Uhelligede evner

UHELLIGEDE EVNER
VM3 22.1

Jeg er blevet vist at bror B har alvorlige mangler i sin karakter, som gør ham uegnet for at komme i tæt kontakt med Guds arbejde hvor der bæres vigtige ansvar. Han har tilstrækkelige mentale evner, men hjertet, hengivenheden, er ikke blevet helliget Gud; hvorfor han ikke kan betragtes som kvalificeret for et så betydningsfuldt arbejde som offentliggørelsen af sandheden på kontoret i Battle Creek. En fejltagelse eller en forsømmelse af opgaverne i dette arbejde påvirker i høj grad Guds arbejde. Bror B har ikke set sine fejl og fornyer sig derfor ikke.VM3 22.2

Det er ved de små ting som vor karakter formes til helheden. Du, min bror, har været tilbøjelig til at undervurdere vigtigheden af hverdagslivets små begivenheder. Det er en stor fejltagelse. Intet af det vi har med at gøre er småting. Enhver handling er af nogen betydning, enten om de er på den rigtige side eller på den forkerte. Det er kun ved at holde principperne i det almindelige livs handlinger at vi prøves og vor karakter dannes. I livets forskellige forhold forsøges og prøves vi og derved får vi kraft til at stå den større og mere betydningsfulde prøve som vi er kaldet til at udholde og er udrustet til at udfylde de mere betydningsfulde stillinger. Sindet må oplæres gennem daglige prøvelser til troskabens vane, til en sans for rigtighedens og pligtens lod frem for tilbøjeligheder og behag. Mennesker oplært til dette svejer ikke mellem ret og forkert, som sivrør svejer i vinden; men så snart de kommer til sagerne, ser de med det samme det princip det medfører og de vælger instinktivt det rigtige uden diskussion. De er loyale fordi de har oplært sig selv til trofasthedens og sandhedens vane. Ved at være trofast i det små, får de styrke og det bliver let for dem at være trofast i det store.VM3 22.3

Bror B’s udannelse har ikke været sådan at han har fået styrket de højere moralske kvaliteter som ville sætte ham i stand til at stå alene i Guds styrke til sandhedens forsvar, blandt den hårdeste modstand, fast som en klippe for princippet, sand for moralsk karakter, ubevægelig over for menneskelig pris eller kritik eller belønning, hellere dø end at samvittigheden krænkes. En sådan ufordærvethed behøves, hvor højtidelige, hellige sandheder går ud, på hvilke verden skal prøves.VM3 22.4

Guds arbejde kalder på mænd af høj moralsk styrke til at involvere sig i dets forkyndelse. Mennesker hvis hjerter er stålsat med hellig inderlighed, mennesker med stærke mål som ikke så let flyttes, som kan lægge enhver egenkærlig interesse fra sig og give alt for korset og kronen. Den nærværende sandheds sag lider mangel på mennesker som er loyale over for en rigtighedsfornemmelse og pligtsfølelse, hvis moralrenhed er fast og hvis kraft er ligelig med Guds åbnende forudseenhed. Kvalifikationer som disse er mere værdifulde end utallige rigdomme sat i Guds sag og arbejde. Energi, moralsk renhed og stærke hensigter for det rette er kvaliteter der ikke kan skaffes for guld. Mennesker med disse egenskaber vil have en indflydelse over alt. Deres levned vil have stærkere virkning end god veltalenhed. Gud kalder på mænd af hjerte, mænd af sind, mænd af moralsk renhed, som han kan gøre til forvaltere af hans sandhed og som vil fremstille dets hellige principper i deres daglige liv på en korrekt måde.VM3 23.1

