Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
Budskaber til de unge - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Se hen til Jesus.

    Bliv ikke mismodig, om end dit hjerte synes at være hårdt. Enhver modstand, enhver indre fjende forøger blot vor trang til Kristus. Han kom for at borttage stenhjertet og give dig et kødhjerte. Se hen til ham og få hos ham særskilt hjælp til at overvinde dine specielle fejl. Når fristelser sniger sig ind på dig, så stå fast imod de onde anfægtelser. Sig til din sjæl: “Hvorledes skulle jeg kunne vanære min forløser? Jeg har overgivet mig til Kristus; jeg kan ikke gøre Satans gerninger.” Råb til din kære Frelser om hjælp til at ofre enhver afgud og lægge enhver skødesynd bort. Se med troens øje Jesus stående foran Faderens trone, hvor han fremviser sine sårede hænder og beder for dig. Tro, at styrke vil tilflyde dig gennem din dyrebare Frelser.BTU 59.5

    I tro bør du også skue op til de kroner, som er henlagt for dem, der vinder sejr. Lyt til de frelstes jublende sang: “Værdig, værdig er lammet, som er blevet slagtet og som har forløst os til Gud!” Forsøg på at se disse scener levende for dig. Da Stefanus, den første kristne martyr udkæmpede sin frygtelige kamp med fyrstedømmer og magter og ondskabens åndelige hær i det høje, udråbte han:“Jjeg ser himmelen åben og menneskesønnen stående ved Guds højre hånd!” Verdens Frelser blev åbenbaret for ham som den, der fra himlen så ned på ham med den dybeste interesse og det herlige lys fra Kristi ansigt skinnede på Stefanus med en sådan kærlighed at selv hans fjender syntes at hans ansigt skinnede som en engels ansigt.BTU 60.1

    Dersom vi lod vort sind dvæle mere ved Kristus og den himmelske verden, ville vi finde en mægtig hjælp og betimelig støtte, når vi kæmper Herrens kampe. Stolthed og kærlighed til verden vil tabe deres magt, når vi beskuer herligheden fra det bedre land, som snart skal blive vort. Sidestillet med Kristi elskelighed vil alt der her i verden drager og lokker, blive af kun ringe værdi.BTU 60.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents