Et uddannelsescenter

Et uddannelsescenter

Herren er ikke tilfreds med nogle af de aftaler der er gjort i Battle Creek. Han har erklæret at andre steder er blevet frarøvet lys og fordele som i stedet er blevet samlet og forøget i Battle Creek. Det er ikke tilfredsstillende for Gud, at vore unge, fra alle dele af landet, skal kaldes til Battle Creek, for at arbejde på sanatoriet og for at få deres uddannelse. Når vi tillader dette, bliver vi ofte skyldige i at frarøve trængende marker deres dyrebareste rigdomme.VM8 217.3

Gennem det lys der er givet i vidnesbyrdene, har Herren givet udtryk for at han ikke ønsker at studerende skal forlade deres hjemmeskoler og sanatorier for at få uddannelse i Battle Creek. Han har instrueret os at vi skal flytte skolen fra dette sted. Dette blev gjort, men de institutioner som blev tilbage gjorde ikke hvad de burde have gjort, for at dele de fordele med andre steder som stadig var i Battle Creek. Herren tilkendegav sit mishag ved at lade disse institutioners hovedbygninger ødelægge ved brand.VM8 218.1

Til trods for Herrens forsyns tydelige bevis ved disse ødelæggende brande, har nogle af os ikke tøvet med at håne meddelelsen at disse bygninger blev brændt, fordi mennesker har styret tingene i en retning Herren ikke kan antage.VM8 218.2

Mennesker har afveget fra de rette principper, fra forkyndelsen af det, disse institutioner blev bygget på. De har ikke gjort det arbejde som Gud har forordnet skulle gøres, så et folk beredes til at “opbygge de gamle ubeboede steder” og tage stødet af, som det er fremstillet i Esajas’ bog det otte og halvtredsindstyvende kapitel. I disse skriftsteder er det arbejde vi skal gøre, defineret klart som sundhedsarbejdere. Dette arbejde skal gøres på alle steder. Gud har en vingård; og han ønsker at denne vingård skal bearbejdes i uselviskhed. Ingen dele skal forsømmes. Den mest forsømte del behøver de mest lysvågne missionærere til at gøre det arbejde som Helligånden, gennem Esajas, har skildret:VM8 218.3

“Nej, faste efter mit sind er at løse gudløsheds lænker, at løsne ågets bånd, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert åg.” “Rækker du den sultne dit brød og mætter en vansmægtende sjæl, skal dit lys stråle frem i mørke, dit mulm skal blive som middag; Herren skal altid lede dig, mætte din sjæl, hvor der er goldt og give dig nye kræfter; du bliver som en vandrig have, som rindende væld, hvor vandet aldrig svigter. Da bygges på ældgamle tomter, du rejser længst faldne mure; da kaldes du “murbrudsbøder”, “genskaber af farbare veje”. Es.58,6.10-12.VM8 218.4

For sit eget navns skyld, vil Gud ikke tillade de genstridige og uafhængige at gennemføre deres uhellige planer. Han vil hjemsøge dem for deres trodsighed. “De gudløse har ingen fred, siger min Gud.” Es.57,21. Men i sine domme vil Herren huske på barmhjertighed. Han erklærer:VM8 219.1

“Thi evigt går jeg ikke i rette, evindelig vredes jeg ej; så vansmægted ånden for mit ansigt, sjæle, som jeg har skabt, for hans gridskheds skyld blev jeg vred, slog ham og skjulte mig i harme; han fulgte i frafald sit hjertes vej. Jeg så hans vej, men nu vil jeg læge og lede ham og give ham trøst til bod; hos de sørgende skaber jeg læbernes frugt, fred, fred for fjern og nær, siger Herren og nu vil jeg læge ham.” vers 16?19.VM8 219.2

“Mit folks ånd kan svigte mig,” sagde Herren, “hvis jeg skulle behandle med dem efter deres trodsighed. De kunne ikke udholde mit mishag og min vrede. Jeg har set enhvers synders trodsige veje. Han som angrer og gør retfærdighedens gerninger, vil jeg omvende og helbrede og genoprejse til min yndest.”VM8 219.3

Om dem som er blevet bedraget og ledt på afveje af uhellige mennesker, siger Herren: Deres handlemåde har ikke været efter min vilje; dog vil jeg for min egen retfærdige sags skyld og for sandhedens skyld, helbrede enhver som vil ære mit navn. Hele Israels bodfærdighed skal se min frelse. Jeg — Herren — hersker og jeg vil med pris og taknemmelighed fylde alles hjerter som er nær og fjern, endogså alle Israels angrende som har holdt sig på mine veje.”VM8 219.4

“Thi så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er “hellig“: I højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede for at kalde de bøjedes ånd og de knustes hjerte til live.” vers 15.VM8 220.1