I nogle henseender har bror B evner som kun få. Hvis hans hjerte var helliget til arbejdet kunne han udfylde en betydningsfuld stilling i kontoret med Guds accept. Han behøver at blive omvendt og at ydmyge sig selv som et lille barn og søge efter ren, hjertereligion, for at hans indflydelse på kontoret, eller i Guds sag over alt, kan den blive hvad den bør være. Sådan som hans påvirkning har været, har det skadet alle der er tilknyttet kontoret, men specielt de unge. Hans stilling som formand gav ham indflydelse. Han førte ikke sig selv samvittighedsfuldt i gudfrygtighed. Han begunstigede nogle mere end andre. Han forsmåede dem som, fortjente mere en særlig opmuntring, for deres trofasthed og evne og han bragte lidelse og kvaler over dem han skulle give en særlig interesse. Den som viser deres kærlighed og interesse imod en eller to og begunstiger dem frem for andre, bør ikke en dag mere beholde deres stilling på kontoret. Denne uhellige partiskhed for nogle særlige som kan behage indbildningskraften, til forsømmelse af andre som er samvittighedsfulde og gudfrygtige og i Guds øjne er mere dyrebare, er en gudsfornærmelse. Det som Gud værdsætter burde vi værdsætte. Han betragter en sagtmodig og stille ånds besmykkelse af højere værdi end udvortes skønhed, ydre bemykkelse, rigdomme eller verdslig ære.VM3 23.2

Kristi sande efterfølgere vil ikke vælge et fortroligt venskab med dem som har alvorlige karaktermangler og hvis eksempel som et hele ikke vil være sikkert at følge, medens det er deres privilegium at omgås personer som har en samvittighedsfuld opmærksomhed for opgaver i forretning og i religion. Dem som mangler principper og helligelse udøver i almindelighed en stærkere indflydelse til at forme deres nære venners tanker end udøves af dem som synes velafbalanceret og i stand til at kontrollere og påvirke det mangelfulde i karakteren, hos dem som mangler åndelighed og helligelse.VM3 24.1

Medmindre Bror B’s indflydelse ikke er helliget, bringer den de sjæle i fare som følger hans eksempel. Hans hurtige situationsfornemmelse og sindrighed er beundringsværdig og leder dem som er knyttet til ham til at have tillid til de egenskaber han ikke har. På kontoret var han ligeglad med tiden. Havde dette blot påvirket ham selv, ville det have været et lille problem, men hans position som formand gav ham indflydelse. Hans eksempel for dem på kontoret, især lærlingene, var ikke velovervejet og samvittighedsfuld. Hvis bror B, med sin sindrighed havde en god fornemmelse af pligtfølelse, ville hans gerning på kontoret være uvurderlig. Hvis hans principper havde været sådanne at intet kunne flytte ham fra den lige pligtslinie, at ingen foranledning kunne komme ville have købt hans samtykke til forkert handling, ville hans indflydelse have formet andre; men hans lyst til fornøjelser lokkede ham fra hans pligt. Hvis han havde stået i Guds styrke, ubevægelig for kritik og smiger, vedholdende for principperne, trofast over for hans sandheds- og retfærdighedsoverbevisning, ville han have været et fremragende menneske og ville have båret en befalende indflydelse overalt. Bror B mangler sparsommelighed og økonomisk sans. Han giver efter for omstændighederne og er genstand for fristelse og man kan ikke stole på hans ufulkommenhed.VM3 24.2

