Et syn om striden

ET SYN OM STRIDEN
VM8 41.1

[I et syn så jeg to hære i frygtelig kamp. Den ene hær blev ledet under bannere, der bar tegnene på verdens magt. Den anden blev ledet under prins Immanuels blodbestænkte banner. Fane på fane blev slæbt i støvet, når det ene kompagni efter det andet fra Herrens hær sluttede sig til fjenden og stamme på stamme fra fjendens rækker sluttede sig til Guds lovlydige folk. En engel, der fløj midt oppe under himmelen, lagde Immanuels fane i manges hænder, medens en mægtig general med høj røst råbte: “Slut op i rækkerne! De, der er loyale mod Guds bud og Jesu vidnesbyrd, må nu tage deres standpunkt! Drag ud fra dem og skil jer ud og rør ikke noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en fader og I skal være mine sønner og døtre! Lad alle, der vil komme Herren til hjælp, komme Herren til hjælp mod de vældige!”VM8 41.2

Slaget rasede. Sejren skiftede fra den ene side til den anden. Snart gav korsets stridsmænd efter, “som når en fanebærer besvimer”. Es. 10,18 (eng. bibelovers.) Men deres tilsyneladende tilbagegang skete kun for at opnå en mere gunstig stilling. Der hørtes jubelråb. En lovsang steg op til Gud og englestemmer forenede sig i sangen, medens Kristi stridsmænd plantede hans banner på de fæstningsmure, fjenden hidtil havde holdt. Vor frelses feltherre ledede slaget og sendte hjælp til sine stridsmænd. Hans magt udfoldede sig vældigt og opmuntrede dem til at føre slaget frem til portene. Han lærte dem frygtelige ting i retfærdighed, medens han ledte dem sejrende skridt for skridt til sejr.VM8 41.3

Til sidst blev sejren vundet. Hæren, der fulgte banneret med indskriften “Guds bud og Jesu tro”, jublede herligt over sejren. Kristi stridsmænd var lige ved byens porte og med fryd modtog byen sin konge. Fredens og glædens og den evige retfærdigheds rige blev oprettet.VM8 41.4

Nu er menigheden en kæmpende menighed. Vi står nu overfor en verden i midnatsmørke, der er næsten helt henfalden til afgudsdyrkelse. Men dagen kommer, da kampen er udkæmpet og sejren vundet. Guds vilje vil komme til at ske på jorden, som den sker i himmelen. Da vil folkeslagene ikke have nogen anden lov end himmelens lov. De vil være en lykkelig, forenet familie klædt i lovprisningens og taksigelsens klæder — Kristi retfærdigheds kappe. Hele naturen vil i sin uovertrufne yndighed uafbrudt hylde Gud med pris og tilbedelse. Verden vil blive badet i lyset fra himmelen. Årene vil henrinde i glæde. Månens lys vil være som Solens og Solens lys vil være syv gange stærkere, end det er nu. Over dette syn vil morgenstjernerne juble til hobe og gudssønnerne råbe af fryd, medens Gud og Kristus i forening kundgør: “Der skal ingen synd være mere og der skal heller ikke mere være nogen død.”VM8 42.1

Det var den scene, der blev fremstillet for mig. Men menigheden må og vil kæmpe mod synlige og usynlige fjender. Satans redskaber er til stede i menneskelige skikkelser. Menneskene har sluttet sig sammen for at bekæmpe Hærskarernes Herre. Disse sammensværgelser vil fortsætte, indtil Kristus forlader sin plads som mellemmand ved nådestolen og ifører sig hævnens klædebon. I hver eneste by har Satans redskaber travlt med at organisere dem, der er modstandere af Guds lov i partier. Skinhellige og erklærede vantro stiller sig på disse partiers side. Dette er ikke en tid, hvor Guds folk skal være svæklinge. Vi har ikke råd til at svække vor årvågenhed et eneste øjeblik. Vejl f menigh bd. 3 side 198-199]VM8 42.2

“I øvrigt, hent kraft fra Herren og hans vældige styrke! Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde dag og holde stand efter at have besejret alt. Så stå da med sandheden spændt som bælte om jeres lænder og iførte “retfærdigheden som brynje”, tag som sko på jeres fødder villighed til at forkynde fredens evangelium, løft i al jeres færd troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes gloende pile, tag imod “frelsens hjelm” og Åndens sværd, som er Guds ord.” Ef.6,10-17.VM8 42.3

