Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
I mesterens tjeneste - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Oprigtighed

    Der må ikke være nogen forstillelse i livet hos dem, som har et så helligt og højtideligt budskab som det, vi er blevet kaldet til at forkynde. Verden lægger mærke til syvende dags adventister, fordi den kender noget til den tro, de bekender sig til, og deres høje idealer. Når den ser nogle, som ikke lever op til deres bekendelse, peger den på dem med foragt.IMT 271.1

    Mennesker kan have fortrinlig begavelse, gode evner og glimrende egenskaber; men én mangel, én lønlig synd, der næres, vil vise sig at betyde for karakteren, hvad den ormstukne planke betyder for skibet, nemlig fuldstændig ulykke og ruin.IMT 271.2

    Paulus førte en himmelsk atmosfære med sig. Alle, som var sammen med ham, mærkede indflydelsen af hans forening med Kristus. Den omstændighed, at hans eget liv var et eksempel på den sandhed, han fremholdt, lagde en overbevisende kraft i hans forkyndelse. Deri ligger sandhedens magt. Den ukunstlede, ubevidste indflydelse af et helligt liv er den mægtigste prædiken, som kan holdes til forsvar for kristendommen. Selv uigendrivelige argumenter vil måske blot vække modstand, men et kristeligt eksempel ejer en kraft, som det er umuligt at stå helt imod.IMT 271.3

    En sand karakter skabes ikke udefra, så vi derefter kan iføre os den; den udstråler indefra. Dersom vi ønsker at lede andre ind på retfærdighedens sti, må retfærdighedens principper råde i vort eget hjerte. Vi kan forkynde kristendommen teoretisk ved at bekende troen, men det er den praktiske gudsfrygt, der gælder som sandhed. Det retskafne liv, den hellige vandel, den usvigelige ærlighed, det tjenstvillige, gavmilde sind, det gudfrygtige eksempel, det er ved hjælp af alt dette, at lyset bringes ud til verden.IMT 271.4

    Bønner, formaninger og taler er dårlige frugter, som ikke så sjældent er bundet på; men frugter, der giver sig til kende i gode gerninger, i omsorg for de nødlidende, faderløse og enkerne, er ægte frugter, som vokser naturligt på et godt træ.IMT 272.1

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents