Kristelig nidkærhed

Der gives en støjende nidkærhed, som er uden formål og hensigt, som ikke er med skønsomhed og som er blind i sin handlemåde og ødelæggende i sine følger. Dette er ikke kristelig nidkærhed. Kristelig nidkærhed beherskes af principper og er ikke ustadig. Den er alvorlig, dyb og stærk, optager hele ens sjæl og vækker de moralske følelser til virksomhed. Sjæles frelse og Guds riges interesser er anliggender af den højeste betydning. Hvilket øjemed kræver vel større alvor end sjæles frelse og Guds ære? Her står vi over for hensyn, der ikke kan betragtes med ringeagt. De er betydningsfulde som evigheden. Evige skæbner står på spil. Mænd og kvinder fatter beslutninger til deres ve og vel. Kristelig nidkærhed vil ikke udtømme sig med tale, men den vil føle og handle med kraft og duelighed. Dog vil kristelig nidkærhed ikke handle for et syns skyld. Ydmyghed vil præge enhver bestræbelse og komme til syne i enhver gerning. Kristelig nidkærhed vil lede til alvorlig bøn og ydmygelse og til troskab i hjemmets pligter. I familiekredsen vil man se den mildhed og kærlighed, den velvilje og medlidenhed, som altid er frugterne af kristelig nidkærhed. Vejl f menigh bd. 1 side 197]VM2 232.2

Jeg fik vist at du måtte gå et skridt fremad. Dine skatte i himlen, søster E, er ikke så mange. Du er ikke rig over for Gud. Måtte Herren åbne dine øjne til at se og dit hjerte til at føle og få dig til at vise kristelig nidkærhed. [Oh, hvor få der er, som indser sjæles værdi! Hvor få der er, som er villige til at bringe sjæle til erkendelse af Kristus! Der er megen tale, megen foregiven kærlighed til fortabte sjæle. Men tale er en billig vare. Det er alvorlig kristelig nidkærhed, der behøves — en nidkærhed, der ytrer sig ved at udrette noget. Alle må nu arbejde for sig selv og når de har Jesus i deres hjerter, vil de bekende ham for andre. En sjæl, der besidder Kristus, kan lige så lidt afholdes fra at bekende ham, som Niagaras vandmasser kan afholdes fra at strømme ud over faldet. samme s 197]VM2 233.1

Jeg fik vist at bror F er begravet i verdens skidt og snavs. Han kan ikke afse tid til at tjene Gud, ikke engang undersøge og bede alvorligt for at vide hvad Herren vil have ham til at gøre. Hans talenter er gravet ned i jorden. Dette livs bekymringer opsluger hans interesse for evige sager. Guds rige og Kristi retfærdighed kommer i anden række. Han elsker forretninger; men jeg så at hvis ikke han lægger sin kurs om, vil Guds hånd være imod ham. Han kan samle, men Gud vil sprede. Han kunne gøre godt. Men mange har den idé at hvis deres liv er fyldt med arbejdskrævende forretninger, kan de intet gøre for sjæles frelse, intet for at fremme deres Forløsers sag. De siger at de ikke kan gøre tingene halvt og derfor vender sig fra religiøse pligter og religiøs udøvelse og graver sig selv ned i verden. De gør deres forretninger til det vigtigste og glemmer Gud og han er mishaget med dem. Hvis nogen går ind i forretninger hvor de ikke kan gå fremad i det guddommelige liv fuldkommen hellighed i frygt for Gud, bør de andre gå ind i en forretning hvor de kan have Jesus med sig enhver stund.VM2 233.2

Bror F, du ærer ikke din bekendelse. Din nidkærhed er verdslig, din interesse en verdslig interesse. Du dør åndeligt. Du forstår ikke den farlige tilstand du er i. Verdenskærlighed opsluger din religion. Du må vågne op; du må opsøge Gud og angre dit frafald. Tag ordene i anger og vend tilbage til Herren. Dine religiøse pligter er blot blevet en formssag. Du nyder ikke religionen; for denne nydelse er afhængig af villig lydighed. Den villige og lydige skal spise af det gode land. Du har ikke et klart bevis for at du skal dvæle sammen med Gud i hans rige. Lejlighedsvis gør du ydre religiøse pligter, men dit hjerte er ikke med. Af og til falder der et advarselsord til syndere, eller et ord til fordel for sandheden; men det er modvilligt, som om det er for en hård herres skyld, i stedet for at tjene i et barns hengivenhed. Hvis dit hjerte gløder af kristen iver, vil de vanskeligste pligter blive behagelige og lette.VM2 234.1

At den kristnes liv er så svært for mange er fordi de har et splittet hjerte. De er splittede, hvilket gør dem usikre på alle deres veje. Var de rigeligt gennemsyrede med kristen iver, som er følgen af indvielsen til Gud, i stedet for det sorgfulde råb, “Jeg usle, jeg usle,” bør sjælens sprog være: “Hør hvad Herren har gjort for mig.” Endda hvis du var frelst, hvilket er ret tvivlsomt, med den kurs du lægger dig, hvor begrænset vil det gode du har gjort ikke være. Ikke en sjæl vil frelses ved din hjælp. Vil Mesteren sige til dig: “Vel(gjort), du gode og tro tjener”? Hvad har du gjort i trofasthed? Hårdt arbejde i dette livs forretninger og bekymringer. Vil dette bringe de nådige ord ud af Kristi læber: “Vel(gjort), du gode og tro tjener”?VM2 234.2

Min bror, Jesus elsker dig og han indbyder dig til at vende om og tage dine øjne fra jorden og rette dem på mærket for dit høje kalds pris, som er i Jesus Kristus. Stop letsindighed og fjas. Lad et højtidelig lod af den tid vi lever i bæres af dig indtil krigen er ovre. Gå til arbejdet; hvis du er indviet Gud, din indflydelse vil give sig til kende.VM2 235.1

Det meste af bror G’s familie er på den nedadgående vej. H lever et planløst liv. Hun er fyldt med dårskab, tomhed og stolthed. Hendes indflydelse tjener ikke til det bedre, leder ikke til godhed og hellighed. Hun kan ikke lide den tvang som religion fører med sig; derfor vil hun ikke overgive sit hjerte til dets hellige herredømme. Hun elsker selvet, elsker velbehag og søger efter hendes egne fornøjelser. Sørgeligt, resultatet vil faktisk være sørgeligt, hvis hun ikke vender helt om og søger oprigtig gudsfrygt. Hun må udøve en formildende, forædlende og ophøjende indflydelse på sine brødre. Gud elsker disse børn, men de er ikke kristne. Hvis de ville prøve at leve et ydmygt kristenliv, kunne de blive lysets børn og arbejdere for Gud; de ville være missionærere i deres egen familie og blandt dem de omgås.VM2 235.2