Kapitel 5—Aandens Gave.

DA Kristus gav sine Disciple Løftet om Aanden. nærmede han sig Afslutningen paa sin jordiske Virksomhed. Han stod i Korsets Skygge, med en fuld Forstaaelse af den Syndebyrde, der skulde hvile paa ham som Bæreren af Verdens Synd. Før han hengav sig selv til et Offer, underviste han Disciplene om en overordentlig vigtig og fuldkommen Gave, som han vilde skjænke sine Efterfølgere — den Gave, som vilde stille hans Naades ubegrænsede Hjælpekilder indenfor deres Rækkevidde. “Jeg vil bede Faderen.” sagde han, “og han skal give eder en anden Talsmand, at han skal blive hos eder evindelig, den Sandhedens Aand. hvilken Verden ikke kan annamme, thi den ser ham ikke. kjender ham ej heller; men I kjender ham, thi han bliver hos eder, og skal være i eder.” Joh. 14: 16, 17. Frelseren pegte fremad til den Tid, da Aanden skulde komme og udføre et mægtigt Værk som hans Repræsentant. Det onde, som havde ophobet sig i Aarhundreder, skulde bekjæmpes ved den Helligaands guddommelige Kraft.AV 29.1

Hvad blev Følgen af Aandens Udgydelse paa Pinsedagen? Glædesbudskabet om en opstanden Frelser blev ført til den beboede Verdens yderste Grænser. Under Disciplenes Forkyndelse af Budordet om Forløsning og Naade gav Hjerterne efter for den Kraft, der laa i dette Budskab. Menigheden blev Vidne til, at omvendte Mennesker strømmede til fra alle Kanter. De der var blevet lunkne, blev omvendt paany. Syndere forenede sig med de troende i Søgningen efter den kostelige Perle. Enkelte, som havde været Evangeliets bitreste Modstandere, blev dets Forkjæmpere. Profetien blev opfyldt, som siger: “Den, som er skrøbelig, . . . skal være paa den Dag som David, . . . som Herrens Engel.” Sak. 12: 8. Enhver Kristen saa i sin Broder en Aabenbarelse af guddommelig Kjærlighed og Velvilje. Der var én Interesse, som var den overvejende; der var én Ting, de kappedes om, og som opslugte alt andet. De troendes Higen og Tragten var rettelig at fremstille Kristi Karakter og arbejde for hans Riges Udbredelse.AV 29.2

“Og Apostlene gav Vidnesbyrd med stor Kraft om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle.” Ap. Gj. 4: 33. Udvalgte Mænd. som antog Sandhedens Ord, blev under deres Virksomhed tillagt Menigheden og viede sit Liv til Arbejdet med at bringe andre det Haab, som fyldte deres Hjerte med Fred og Glæde. Trusler formaaede ikke at holde dem tilbage eller gjøre dem frygtagtige. Herren talte gjennem dem, og idet de gik fra Sted til Sted, forkyndte de Evangeliet for de fattige, og store Undere skete ved Guds Naade og Kraft.AV 29.3

Saa mægtigt kan Gud virke, naar Menneskene underkaster sig hans Aands Vejledning.AV 30.1

Løftet om den Helligaand er ikke begrænset til Tid eller Folkeslag. Kristus erklærede. at hans Aands guddommelige Indflydelse skulde følge med hans Efterfølgere til Verdens Ende. Fra Pinsedagen af og til vor Tid er Talsmanden blevet sendt til alle, som har overgivet sig helt til Herren og hans Tjeneste. Til alle, der har antaget Kristus som sin personlige Frelser, er den Helligaand kommet som et Vidne, en Raadgiver, en Helliggjører og Vejleder. Jo nærmere de troende har vandret i Samfund med Gud, med desto større Klarhed og Kraft har de vidnet om Gjenløserens Kjærlighed og om hans frelsende Naade. De Mænd og Kvinder, i hvis Liv en større Fylde af Guds Aand aabenbaredes gjennem de lange Aarhundreder af Forfølgelse og Prøvelser, har staaet som Tegn og Undere Ver-den. For Engle og Mennesker har de fremvist den frelsende Kjærligheds forvandlende Kraft.AV 30.2

