der skal både intelligens og erfaring til for at kunne lave god, sund mad og det er også en kunst at kunne se verden på en delikat og indbydende måde. Den som laver mad, som skal omdannes til godt blod for at give næring til hele kroppen, har en meget vigtig og ophøjet funktion. Selv vigtige arbejdere som sekretærer, sydamer eller musiklærerinder er ikke så ansvarsfulde og betydningsfulde som kokkepigens. Råd og vink side 203]VM3 158.2

Det foregående er en udtalelse af hvad der kunne være gjort ved et rigtigt uddannelsessystem. Nu er tiden for kort til at udrette det som skulle være gjort i tidligere generationer; men vi kan gøre meget også i disse sidste dage, for at rette de eksisterende onder i uddannelsen af unge. Og fordi tiden er kort, burde vi i alvor arbejde nidkært for at give de unge den uddannelse som er forenelig med vor tro. Vi er reformatorer. Vi ønsker at vore børn skal have det bedste forspring. For at gøre dette, bør de som vil bruge deres muskler få arbejde. Daglig, systematisk arbejde bør udgøre en del af de unges uddannelse også i denne sene tidsperiode. Meget kan nu vindes ved at forbinde arbejdet med skolerne. Ved at følge denne plan vil studerende erkende åndens spændstighed og tankens livskraft og vil være i stand til at udrette mere mentalt arbejde på en given tid end de kunne ved blot at studere. Og de kan forlade skolen med deres usvækkede legemer og med styrke og mod til at stå imod i enhver situation som Gud i sit forsyn sætter dem i.VM3 158.3

Fordi tiden er kort, bør vi arbejde med flid og for dobbelt kraft. Vore børn kan aldrig komme i college, men de kan opnå en uddannelse i de vigtige grene som de kan vende til praktisk brug og som vil give opelskelse for sind og væsen og bringe dets kræfter i brug. Rigtig mange unge som er gået igennem et college har ikke opnået den rigtige uddannelse som de kan anvende i praksis. De kan have college-uddannelsens navn, men i virkeligheden er de bare uddannede dumrianner.VM3 159.1

Der er mange unge hvis tjeneste Gud ville antage hvis de ville hellige sig uforbeholden til ham. Hvis de ville bruge de sindskræfter i Guds tjeneste som de bruger på at tjene sig selv og på at opnå ejendomme ville de gøre alvorlige, udholdne, succesrige gerninger i Herrens vingård. Mange af vore unge mænd burde vende deres opmærksomhed til skrifternes studium, så Gud kan bruge dem i sin sag. Men de bliver ikke så intelligente i åndelig kundskab som de bliver i timelige ting; derfor gør de ikke det Guds arbejde som de kunne gøre med accept. Der er kun få der advarer syndere og vinder sjæle for Kristus, skønt der burde være mange. Vore unge mænd er i almindelighed kloge i verdens sager, men ikke forstandsmæssige med hensyn til Guds riges ting. De kunne vende deres tanker til en himmelsk, guddommelig kanal og vandre i lyset, gå ud fra det lys der er og styrke de har for andre, indtil de kan vende syndere til Kristus og pege for den ikke-troende og fortvivlede hen til et klart spor mod himlen. Og når denne krig er til ende, vil de indbydes til deres Herres glæde.VM3 159.2

Unge mænd burde ikke gå i gang med at forklare skrifterne og holde forelæsning over profetierne når de ikke har kendskab til de betydningsfulde bibelsandheder de prøver at forklare for andre. De kan være mangelfulde i de almindelige uddannelsesgrene og derfor ikke kunne gøre den mængde godt de kunne gøre hvis de havde en god skoles fordele. Uvidenhed er ikke grobund for nogen bekendene Kristi efterfølgers ydmygelse eller åndelighed. Det guddommelige ords sandheder kan bedst påskønnes af en forstandsmæssig kristen. Kristus kan bedst forherliges af dem som tjener ham med forstanden. Det store formål med uddannelse er at sætte os i stand til at bruge de kræfter Gud har givet os på en sådan måde så bibelreligionen bedst fremstilles og der arbejdes for Guds herlighed.VM3 160.1

Vi står i gæld til ham som gav os tilværelsen, for alle de talenter som er betroet os; og det er en pligt vi har til vor Skaber at opelske og udnytte hvad han har betroet os. Uddannelse vil opelske sindet, udvikle dets kræfter og forstandsmæssigt styre dem, så vi kan være nyttige i fremrykningen af Guds herlighed. Vi behøver en skole hvor dem som netop går ind i tjenesten mindst lærer de almindelige uddannelsesgrene og hvor de også kan lære fuldere ud Guds ord for denne tid. I forbindelse med disse skoler, bør der gives lektioner over profetierne. Dem som virkelig har gode evner som Gud vil antage til at arbejde i hans vingård vil være hjulpen meget efter blot nogle få måneders undervisning på en sådan skole.VM3 160.2