En personlig Gud skabte mennesket

En personlig Gud skabte mennesket

[Da mennesket blev skabt, blev en personlig Guds handlekraft åbenbaret. Da Gud havde dannet mennesket i sit billede, var den menneskelige skikkelses bestanddele fuldkomne, men der var intet liv. Da blæste en personlig, selveksisterende Gud livets ånde ind i denne skikkelse og mennesket blev et levende, åndende og intelligent væsen. Alle dele af den menneskelige organisme blev sat i funktion. Hjertet, arterierne, venerne, tungen, hænderne, fødderne, sanserne, åndsevnerne alle begyndte at virke og alle blev underlagt love. Mennesket blev en levende sjæl. Ved Jesus Kristus skabte en personlig Gud mennesket og udstyrede det med forstand og magt.VM8 264.1

Vort indre var ikke skjult for ham, da det blev dannet i det skjulte. Hans øjne så vort væsen, medens det endnu var ufuldkomment. I hans bog stod alle vore lemmer optegnet, før et eneste af dem var blevet til.VM8 264.2

Gud havde planlagt, at mennesket, kronen på hans skaberværk, skulle udtrykke hans tanker og åbenbare hans herlighed, fremfor noget andet væsen af lavere rang. Men mennesket skulle ikke ophøje sig selv som Gud. Vejl f menigh bd. 3 side 232-233]VM8 264.3

“Råb af fryd for Herren,...
tjener Herren med glæde,
kom for hans åsyn med jubel!
“Kend, at Herren er Gud!
Han skabte os, vi er hans,
hans folk og den hjord, han vogter.
“Gå ind i hans porte med takkesang,
med lovsange ind i hans forgårde,
tak ham og lov hans navn!”
“Ophøj Herren vor Gud,
bøj eder for hans hellige bjerg,
thi hellig er Herren vor Gud!” Salme 100,1-4; 99,9VM8 264.4