De, som paa Pinsedagen blev udrustet med Kraft fra det høje, blev ikke derved fritaget for yderligere Fristelser og Prøver. Naar de optraadte som Vidner for Sandhed og Kjærlighed, blev de atter og atter angrebet af al Sandheds Fiende, der vilde berøve dem Kristenlivets Erfaringer. Med alle de Kræfter, Gud havde skjænket dem. maatte de stræbe efter at naa til Mands Modenhed i Kristus Jesus. Daglig bad de om ny Naade, saa de kunde naa længere frem mod Fuldkommenhedens Maal. Ved Tro paa Gud lærte selv de syageste under den Helligaands Paavirkning at adnytte hvad der var dem skjænket, og blive helligede, rensede og forædlede i Sind og Hjerte. Og idet de i Ydmyghed underkastede sig den Helligaands Indflydelse og Paavirkning, øste de af Guddommens Fylde og blev dannet efter det guddommelige Billede.AV 30.3

Tidens Henskriden har ikke hidført nogen Forandring i det Løfte, som Kristus ved sin Bortgang gav om at sende den Helligaand som sin Repræsentant. Det skyldes ikke nogen Begrænsning fra Guds Side, at hans Naades Rigdomme ikke strømmer ned paa Jorden til Menneskene. Dersom Løftets Opfyldelse ikke ses i den Grad, man kunde vente, saa er det, fordi Løftet ikke bliver skattet, som det burde. Om alle var villige, vilde alle blive fyldt med Aanden. Overalt hvor Trangen til den Helligaand kun skjænkes liden Opmærksomhed. hersker der aandelig Tørke, aandeligt Mørke, aandeligt Frafald og Død. Der hvor Ting af mindre Betydning optager Tanken, der vil den guddommelige Kraft, som er saa nødvendig til Menighedens Vækst og Trivsel, og som vilde bringe saa mange andre Velsignelser med sig, mangle, selv om den tilbydes i ubegrænset Fylde.AV 30.4

Naar nu dette er det Middel, hvorigjennem vi skal modtage Kraft fra oven, hvorfor hungrer og tørster vi saa ikke efter Aandens Gave? Hvorfor taler vi ikke om den, beder om den og prædiker om den? Herren er mere villig til at give dem den Helligaand, som tjener ham, end Forældre er til at give sine Børn gode Gaver. Enhver Arbejder bor opsende sin Bøn til Gud om en daglig Aandens Daab. Grapper af Missionsarbejdere bør komme sammen og bede om særskiltt Hjælp, om himmelsk Visdom, for at de maa forstaa at lægge vise Planer og handle forstandigt. Især bør de bede Gud om at udgyde over sine udvalgte Sendebud i Missionsmarkerne et rigt Maal af sin Aand. Aandens Tilstedeværelse hos Guds Arbejdere vil give Sandhedens Forkyndelse en Kraft, som al Verdens Ære og Herlighed ikke vilde kunne give.AV 30.5

Den Helligaand bliver hos den trofaste Arbejder for Gud. paa hvilket Sted han end er. De Ord, der blev talt til Disciplene, tales ogsaa til os. Talsmanden hører os til saavel som dem. Aanden bringer den Kraft, som opholder kjæmpende, stridende Sjæle i enhver Vanskelighed, naar de er Gjenstand for Verdens Had, og naar de erkjender sine egne Mangler og Fejlgreb. I Sorg og Lidelse, naar Udsigterne er morke og Fremtiden truende, og naar vi føler os hjælpeløse og ensomme — i saadanne Stunder er det, at den Helligaand som Svar paa Troens Bøn bringer Hjertet Trøst.AV 31.1

At en Person under usædvanlige Forholde hensættes i en aandelig Henrykkelse er intet afgjørende Bevis paa. at han er en Kristen. Hellighed er ikke Henrykkelse, men Viljens fuldstændige Overgivelse til Gud; den bestaar i, at vi lever ved ethvert Ord, som udgaar af Guds Mund; den bestaar i, at vi gjør vor himmelske Faders Vilje; den bestaar i, at vi stoler paa Gud i Prøver, i Mørket saavel som i Lyset; den bestaar i, at vi vandrer i Tro og ikke i Beskuelse; den bestaar i, at vi forlader os paa Gud med urokkelig Tillid og hviler i hans Kjærlighed.AV 31.2

Det er ikke nødvendigt, at vi skal kunne forklare, netop hvad den Helligaand er. Kristus siger, at Aanden er Talsmanden, “den Sandheds Aand, som udgaar fra Faderen”. Det siges udtrykkeligt om Aanden, at naar han vejleder Menneskene til al Sandhed, skal han “ikke tale af sig selv”. Joh. 15: 26; 16: 13.AV 31.3

Den Helligaands Natur er en Hemmelighed. Menneskene kan ikke forklare den, fordi Herren ikke har aabenbaret den for dem. Mennesker med sværmeriske Anskuelser kan stille Skriftsteder sammen og tolke dem paa menneskelig Vis; men Antagelsen af saadanne Anskuelser vil ikke styrke Menigheden. Angaaende Hem-meligheder, som er for dybe for Menneskenes Forstand, er Taushed at ligne ved Guld.AV 31.4

