Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Budskaber til de unge - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Musik er en dyrebar gave.

    I beretningerne om Bibelens sange er der mange henvisninger til fordelene ved at anvende musik og sang. Musikken er ofte blevet misbrugt, så den tjener dårlige hensigter og på den måde kan bruges som et af de mest besnærende redskaber til at friste mennesker men når den anvendes ret, er den en dyrebar gave fra Gud, bestemt til at hæve sjælen op mod høje og ædle tanker, virke som en inspiration til det gode.BTU 173.6

    Ligesom Israels børn på deres vandring gennem ørkenen blev opmuntret ved tonerne af hellige sange således ønsker Gud også, at hans børn i dag skal bringe glæde ind i deres pilgrimsliv. Der er få måder, hvorpå Guds ord med så stor virkning kan fæstes i hukommelsen som ved at gentage det i sang. Sådan sang har en vidunderlig kraft. Den har magt til at gribe rå og ukultiverede naturer, opfriske tanken og skabe sympati, fremme harmoni og bandlyse tungsindighed og forestillinger, som svækker modet og forringer vore bestræbelser.BTU 174.1

    Det er en af de mest virkningsfulde måder, hvorpå man kan gøre indtryk på hjertet med åndelige sandheder. Hvor ofte er ikke nogle Guds ord, udtrykt i en forlængst glemt barnesang kommet frem i hukommelsen, når sjælen har været nedbøjet og fortvivlelsen nær, og hvorledes har da ikke fristelsen mistet sin kraft, livet fået ny mening, og vi har endog kunnet give andre sjæle mod og glæde!BTU 174.2

    Vi bør aldrig tabe sangens værdi som opdragende faktor af syne. Syng i hjemmet, rene og skønne sange; så behøver man ikke skænde så meget, hvorimod der gives mere opmuntring til at være glade og håbefulde. Syng i skolen; så vil eleverne blive draget nærmere til Gud, til deres lærere og til hverandre.BTU 174.3

    Som en del af gudstjenesten er sangen en lige så vigtig bestanddel som bønnen. I virkeligheden er jo mange sange bønner. Hvis vi lærer barnet at forstå dette, vil det tænke mere over betydningen af de ord, det synger, og blive mere følsom over for ordenes magt.BTU 174.4

    Når vor Frelser leder os til tærskelen af det evige, bestrålet af Guds herlighed, vil vi høre taksigelse og lovprisning fra det himmelske kor, der omringer tronen; og når ekkoet af englesangen toner i vore jordiske hjem, vil vore hjerter drages nærmere de himmelske sangere. Foreningen med himmelen begynder på jorden. Hernede lærer vi grundtonen til lovprisningen deroppe. — Education, side 261 — 268.BTU 174.5

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents