Rekreation som Kristus bifalder

Det er de kristnes privilegium og pligt at søge at forfriske deres ånd og styrke deres legeme ved uskyldig rekreation — i den hensigt at bruge deres fysiske og mentale evner til Guds ære. — MYP 364 (1871).DSSIDSD 87.4

De kristne har mange kilder til glæde og kan med usvigelig sikkerhed afgøre, hvilke fornøjelser der er lovlige og rigtige. De kan nyde en form for rekreation, der ikke forvirrer sindet eller nedværdiger sjælen — ting der ikke skuffer, nedbryder selvrespekten eller skader arbejdsevnen. Hvis de kan tage Jesus med i det og bevare en andægtig ånd, kan de være helt sikre. — MYP 38 (1884).DSSIDSD 87.5

Vi bør lede vore sammenkomster og selv opføre os sådan, at vi, når vi går hjem, kan have en god samvittighed over for Gud og mennesker og være sikre på, at vi ikke på nogen måde har såret dem, vi har været sammen med — eller haft en dårlig indflydelse på dem...DSSIDSD 88.1

Enhver fornøjelse, som du kan bede Gud velsigne, vil ikke være farlig. Men fornøjelser, der gør dig uskikket til at bede alene eller sammen med andre, er ikke tilrådelige, men farlige. — MYP 386 (1913).DSSIDSD 88.2