På udsvævelsens sti.

I mange religiøse familier gøres dans og kortspil til tidsfordriv i hjemmet. Man påstår, at det er rolige hjemlige fornøjelser, som man godt kan tage del i når forældrene er til stede. Men kærlighed til disse ophidsende fornøjelser udvikles på denne måde, og det, som man betragtede for uskyldigt i hjemmet, vil inden længe heller ikke blive betragtet som farligt uden for hjemmet. Beviset for at der er noget godt at opnå ved disse fornøjelser, har man endnu aldrig kunnet fremskaffe. De giver ikke ny kraft til legemet, ej heller hvile for sindet. De indplanter ikke i sjælen en eneste dydig eller hellig følelse. Nej, tværtimod ødelægger de al smag for alvorlig tænkning og religiøs tjeneste. Det er sandt, at der er en stor forskel mellem den bedre klasses udsøgte selskaber, og det blandede og mindre fine selskab i de dårlige dansesaloner. De er dog alle sammen skridt på udsvævelsens sti.BTU 242.2

Danseforlystelsen, således som den drives i vore dage, er en udartningens skole, en frygtelig forbandelse for selskabslivet. Hvis vi kunne samle alle dem i vore store byer, som hvert år bliver ruineret gennem disse ting, hvilken historie om ødelagte liv ville de da ikke kunne åbenbare. Hvor mange af dem som nu er rede til at forsvare denne praksis, ville ikke blive fyldt med angst og forskrækkelse ved at se resultatet. Hvorledes kan forældre, som bekender sig til at være kristne, samtykke i at lade deres børn betræde fristelsens vej, ved sammen med dem at gå til den slags festlige forlystelser! Hvorledes kan unge mænd og kvinder sælge deres sjæle for disse naragtige fornøjelser! — Review and Herald, 28 Feb. 1882.BTU 242.3