Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Budskaber til de unge - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Udvikling af tillid.

    Herren vil anerkende enhver bestræbelse, du gør for at nå det ideal han har sat for dig. Hvis du gør et fejltrin, og du bliver ledet til synd, så skal du ikke mene, at du ikke kan bede, at du ikke er værdig til at træde frem for Gud. “Mine børn! Dette skriver, jeg til jer, for at I ikke skal synde. Og dersom nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige.” Med udstrakte arme venter han på at byde den fortabte søn velkommen. Gå til ham og fortæl ham om dine fejl og overtrædelser. Bed ham om at styrke dig til nye bestræbelser. Han vil aldrig skuffe dig, aldrig svigte din tillid.BTU 49.4

    Du vil møde prøver. På den måde vil Herren slibe kanterne af din karakter af. Knur ikke. Du gør prøven hårdere ved beklagelser. Ær Gud ved at overgive dig til ham med glæde. Udhold prøven med tålmodighed. Bevar Guds kærlighed i dit hjerte, selv om der skulle ske dig uret. “Den som vil elske livet og se gode dage, skal holde sin tunge fra ondt og sine læber fra at tale svig, han vende sig fra ondt og gøre godt; han søge fred og jage efter den! For Herrens øjne er over de retfærdige, og hans øren til deres bøn.”BTU 50.1

    Vogt dig for forkerte skridt. Om du venter til i morgen, vil selv den mørkeste dag være forbi. “I rolighed og tillid skal jeres styrke være.” Kristus kender styrken af jeres fristelser, og hvad evne I har til at stå imod. Hans hånd er altid udragt i øm medfølelse med ethvert lidende barn. Til den fristede og mismodige siger han: “Barn! Jeg har lidt for dig, jeg har givet mit liv for dig; kan du ikke stole på mig?” ” Som din dag er, skal din styrke være.” ...BTU 50.2

    Vælt din vej på Herren, stol på ham, så griber han ind ... Han vil være for dig som en vældig klippes skygge i tørstende land. Han siger: Kom hid til mig ... Og jeg vil give jer hvile, en hvile, som verden hverken kan give eller borttage. ... Ord kan ikke beskrive den fred og glæde som den ejer, der tager Gud på hans ord. Prøver forstyrrer ham ikke, ringeagt piner ham ikke. Hans eget jeg er korsfæstet. Om end hans pligter dag for dag bliver mere prøvende, hans fristelser sværere og hans modgang alvorligere, så vakler han dog ikke; han får en styrke, der svarer til hans behov. — The Youth's Instructor, 26 Juni 1902.BTU 50.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents