Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Vidnesbyrd for menigheden bind 8 - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Behov for bredere planer

    Behov for bredere planer

    Hvor mange byer er der ikke, som er helt forsømte. Vore folk skader sig selv ved at samle sig på et sted. Når træerne i en planteskole vokser tæt sammen, kan de ikke vokse sundt og blive robuste. Omplant træer fra jeres tætbeplantede planteskole. Gud forherliges ikke ved at samle så mange goder på et sted. Giv plads; sæt jeres planter på mange steder, hvor en den ene ikke kan læne sig op ad andre. Giv dem plads til at vokse. Dette kræver Herren af jer.VM8 147.1

    De midler der bruges på at forstørre jeres fortrin i Battle Creek, som allerede er overgroet og har passeret fornuftige grænser, burde bruges til at starte missionsstationer andre steder. I bør gøre jeres planer bredere og udvide jeres operations?marker. I bør sende kloge folk ind i steder og byer som endnu ikke har hørt evangeliebudskabet. Tag de bedste mænd ud som du overhovet muligt kan undvære og giv dem en anledning som opsynsmænd og byrdebærere. Lad dem få anledning til at udvikle talenter som tidligere har ligget uvirksomme. Sæt dem hvor de kan bruge deres gudsgivne evner til at kalde syndere til anger. Lad mænd som viser at de elsker Gud, få en chance til at gøre noget for ham.VM8 147.2

    Lad mænd lære at bede alvorligt og lad dem gøre deres bønner korte og direkte. Lad dem lære at tale om verdens Forløser og lære dem at opløfte Golgatasmennesket højere og endnu højere.VM8 147.3

    Al forkyndelse i verden vil ikke få mennesker til at føle et dybt behov for fortabte sjæle omkring dem. Intet vil vække så meget selvopofrende nidkærhed hos mænd og kvinder, end at sende dem ud på nye marker for at arbejde for dem i mørke. Bered medarbejdere til at gå ud på hovedveje og stier. Kald ikke mænd og kvinder til det store center og opmuntre dem til at forlade menigheder som trænger deres hjælp. Mennesker må lære at bære ansvar. [Ikke en af hundrede iblandt os gør noget andet end at give sig af med almindelig, verdslig beskæftigelse. Vi er slet ikke klar over, hvad de sjæle er værd, som Kristus gav sit liv for. I Mesterens Tjeneste side 100]VM8 147.4

    Vi behøver en klog gartner, som vil omplante træer til forskellige lokaliteter og give dem de gode ting som vil få dem til at vokse. [Det er Guds folks forret og pligt at gå ud i alverden. Sæt arbejdere i gang med at rydde ny jord og oprette nye centre alle steder det er mulig at finde en åbning. Find arbejdere som har sand missionsiver. De bør rejse ud for at sprede lys og kundskab overalt både fjern og nær. De må tage helsereformens levende principper med sig til steder hvor folk mere eller er mindre uvidende om disse principper. Opret studiegrupper. Giv undervisning og behandling af sygdomme.]VM8 148.1

    Det er en kendsgerning at himlens sandhed er, ved sanatoriets indflydelse, kommet til tusinders opmærksomhed. Dog er der et arbejde der skal gøres som er blevet forsømt. Penge er blevet brugt på at forstørre faciliteterne i Battle Creek, skønt Herren ønsker at surdejen skal ind i maden, så det hele kan gennemsyres. I stedet for at bygning lægges til bygning på sanatoriet, burde der på nuværende tidspunkt være mange institutioner fuldt udstyret og i gang andre steder.VM8 148.2

    Der er mænd som længe har været tilknyttet sanatoriet og som overlapper andre når de stadig var der; skønt de, efter deres egen vurdering, ville blive dybe selvsikre tænkere og i stand til at give råd. Lad disse mennesker få en chance til at tage ansvar i Guds styrke. Derved vil de få en erfaring som vil sætte dem i stand til at tildele andre sandheden.VM8 148.3

    Men i stedet for at sende folk fra Battle Creek; folk, som Gud har anvist i tydelige vidnesbyrd, er tusindvis dollars blevet brugt til at udvide institutioner og forøge faciliteterne i Battle Creek. Og kaldet kommer fra Battle Creek efter flere bekvemmeligheder og flere medarbejdere. Men der må ske en forandring.VM8 149.1

    Vi er opmuntret når vi ser arbejdet der bliver gjort i Chicago og nogle andre få steder. Ansvarerne ophobet i Battle Creek burde for år tilbage være spredt ud. Du kan med tilfredshed se på Battle Creek sanatoriets udbredene vækst, men Gud ser ikke på det med samme billigelse som dig. Hvis institutioner var bygget op andre steder, hvis mennesker havde fået ansvar at bære, ville der havde været langt mere styrke, ville vort arbejde være langt mere effektivt og vi burde have handlet meget mere i overensstemmelse med Guds tanker og vilje end vi har. Sådan som det er, bærer nogle få tunge ansvar. Nogle få udøver en indflydelse som har styrende kraft over arbejdet fjern og nær, medens der er mange som ikke bærer byrder.VM8 149.2

    Mange af dem der bærer tunge byrder behøver at omvendes. Kristus siger til dem som han sagde til Nikodemus: “I må fødes på ny.” “Ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født på ny.” Joh. 3,7.3. Mange styres af en ukristen ånd. De har endnu ikke lært sagtmodighed og ydmyghed i Kristi skole og hvis de ikke ændrer sig, vil de give efter for Satans fristelser. År efter år bærer de på hellige ansvar, alligevel viser det sig at de er ude af stand til at skelne mellem det hellige og almindelige. Hvor længe skal sådanne mennesker fortsætte med udøve en styrende indflydelse? Hvor længe skal deres ord have lov til at ophøje eller fornedre, fordømme eller opløfte. Hvor længe skal de have en sådan magt så ingen vover at ændre deres metoder?VM8 149.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents