Fristelse.

Satan, den store ærkeforfører, forvandler sig til en lysets engel og kommer til de unge med sine særskilte fristelser og har held med sig til at drage dem skridt for skridt bort fra pligtens vej. Han beskrives som en anklager, en bedrager, en løgner, en plager og en morder. Den som begår synd er af den onde. Enhver overtrædelse bringer sjælen til fordømmelse og medfører den guddommeliges mishag. Gud ser hjertets tanker. Når urene tanker næres, er det ikke nødvendigt, at de udtrykkes i ord eller handling for at blive til synd og bringe sjælen fordømmelse. Sjælens renhed besmittes og fristeren har triumferet.BTU 261.3

Ethvert menneske fristes, når det drages af sit eget begær. Det ledes bort fra dydens vej og fra det gode, ved at følge sine egne tilbøjeligheder. Hvis ungdommen besad moralsk fuldkommenhed, ville de stærkeste fristelser ikke kunne påvirke dem. Det er Satans opgave at friste jer, men I bestemmer selv, om I vil give efter eller ikke. Hele Satans hær har ikke magt til at tvinge den der fristes til at synde. Der er ingen undskyldning for synd.BTU 261.4

Medens nogle af de unge øder deres kræfter i dårskab og forfængelighed, er der andre, som behersker deres sind, samler sig kundskaber, ifører sig rustningen og kaster sig ud i livets kampe, fast besluttede på at gøre fremgang; men de kan ikke få fremgang i livet, hvor højt de end søger at nå op, om de ikke hengiver sig helt til Gud. Hvis de vender sig til Herren med hele deres hjerte og modstår deres påvirkning, som selv i mindste måde vil svække deres hensigter med hensyn til at gøre hvad ret er, da vil de finde deres tillid og deres styrke i Gud.BTU 261.5