“Og det beder jeg om, at jeres Kærlighed stadig må blive mere og mere rig på indsigt og al dømmekraft, så I kan skønne, hvad der er det væsentlige, for at I må være rene og lydefri på Kristi dag, fyldte med retfærdigheds frugt, som skyldes Jesus Kristus, Gud til ære og pris.” Fil.1,9-11.VM8 43.1

“Kun skal I sammen leve et liv, der er Kristi evangelium værdigt, ..... at I står fast i en Ånd og med en sjæl strider sammen for troen på evangeliet uden i nogen henseende at lade jer skræmme af modstanderne; det er jo for dem et vidnesbyrd om, at de skal fortabes, men I frelses og det er Guds værk. Thi af nåde blev det jer givet for Kristi skyld ikke blot at tro på ham, men også at lide for hans skyld.” Vers 27?29.VM8 43.2

Der er i disse sidste dage åbenbaret syner om kommende ære, scener afbilledet af Guds hånd og disse burde være dyrebar for hans menighed. Hvad støttede Guds søn i hans forræderi og prøvelser? Han så på sin sjæls møje og blev mættet. Han greb fat i evighedens store vidder og så deres lykke, som kunne få tilgivelse og evigt liv på grund af hans ydmygelse. Han blev såret for deres overtrædelser, knust for deres synder. Deres revselse var over ham og med hans pisk blev de helbredte. Hans øre nåede den forløstes råb. Han hørte de indløste synge Moses og Lammets sang.VM8 43.3

Vi må have blikket rettet fremad og op mod himlens lyksalighed. Stå på evigheden tærskel og hør den nådige velkomst fra dem som i dette liv har samarbejdet med Kristus, betragtet det som et privilegium og en ære at lide for hans skyld. Idet de forener sig med engle, kan de kaste deres kroner for Førløserens fødder og udbryde: “Værdig er Lammet, det slagtede, til at få kraft og rigdom og visdom og styrke og pris og ære og lov!” .... “Ham, som sidder på tronen og Lammet være lov og pris og ære og magt i evighedernes evigheder!” Åb 5,12.13.VM8 44.1

Deroppe hilser de forløste på dem, som førte dem til den opløftede Frelser. De forener sig i pris for ham som døde, så mennesker kan få det liv der måler sig med Guds liv. Kampen er forbi. Al trængsel og strid er til ende. Sejrssange fylder hele himlen, idet de forløste står omkring Guds trone. Alle istemmer den glade melodi: “Værdig er Lammet, det slagtede, til at få kraft og rigdom og visdom og styrke og pris og ære og lov!”VM8 44.2

“Derefter så jeg og se, en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet iførte lange, hvide klæder og med palmegrene i hænderne; og de råbte med høj røst og sagde: “Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen og Lammet.” Åb.7,9.10.VM8 44.3

“Det er dem, som kommer fra den store trængsel og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han, som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem. “De skal ikke sulte mere og ikke tørste mere, ikke heller skal sol eller nogen hede stikke dem.” Thi Lammet, som står midt for tronen, skal være deres hyrde og lede dem til kilderne med livets vand; og “Gud skal tørre hver tåre af deres øjne.” “Og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.” vers 14-17; 21,4.VM8 44.4

Ser du inspirationen i dette syn? Vil du lade dine tanker dvæle ved dette billede? Vil du ikke omvendes oprigtigt og da gå frem for at arbejde i en helt anden ånd end den du har arbejdet i tidligere, fordrive fjenden, nedbryde enhver barriere til evangeliets forfremmelse, fylde hjertet med lys og fred og Herrens glæde? Skal den forfærdelig kværulantiske ånd og knurren ikke begraves og aldrig komme op igen. Skal lovprisningens og taksigelsens røgelse ikke stige op fra hjerterne og renses og helliges og forherliges ved Kristi nærhed? Skal vi ikke i tro gribe fat i syndere og bringe dem til korset?VM8 45.1

Hvem vil nu hellige sig selv til Herrens tjeneste? Hvem vil nu love ikke at knytte sig til verden, men komme væk fra verden og adskille sig, nægte at besmitte sjælen med verdslige planer og vaner som har været i menigheden under fjendens påvirkning?VM8 45.2

Vi er her i denne verden for at løfte selvfornægtelsens kors. Idet vi løfter dette kors vil vi find ud af at det løfter os. Lad enhver kristen stå på sit sted, opfange den arbejdsinspiration som Kristus havde for sjæle, da han var i denne verden. Vi behøver helt den kristnes iver, som kan klare hans synsevne, som er usynlig. Vor tro er at vi får en opstandelse. Korsets soldater skal udøve en tydelig indflydelse for det gode. Kristus siger: “Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, spreder.” Matt.12,30. Ligegyldighed i kristenlivet er en tydelig fornægtelse af Frelseren.VM8 45.3

