Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
I mesterens tjeneste - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Taktfølelse

    Den, der overgiver alt til Gud, vil udføre sit arbejde med omtanke, under bøn og med en hjertelig og fin taktfølelse.IMT 274.5

    En mand, som er besjælet af begejstring, flid og taktfølelse, vil få fremgang i timelige foretagender, og de samme egenskaber vil have dobbelt effekt, når de er viet til Guds værk, fordi Guds kraft bliver forenet med menneskelige bestræbelser.IMT 274.6

    I det sjælevindende arbejde behøves der stor takt og visdom. Frelseren holdt aldrig sandheden tilbage, men han udtalte den altid i kærlighed. I sin omgang med andre viste han den største takt og var altid venlig og hensynsfuld. Han var aldrig grov, talte aldrig uden nødvendighed et strengt ord, påførte aldrig en følsom sjæl unødig smerte. Han dadlede aldrig menneskelig svaghed. Frygtløst fordømte han hykleri, vantro og ugudelighed, men der var gråd i hans stemme, når han udtalte sine skarpe irettesættelser. Han gjorde aldrig sandheden grusom, men viste altid en dyb ømhed for menneskene. Hver sjæl var dyrebar i hans øjne. Han optrådte med guddommelig værdighed, men han nedlod sig med den ømmeste medlidenhed og agtelse for hvert eneste medlem af Guds familie. I dem alle så han sjæle, som det var hans mission at frelse.IMT 275.1

    Når et tydeligt foredrag er blevet holdt, vil nogle ubesindige, impulsive, men dog oprigtige sjæle uventet tiltale sådanne, som ikke er med os, og gøre den sandhed, som vi ønsker, at de skal modtage, frastødende for dem. “Denne verdens børn er klogere end lysets børn over for deres egen slægt.” Forretningsmænd og politikere lægger vægt på høflighed. De bestræber sig for at være så tiltalende som muligt. De overvejer, hvorledes de kan gøre deres væsen og deres optræden sådan, at de kan opnå den største indflydelse over deres medmenneskers sind. De bruger deres kundskaber og evner på en så klog måde som muligt for at opnå deres hensigt.IMT 275.2

    Dette budskab må forkyndes; men under dets forkyndelse må vi vogte os for at angribe, støde og fordømme dem, som ikke har det lys, vi har. Hvorfor skulle vi ubeføjet gøre hårde angreb på katolikkerne? Blandt katolikkerne findes der mange meget samvittighedsfulde kristne, som vandrer i alt det lys, der skinner på deres vej, og Herren vil virke for dem.IMT 275.3

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents