En livslang strid.

Har du nogen sinde lagt mærke til en høg, der forfølger en frygtsom due? Instinktet har lært duen, at hvis høgen skal kunne gribe sit bytte, må den flyve højere end sit offer. Duen stiger derfor højere og højere op i himlens blå, stadig forfulgt af høgen, som søger at få fordelen. Men forgæves. Duen er sikker, så længe den ikke lader sig standse af noget i sin flugt eller lader sig drage ned mod jorden; men giver den først op og flyver lavere ned så vil den agtpågivende fjende kaste sig over sit offer. Gang på gang har vi givet agt på denne scene med næsten tilbageholdt åndedræt og fulde af sympati for den lille due. Hvor sørgeligt ville det ikke have været at se den falde som offer for den grusomme høg!BTU 54.2

Vi har for os en kamp en livslang strid med Satan og hans forføreriske fristelser. Fjenden vil bruge alle argumenter alle slags bedrag for at besnære sjælen, og hvis vi vil vinde livets krone, må vi udfolde alvorlige udholdende bestræbelser. Vi må ikke afklæde os rustningen eller forlade slagmarken, før vi har vundet sejren og gennem vor Forløser kan triumfere. Så længe vi fortsætter med at have vore øjne fæstede på vor tros ophavsmand og fuldender, er vi sikre. Men vort sind må være vendt mod de ting, som er oventil, ikke mod de ting, som er på jorden. Vor tro må stige højere og højere i vor tilegnelse af Kristi nåde. Ved daglig at beskue hans vidunderlige skønhed, vil vi mere og mere blive lig hans herligheds billede. Og når vi på denne måde lever i forbindelse med himlen, vil Satan forgæves lægge sine garn ud for os. — The Youth's Instructor, 12 Maj 1898.BTU 54.3