Bror B’s religiøse erfaring var ikke sund. Han handlede ud fra impulser, ikke fra princip. Hans hjerte var ikke ret med Gud og han havde ikke Guds frygt for sig og hans herlighed for sig. Han handlede meget som et menneske i almindelige forretninger; han havde kun lidt sans for det arbejdes hellighed han var involveret i. Han havde ikke praktiseret, selvfornægtelse og sparsommelighed, derfor havde han ingen erfaring i dette. Til tider arbejdede han alvorligt og viste en god interesse for arbejdet. Så blev han igen skødesløs med sin tid og brugte dyrebare øjeblikke på betydningsløs omgang, hindrede andre i at gøre deres pligt og satte et eksempel på hensynsløshed og upålidelighed for dem. Guds arbejde er helligt og kalder mennesker af ædel renhed. Der er brug for mennesker hvis retfærdighedsfornemmelse, i selv det mindste, ikke vil lade dem optage tid der ikke er betydningsfuld og korrekt — mennesker som vil erkende at de har at gøre med midler der tilhører Gud og som ikke uretmæssigt vil lægge et pengestykke til side til deres eget brug; mennesker som vil være lige så trofaste og nøjagtige, omhyggelige og flittige, i deres arbejde, under deres arbejdsgivers fravær, som under hans tilstedeværelse, bevise ved deres trofasthed at de ikke blot er menneskers fornøjere, øjentjenere, men er samvittighedsfulde, trofaste sande arbejdsfolk, der gør ret, ikke for menneskelig ære, men fordi de holder af og vælger at gøre ret ud fra en erkendelse af deres forpligtelse til Gud.VM3 25.1

Forældre er ikke grundige i deres børns opdragelse. De ser ikke nødvendigheden af at forme deres sind ved disciplin. De giver dem en overfladisk uddannelse, viser større omsorg for smykker end for den solide uddannelse som vil udvikle og styre evnerne så sjælens energi kommer frem og får sindskræfterne til at udvides og styrkes ved brug. [forstandsevnerne må udvikles, så de kan blive brugt til Guds ære. Udviklingen af intellektet bør vises omhyggelig opmærksomhed, for at de forskellige åndsevner kan få samme styrke ved at blive bragt i anvendelse på hver sin bestemte opgave. Hvis forældrene giver deres børn lov til at følge deres egne personlige lyster, deres egne tilbøjeligheder og ønsker, så pligterne forsømmes, vil deres karakter blive formet efter dette mønster og de vil ikke blive egnede til nogen ansvarsfuld stilling i livet. De unges ønsker og tilbøjeligheder bør holdes i tømme, de svage punkter i deres karakter bør styrkes og alt for stærke tendenser bør holde nede.VM3 25.2

Hvis en evne får lov til at slumre eller ikke bliver brugt rigtigt, bliver Guds hensigt ikke opfyldt. Alle evnerne skal have en god udvikling. Der må værnes om hver enkelt, fordi hver enkelt har tilknytning til de andre og alle må de tages i brug, for at sindet kan få den rette balance.VM3 26.1

Hvis blot en eller to evner bliver udviklet og bruges til stadighed, fordi jeres børn vælger at sætte sindets kræfter ind på noget bestemt på bekostning af andre åndsevner, vil børnene som voksne få et uligevægtigt sind og en uharmonisk karakter. De vil blive dygtige og stærke på ét område, men meget mangelfulde på andre områder, som er lige så vigtige. De vil ikke blive vil kvalificerede mænd og kvinder. Deres mangler vil være åbenbare og vil skæmme hele karakteren. Barnet i hjemmet side 321]VM3 26.2

Bror B har udviklet den mest uregerlige tilbøjelighed for fornøjelses udflugter og ture. Hans egenkærlighed for fornøjelser fører til forsømmelse af hellige pligter- Bror B holder af at prædike, men han har aldrig følt smerte på sig hvis han ikke forkynder evangeliet. Han har ofte forladt arbejdet på kontoret som kræver hans omhu, for at rette sig efter sine brødres kald fra andre menigheder. Hvis han havde følt Guds arbejdes alvor for denne tid og gået frem med Gud som sin tillid, praktiseret selvforglemmelse og løftet Kristi kors, ville han have udretettet noget godt. Men han udviser ofte så lidt arbejdshellighed, så han udnytter anledningen til at besøge andre menigheder og tilfredsstille sig selv ved en kort fornøjelig tur. Hvilken modsætning er der ikke mellem hans fremgangsmåde og apostlenes, som gik ud bebyrdede med livets ord og i Åndens tilkendegivelse forkyndte Kristus korsfæstet! De pegede på den levende vej gennem selvfornægtelse og korset. De havde fællesskab med deres Frelser og hans lidelser og deres største ønske var at kende Kristus Jesus og ham korsfæstet. De tog ikke hensyn til deres eget behag, regnede heller ikke deres liv for dyrebar for sig selv. De levede ikke for at nyde, men for at gøre godt og for at frelse sjæle, Kristus døde for.VM3 26.3

