Loading...
Larger font
Smaller font
Copy
Print
Contents
I mesterens tjeneste - Contents
  • Results
  • Related
  • Featured
No results found for: "".
  • Weighted Relevancy
  • Content Sequence
  • Relevancy
  • Earliest First
  • Latest First
    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents

    Lærdomme fra Elias’ erfaring

    Der kan hentes mange lærdomme fra Elias erfaring på denne tid, hvor han havde mistet modet og tilsyneladende var slået ud. Disse lærdomme er af uvurderlig betydning for Guds tjenere i denne tid, hvor der råder en udbredt ligegyldighed for lov og ret. Frafaldet i dag minder meget om frafaldet i Israel på profeten Elias tid. I dag følger de store masser Baal ved at sætte det menneskelige over det guddommelige, lovprise folkets førere, tilbede mammon og sætte videnskaben højere end åbenbaringens sandheder. Tvivl og vantro øver deres skadelige indflydelse på sind og hjerte, og mange sætter menneskelige teorier i Guds ords sted. Der slås offentligt til lyd for, at fornuften bør stå over ordets undervisning. Man hævder, at Guds lov, som er retfærdighedens guddommelige målestok, ikke gælder. Sandhedens store fjende arbejder med forførerisk magt for at få mænd og kvinder til at anbringe det, som menneskene selv har skabt, på den plads, der tilkommer Gud, og til at glemme det, som han har givet menneskene til deres lykke og frelse.IMT 70.1

    Skønt dette frafald er meget udbredt, er det dog ikke universelt. Det er ikke hele verden, der ligger i lovløshed og synd, og det er ikke hele menneskeheden, der har stillet sig på fjendens side. Gud har mange tusinder, der ikke har bøjet knæ for Baal mange, som ønsker at få et mere indgående kendskab til Kristus og loven, mange, som til trods for omstændighederne håber, at Jesus snart vil komme for at gøre ende på synd og død. Der er også mange, der har tilbedt Baal uden selv at være klar over det, og Guds Ånd arbejder stadig med disse mennesker.IMT 70.2

    Larger font
    Smaller font
    Copy
    Print
    Contents