79. — Hvilken stilling bør vi indtage under bønnen?

Både i offentlig og privat andagt er det vort privilegium at bøje vore knæ for Herren, når vi opsender vore begæringer til ham. Jesus, vort eksempel. “Faldt på knæ og bad”. Paulus erklærer: “For denne sags skyld bøjer jeg mine knæ for faderen.” Da Esra bekendte Israels synder for Gud, knælede han. Daniel “faldt på knæ tre gange om dagen og bad og priste sin Gud.”BTU 148.2

Sand ærbødighed for Gud er inspireret af en følelse af hans uendelige storhed og en erkendelse af hans nærværelse. Denne følelse af den usynlige nærværelse burde gøre et dybt indtryk på ethvert hjerte. Bedestunden og bedestedet er hellige, fordi Gud er der; og når vi viser ærbødighed, ved den stilling vi indtager, og hele vor opførsel, vil den følelse, som leder vor optræden, blive uddybet. “Stor og højlovet er Herren,” erklærer salmisten. Når englene udtaler hans navn, tilslører de deres ansigter. Med hvilken ærbødighed burde da ikke vi, som er faldne og syndige, lade Guds navn komme over vore læber!BTU 148.3

Det ville være godt både for gamle og unge at overveje de skriftens ord, som viser os, hvorledes det sted, der udmærkes ved Guds særskilte nærværelse, bør agtes. “Drag dine sko af dine fødder,” befalede han Moses ved den brændende tornebusk, “for det sted, du står på, er hellig jord!” Da Jakob havde set synet af englene, udbrød han: “Sandelig, Herren er på dette sted, og jeg vidste det ikke!” — Gospel Workers side 178. 179.BTU 148.4