Enhver sjæls kamp.

Jeg så, at onde engle kæmpede for at vinde sjæle, og at Guds engle modstod dem. Kampen var hård. De onde engle flokkedes om dem, fordærvede atmosfæren med deres giftige indflydelse og bedøvede deres følsomhed. Hellige engle vågede ængsteligt over disse sjæle og ønskede at få lov til at drive Satans hærskare tilbage. Det er nemlig ikke de gode engles gerning at tvinge menneskene imod deres egen vilje. Om de giver efter for fjenden og ikke bestræber sig på at modstå ham, kan Guds engle ikke gøre stort andet end at holde satans skarer i skak, så at de ikke kan ødelægge nogen, før yderligere lys er blevet givet til dem, der er i fare, for at få dem til at vågne op og søge hjælp fra himmelen. Jesus vil ikke befale sine engle, at de skal udfri dem, som ikke gør noget forsøg på at hjælpe sig selv.BTU 21.4

Dersom Satan ser, at der er fare for, at han skal miste en sjæl, vil han anstrenge sig til det yderste for at kunne beholde denne. Når et sådant menneske er blevet klar over sin fare og i sin nød og knibe ser hen til Jesus for at få styrke, frygter Satan for, at han skal miste en fange, og han kalder da på forstærkning fra sine engle, for at de skal omringe den stakkels sjæl og danne en mur af mørke omkring ham, så at himmelens lys ikke skal nå ham. Dersom den, der er i fare, holder ud og i hjælpeløshed og svaghed klynger sig til Kristi blods fortjenester, vil Jesus lytte til den ærlige troens bøn og sende forstærkning fra de engle, som er uovertrufne i styrke, og befri ham.BTU 22.1

Satan kan ikke tåle, at man henvender sig til hans mægtige modstander om hjælp for han frygter og bæver over for hans, Kristi, styrke og majestæt. Ved lyden af oprigtige bønner, ryster hele Satans hær. Han bliver ved med at sende legioner af onde engle for at opnå sit mål. Og når mægtige engle, iførte himmelens rustning, kommer for at hjælpe de svage, forfulgte sjæle, vil satan og hans hærskare trække sig tilbage, idet de ved at slaget er tabt for dem. — Review and Herald, 13 Maj 1862.BTU 22.2