Enoks erfaring

Enoks erfaring

Om Enok står der skrevet at da han levede i femogtres år fik han en søn; og derefter at han vandrede med Gud i tre hundrede år. Under de tidligere år, havde Enok elsket og frygtet Gud og havde holdt hans bud. Men efter fødslen af hans første søn fik han en højere erfaring; han blev draget i tættere forhold med Gud. Idet han så barnets kærlighed for sin fader, dets enkle tillid til hans beskyttelse; ligesom han følte en dyb, inderlig ømhed af sit hjerte for denne førstefødte søn, lærte han en dyrebar lektie om Guds underfulde kærlighed for mennesket, ved at give sin Søn og den tillid som Guds børn kan svare deres himmelske fader. Guds uendelige altomfavnene kærlighed gennem Kristus blev genstand for hans meditationer dag og nat. Med al hans sjælevarme søgte han at åbenbare den kærlighed for dem han boede imellem.VM8 329.3

Enoks vandring med Gud var ikke i en dvaletilstand eller i et syn, men i alle dagliglivets pligter. Han blev ikke en eremit der lukkede sig selv helt ud fra verden; for han havde i verden et arbejde at gøre for Gud. I hans familie og i hans omgang med mennesker, var han som mand og fader, ven og beboer, den faste urokkelige Guds tjener.VM8 329.4

Hans tro voksede sig stærkere, hans kærlighed blev mere brændende, efter århundreders forløb. For ham var bøn som brød for sjælen. Han levede i himlens atmosfære.VM8 330.1

Idet fremtidsscenerne åbnede sig for hans syn, blev Enok til en retfærdighedens forkynder, der frembar Guds budskab for alle som ville høre advarselsordene. Idet land Kain forsøgte at flygte fra den guddommelige nærhed, gjorde Guds profet de forunderlige syner kendte, han havde fået. “Se,” erklærede han,” Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle de ugudeligheds gerninger, de har øvet og for alle de formastelige ord, de har talt imod ham, de ugudelige syndere!” Judas 14, 15.VM8 330.2

Guds kraft som havde arbejdet med hans tjener kunne mærkes hos dem som hørte på. Nogle gav agt på advarselen og gav afkald på deres synder, men de fleste hånede det højtidelige budskab. Guds tjenere skal frembære et lignende budskab til verden for disse sidste dage og det vil også blive modtaget med vantro og hån.VM8 330.3

Efter at år efter år gik, voksede menneskeskyldens flodbølge sig dybere og dybere, de guddommelige doms?skyer blev mørkere og mørkere. Alligevel holdt Enok, troens vidne, sig på sin vej og advarede, bad og lærte og stræbte sig på at vende skyldstrømmen og holde hævnens pile tilbage.VM8 330.4

Menneskerne fra den generation, hånede ham, som ikke forsøgte at samle guld eller sølv, eller at samle sig ejendomme her. Men Enoks hjerte var over de evige rigdomme. Han havde set himmelbyen. Han havde set kongen i sin herlighed i Zions midte. Jo større synden blev, jo alvorligere blev hans længsel efter Guds hjem. Medens han stadig var på jorden, var han, ved tro, i lysets rige.VM8 330.5

[“Salige er de rene af hjertet, thi de skal se Gud,” Matt 5,8 I tre hundrede år havde Enok søgt at blive ren af hjertet for at kunne være i harmoni med himmelen. I tre århundreder havde han vandret med Gud. Dag for dag længtes han efter en nærmere forbindelse og tilknytningen var blevet stadig stærkere, indtil Gud tog ham til sig. Han havde stået på tærskelen til den evige verden med kun et skridt mellem sig og de saliges land og nu åbnedes portene. Vandringen med Gud, der så længe var foregået på jorden, fortsattes og han gik gennem den hellige stads porte som det første menneske.]VM8 331.1

“I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden, .... thi før han blev taget bort, fik han det vidnesbyrd, at han havde Guds velbehag.” Hebr.11,5.VM8 331.2

[Til et lignende samfund med Gud kalder han os i dag. De, der bliver løskøbt ud af menneskeslægten ved Herrens andet komme, må ligesom Enok have en hellig karakter. Herren kommer 26.feb]VM8 331.3