Kærlighed til det smukke.

Selv den store Gud er en elsker af det smukke. Han har givet os ufejlbarlige beviser på dette i sine hænders gerninger. Han plantede en smuk have i Eden til vore første forældre. Han lod ranke træer af forskellig slags vokse op af jorden til nytte og til prydelse. De smukke blomster blev dannet med enestående ynde, udstyret med alle slags farver og former og fyldte luften med vellugt. De glade sangere med de mange forskellige slags fjerprydelser lod deres frydefulde sange lyde til Skaberens pris. Det var Guds bestemmelse, at mennesket skulle finde lykke ved at beskæftige sig med at passe de ting, han havde skabt, og at alle dets behov skulle blive tilfredsstillet ved frugterne af havens træer.BTU 219.2

Gud, som gjorde vore første forældres edenhjem så usigelig yndigt, vil også, at de prægtige træer, de smukke blomster og alt det yndefulde i naturen skal være til vor lykke. Han har givet os disse tegn på sin kærlighed, for at vi skal få et korrekt indtryk af hans karakter. Han har i sine børns hjerter indplantet kærlighed til det smukke, men denne kærlighed er blevet fordrejet hos mange. Det skønne og nyttige, som Gud har givet os, er blevet tilbedt, medens den herlige giver er blevet glemt. Dette er den højeste grad af utaknemmelighed. Vi burde erkende Guds kærlighed til os i alt det, han har skabt og som tak for alle disse beviser på hans kærlighed burde vi give ham vort hjertes bedste og helligste følelser.BTU 220.1