Bror B kan give argumenter for det doktrinære, men de praktiske lektier i helligelse, selvfornægtelse og korset har han ikke selv erfaret. Han kan tale til øret, men ikke mærke den helligende påvirkning af disse sandheder på sit hjerte, ejheller praktisere dem i hans liv, han fremhæver ikke sandheden hjemme med en dyb samvittighedsfuld sans for dets betydning og højtidelighed med henblik på dommen, hvor hver sag må afgøres. Bror B har ikke oplært sit sind og hans optræden uden for mødet har ikke været eksemplarisk. Arbejdets byrde lader ikke til at hvile på ham, men han har været skødesløs og drenget og ved sit eksempel fornedret religionens standard. Hellige og almindelige ting er blevet sat på et lavt stade.VM3 27.1

Bror B har ikke været villig til at udholde korset; han har ikke været villig til at følge Kristus fra kryppen til domhuset og Golgata. Han har bragt smerte og lidelse på sig selv ved at søge sit eget behag. Han skal endnu lære at hans egen styrke er svag og hans visdom er tåbelighed. Hvis han følte at han var engageret i Guds arbejde og at han stod i gæld til den som havde givet ham tid og talenter og som krævede at de skulle udnyttes til hans ære, — havde han stået trofast på sin post, — ville han ikke lide den lange trættende sygdom. Det han udsatte sig for på den fornøjelsestur gav ham måneders lidelser og ville have bevirket hans død hvis det ikke havde været på grund af alvorlig, effektiv trosbøn for hans bedste, fra dem som følte han ikke var rede til at dø. Døde han på det tidspunkt ville hans sag have været langt værre end den uoplyste synders sag. Men Gud hørte nådigt sit folks bønner og gav ham en ny livsfrist, så han kan have anledning til at andre sin upålidelighed og til at genløse tiden. Hans eksempel har påvirket mange i Battle Creek i en forkert retning.VM3 27.2

Bror B kom sig over sin sygdom, men hvor lidt følte han eller hans familie sig underlegen under Guds hånd. Guds Ånds arbejde og visdommen fra ham, tilkendegives ikke på den måde at vi kan være lykkelige og tilfredse sammen med os selv, men så vore sjæle kan fornyes i kundskab og sand hellighed. Hvor meget bedre ville det have været for denne bror hvis hans pinsler havde ført til redelig hjerteransagelse, opdage ufuldkommenhederne i hans karakter, at han kan lægge det væk og med ydmyg ånd komme frem fra ildovnen som renset guld, der genspejler Kristi billede.VM3 28.1

De sygdomme som han har pådraget sig selv, hjalp menigheden ham at bære. Hans vagtfolk var udrustet og hans udgifter blev i stort omfang båret af menigheden; alligevel påskønnede ikke han og hans familie ikke denne gavmildhed og ømhed fra menighedens side. De følte at de havde fortjent alt hvad der var blevet gjort for dem. Da bror B kom sig over sine sygdomme, var han forkert over for min mand fordi han misbilligede hans opførsel, som var under kritik. Han forenede sig med andre for at skade min mands indflydelse og siden har han ladet kontoret forstå at min mand ikke har ret. Han vil dårligt kunne stå prøven forsøgt af Gud.VM3 28.2

Bror B har endnu ikke lært den lektie som han må lære hvis han vil frelses til sidst, at fornægte selvet og modstå sin trang for fornøjelser. Han må bringes over prøvelserne igen og forsøges endnu nøjere, fordi han ikke udholdt de tidligere prøvelser. Han har mishaget Gud ved at retfærdiggøre sig selv. Han har kun lidt erfaring i at følge Kristi lidelser. Han elsker fremvisning og økonomiserer ikke med sine midler. Dette ved Herren. Han afvejer de indre følelser og hjertets intentioner. Han forstår mennesket. Han prøver vor troskab. Han forlanger at vi skal elske og tjene ham af hele vort sind og hjerte og styrke. Fornøjelseselskere kan påtage sig en form af gudsfrygt som endda omfatter nogen selvfornægtelse og de kan ofre tid og penge og dog holdes selvet ikke nede og viljen bringes ikke under Guds vilje.VM3 28.3

D pigernes indflydelse er meget dårlig i Battle Creek. De er ikke blevet oplært. Deres mor har forsømt sin hellige pligt og har ikke holdt styr på sine børn. Hun har ikke opdraget dem i frygt for Herren og efter hans formaning. De har fået lov til mange ting og de er blevet beskyttet fra at bære ansvar. De er har nu ingen smag for livets tydelige hjemmepligter. Moderen har oplært døtrene til at tænke meget på klæder, men den indre besmykkelse var ikke ophøjet for dem. Disse unge piger var forfængelige og stolte. Deres tanker var urene; deres samtale fordærvende og alligevel var der en klasse i Battle Creek som vil have med disse karaktertræk at gøre og de kunne ikke omgås dem ude at komme ned på deres stade. Disse piger blev ikke behandlet lige så strengt som det kræves. De elskede unge mænds selskab og de unge mænd er temaet for deres tanker og samtale. De har fordærvede måder og er egensindige og tror på sig selv.VM3 29.1

Hele familien holder af at vise sig. Moderen er ikke en klog, værdig kvinde. Hun er ikke kvalificeret til at opdrage børn. At klæde sine børn for at vise frem er af større betydning for hende end den indre besmykkelse. Hun har ikke opdraget sig selv. Hendes vilje er ikke bragt i overensstemmelse med Guds vilje. Hendes hjerte er ikke ret med Gud.VM3 29.2

Hun er fremmed over for hans Ånds virke på hjertet, bringe ønsker og kærlighed i overensstemmelse med Kristi lydighed. Hun har ikke sindets forældlende egenskaber og ser ikke de hellige ting. Hun har ladet sine børn gøre hvad det behager dem. Den frygtelige erfaring hun havde med to af hendes ældre børn har ikke gjort noget dybt indtryk på hendes sind af hvad omstændighederne påkræver. Hun har oplært sine børn til kærlighed for klæder, forfænglighed og tåbelighed. Hun har ikke opdrage sine to yngre piger. Under en rigtig indflydelse, ville A D være en værdig ung mand; men han har meget at lære. Han følger snarere tilbøjelighederne end pligten. Han elsker at følge sin egen vilje og behag og har ikke en rigtig kundskab til de pligter der udvikler en kristen. Selvtilfredsstillelse og sin egen tilbøjelighed, vil han gladelig udvikle som en pligt. Han har ikke overvundet selvtilfredsstillelse. Han har et arbejde at gøre med at afklare sin åndelige synsevne, så han kan forstå hvad det vil sige at helliges til Gud og erfare de høje krav Gud har på ham. Denne alvorlige mangel i hans uddannelse har påvirket hans liv. Hvis bror B, med sine gode kvalifikationer, var vel afbalanceret og en trofast formand på kontoret, ville hans arbejde være at stor værdi for kontoret og han kunne tjene dobbelt løn. Men i de sidste år, i betragtning af hans mangler, med hans uhellige indflydelse, kunne kontoret bedre klare sig uden ham, selv hvis man kunne få hans arbejde for ingenting. [Bror og søster B har ingen sans for økonomi.] Smagens tilfredsstillelse og ønsket om fornøjelser og misbrug, har haft en overmægtig indflydelse på dem. [De ville opbruge alle pengene, uanset hvor meget de havde. De ville nyde livet fra dag til dag og når vanskelighederne kom, ville de være helt uforberedt.] Tyve dollers om ugen vil være det samme som tolv. [Dersom bror og søster B havde vist økonomisk sans og havde kunnet give afkald på unødvendige ting, ville de allerede have deres eget hjem. I tillæg kunne de have sparet penge op til at bruge hvis de kom i vanskeligheder. Men de vil ikke spare, i lighed med andre som de til tider har været afhængige af. Dersom de ikke er villige til at lære dette, vil deres karakter være ufuldkommen på Guds store dag. Det kristne hjem side 308]VM3 30.1

Bror B har været genstand for Kristi store kærlighed og ydmygelse og alligevel har han aldrig følt at han kunne efterligne det store Eksempel. Han gør krav på og i hele hans liv har søgt efter, en bedre del i dette liv end det som er givet af vor Herre. Han har aldrig følt uvidenhedens og syndens dybder hvorfra Kristus har til hensigt at løfte ham og kæde ham til hans guddommelige natur.VM3 31.1

Det er en frygtelig ting at tjene med hellige ting når hjertet og hænderne ikke er hellige. At være samarbejder sammen med Kristus medfører frygtelige ansvar; at stå som hans repræsentanter er ingen lille sag. Dommens frygtelige realiteter vil prøve ethvert menneskes arbejde. Apostlen siger, “Det er ikke os selv, vi prædiker, men Kristus Jesus som Herre,” “Thi Gud, som sagde: “Af mørke skal lys skinne frem, blev selv et skinnende lys i vore hjerter, for at kundskaben om Guds herlighed på Kristi åsyn må lyse klart.” Apostlens tilstrækkelighed kom ikke ind i Jesus. Den var ikke indblandet Kristi Ånds nådige indflydelse, som ellers fyldte hans sjæl og bragte enhver tanke under Kristi lydighed. Sandhedens kraft i følge med det forkyndte ord vil være en smag af liv til liv eller af død til død. Prædikanter er pålagt at være levende eksempler af Kristi sindelag og ånd, levende breve, der kendes og læses af alle mennesker. Jeg skælver når jeg ser at nogle prædikanter endda blandt syvende-dags Adventister som ikke er helliget ved de sandheder de forkynder. Intet mindre end Guds hurtige og kraftfulde Ånd, der arbejder i hans budbringeres hjerter for at give kundskab om Guds herlighed, kan vinde sejr for dem.VM3 31.2

Bror B’s forkyndelse har ikke været markeret af Guds Ånds helligelse. Han kan tale flydende og gøre et punkt tydeligt, men hans forkyndelse mangler åndelighed. Hans appeller har ikke rørt ved hjerterne med en ny ømhed. Der har været en række ord, men hans tilhøreres hjerter er ikke blevet stimuleret og smeltet med sans for Frelserens kærlighed. Syndere er ikke blevet overbeviste og draget af en følelse at “Jesus af Nazaret gik omkring”. Syndere burde have et klart indtryk om Kristi nærhed og villighed for at give nærværende frelse. En Frelser burde præsenteres for folket, medens talerens hjerte skulle vare underlagt og gennemsyret af hans Ånd. Stemmens tonefald, udseende, ordene burde have en uimodståelig kraft for at flytte hjerterne og styre sindende. Jesus burde findes i prædikantens hjerte. Hvis Jesus er i ordene og i stemmens tonefald, hvis ordene er dæmpet med hans ømme kærlighed, vil de vise sig at mere være en velsignelse en alle jordens rigdomme, fornøjelser og herligheder; for sådanne velsignelser vil ikke komme og gå uden at udrette et arbejde. Overbevisningen vil blive dybere, indtryk vil gøres og spørgsmålet vil komme: “Hvad skal jeg gøre for at blive frelst.”VM3 31.3