Burde vi ikke se kristne i dag, som i alle deres gerninger er det navn værdigt, de bærer? som stræber efter at gøre de gerninger der er korsets tapre soldater værdigt? Vi lever nær slutningen af den store kamp, hvor mange sjæle skal befries fra syndens slaveri. Vi lever i en tid hvor dette løfte især gælder Kristi efterfølgere: “Se, jeg er med jer, alle dage ind til verdens ende.” Matt 28,20. Han som befalede lyset at skinne mørket væk, han som har kaldet os ud af mørke til hans vidunderlige lys, påbyder os at lade vore lys skinne klart for mennesker, så de kan se vore gode gerninger og forherlige vor Fader som er i himlen. I et rigt mål er lyset givet til Guds folk, at Kristus er retfærdiggjort ved at fortælle dem at de skal være verdens lys.VM8 45.4

Til læger og prædikanter sender jeg budskabet: Tag fat i Herrens arbejde som om I troede sandheden for denne tid. Sundheds?missions?arbejdere og medarbejdere i evangelietjenesten skal være bundet sammen af uløselige bånd. Deres arbejde skal gøres med friskhed og kraft. Udover vore menigheder skal der være en ny omvendelse og en ny invielse til tjenesten. Skulle vi ikke, i vort fremtidige arbejde og ved de samlinger vi holder, være i samklang? Burde vi ikke brydes med Gud i bøn, bede om at Helligånden må komme til ethvert hjerte? Kristi nærhed, manifesteret iblandt os, ville kurrere vantroens spedalskhed, som har gjort vort arbejde svagt og virkningsløst. Vi behøver det guddommelige livs åndepust, indåndet i os. Vi skal være kanaler, hvorigennem Herren kan sende lys og nåde til verden. Frafaldne skal vindes tilbage. Vi må lægge vore synder bort, ved bekendelse og anger, vi må ydmyge vore stolte hjerter for Gud. Strømme af åndelig styrke skal udgydes over dem som er rede til at modtage den.VM8 46.1

Hvis vi dog indså hvor alvorligt Jesus arbejdede for at tilså verden med ordets sæd, ville vi, som lever i prøvetidens afslutning, arbejde utrætteligt på at give livets brød for fortabte sjæle. Hvorfor er vi så kolde og ligegyldige? Hvorfor er vore hjerter så uimodtagelige? Hvorfor er vi så uvillige til at give os selv til den gerning, Kristus helligede sit liv til? Nogen ting må gøres for at kurrere den frygtelige ligegyldighed som har grebet fat i os. Lad os bøje vore hjerter i ydmyghed så vi ser hvor meget mindre vi har gjort end vi kunne have gjort for at så sandhedens sæd.VM8 46.2

Min kære brødre og søstre, jeg taler til jer i kærlighed og ømhed. Vågn op og indvi jer selv uforbeholdent til at overbringe sandhedens lys i denne tid til dem i mørke. Grib den store Mesterarbejders iver. Lær af synderenes Ven hvordan syndsbefængte sjæle skal betjenes. Husk at der i hans efterfølgeres liv må ses den samme helligelse, den samme underkastelse for Guds arbejde, for enhver samfundsklasse, enhver jordisk hengivenhed, som kunne ses i hans liv. Guds forlangender må altid være det altoverskyggende. Kristi eksempel skal inspirere os til at lægge uophørelige anstrengelser frem, for andres skyld.VM8 47.1

Gud kalder ethvert menighedsmedlem til at gå ind i hans tjeneste. Sandhed som ikke efterleves, som ikke bibringes andre, mister sin livgivende kraft, sin helbredende evne. Enhver må lære at arbejde og stå i hans sted som en byrdebærer. Enhver forøgelse i menigheden bør være en virksomhed mere for at gennemføre den store genløsningsplan. Hele menigheden, handler som een fuldkommen enhed og skal være en levende, aktiv misssionsvirksomhed, bevæget og styret af Helligånden.VM8 47.2

Det er ikke ved mennesker i store ansvarsbetyngede stillinger alene, ikke ved mennesker i bestyrelser eller komiteer alene, ikke ved ledere af vore sanatorier og forlagshuse alene, som arbejdet, der vil fylde jorden med kendskab til Herren som vandene dækker havet, skal gøres ved. Dette arbejde kan kun udrettes ved at hele menigheden gør sin del under Kristi kraft og vejledning.VM8 47.3