Trangen til et himmelsk sind.

Når Guds ord er blevet vor rådgiver, og vi ransager Skriften for at finde lys vil himlens engle komme nær til os og påvirke vort sind og oplyse vor forstand, så at det i sandhed kan siges: “Dit ords åbenbaring spreder lys og giver de enfoldige forstand.” Det er ikke noget under, at der ikke er mere åndelighed iblandt de unge som bekender sig til kristendom, når de giver så lidt agt på Guds ord. Man ænser ikke de guddommelige råd. De lytter ikke til formaningerne. De søger ikke nåde og himmelsk visdom for at undgå tidligere synder og få ethvert spor af urenhed renset bort fra karakteren. David beder: “Lad mig forstå dine forskrifters vej så vil jeg fortælle om dine underfulde gerninger.”BTU 259.2

Dersom de unges sind, såvel som de ældres blev ledet i den rigtige retning når de kom sammen, så ville deres samtale dreje sig om mere ophøjede emner. Når sindet er rent og tankerne forædlede ved Guds sandhed, vil ordene blive af samme karakter ligesom guldæbler i sølvskåle. Men med den forståelse og den praksis, med det lave stade som selv mennesker der bekender sig til at være kristne, er tilfredse med, er det naturligt at al samtale bliver simpel og uden mening. Den er af jord, jordisk, og har ikke en duft af sandheden eller af himlen, og kommer ikke engang op til det mål, som den mere kultiverede klasse af verdens børn er nået til.BTU 259.3