Den Helligaands Gjerning angives tydeligt i Kristi Ord: “Naar han kommer, skal han overbevise Verden om Synd og om Retfærdighed og om Dom.” Joh. 16: 8. Det er den Helligaand, som overbeviser om Synd. Dersom Synderen lader sig paavirke af Aandens livgivende Indflydelse, vil han blive ført til Omvendelse og vækkes op til Forstaaelse af Betydningen af at adlyde de guddommelige Fordringer.AV 31.5

For den bodfærdige Synder, som hungrer og tørster efter Retfærdighed; aabenbarer den Helligaand det Guds Lam, som bærer Verdens Synd. “Han skal tage af mit og forkynde eder,” sagde Kristus; han “skal lære eder alle Ting, og minde eder paa alle Ting, som jeg har sagt eder”. Joh. 16: 14; 14: 26.AV 32.1

Den Helligaand er skjænket som en gjenfødende Kraft for at gjøre den ved vor Forløsers Død tilvejebragte Frelse virksom. Aanden søger stadig at lede Menneskenes Tanker hen paa det store Offer, som blev frembaaret paa Golgathas Kors, at udfolde Guds Kjærlighed for Verden og at oplade for den skyldbevidste Sjæl de dyrebare Ting i den hellige Skrift.AV 32.2

Efter at have hid ført Overbevisning om Synd og fremholdt Retfærdighedens Maalestok for Sindet leder den Helligaand Menneskets Higen og Tragten bort fra det. som hører denne Jord til, og fylder Sjælen med Længsel efter Hellighed. Han skal “vejlede eder til al Sandhed,” sagde Frelseren. Dersom Menneskene er vil-lige til at lade sig paavirke, vil hele deres Væsen blive helliggjort. Aanden vil tage af det, som hører Gud til. og indprente det i Sjælen. Ved hans Kraft vil Livets Vej blive saa tydelig, at ingen behøver at fare vild.AV 32.3

Fra Begyndelsen af har Gud ved sin Helligaand virket gjennem menneskelige Redskaber til Fuldbringelsen af sin Beslutning angaaende den faldne Slægt. Dette viste sig i Patriarkernes Liv. Ogsaa til Menigheden i Ørkenen paa Mose Tid gav Gud sin “gode Aand til at undervise dem” (Neh. 9: 20); og paa Apostlenes Tid virkede han mægtigt for sin Menighed ved den Helligaand. Den samme Kraft, som opholdt Patriarkerne, som gav Josva og Kalab Tro og Frimodighed, og som gjorde Apostelmenighedens Arbejde frugtbringende, har opholdt Guds trofaste Børn i alle de efterfølgende Tidsaldre. Det var ved den Helligaands Kraft, at Valdensermenigheden i den mørke Tidsalder hjalp til med at berede Vejen for Reformationen. Det var den samme Kraft, som gjorde, at Arbejdet lykkedes for de ædle Mænd og Kvinder, der banede Vejen for Oprettelsen af Nutidens Missionsvirksomhed og for Bibelens Oversættelse i alle Nationers og Folks Tungemaal og Dialekter.AV 32.4

I vor Tid bruger Gud endnu sin Menighed til at kundgjøre sit Forsæt paa Jorden. I vor Tid drager den himmelske Konges Udsendinge omkring fra By til By og fra Land til Land for at berede Vejen for Kristi andet Komme. Guds Lovs Gyldighed bliver hævdet. Den Almægtiges Aand virker paa Menneskenes Hjerter, og de, som lader sig paavirke af den, bliver Vidner for Gud og hans Sandhed. Paa mange Steder er der gudhengivne Mænd og Kvinder, som meddeler andre det Lys. som har gjort Vejen til Frelse ved Kristus klar for dem; og idet de vedblivende lader sit Lys skinne, ligesom de gjorde, der fik Aandsdaaben paa Pinsedagen, erholder de stedse mere af Aandens Kraft. Saaledes vil Jorden blive oplyst af Guds Herlighed.AV 32.5

Paa den anden Side er der dem, som i Stedet for paa en forstandig Maade at adnytte de Anledninger, som nu gives, hengiver sig til ørkesløs Forventning om, at en særskilt Aandens Vederkvægelse engang skal indtræffe, der i høj Grad vil forøge deres Evne til at oplyse andre. De forsømmer Øjeblikkets Pligter og Privilegier og lader Lyset skinne dunkelt, medens de ser fremad til en Tid, da de uden nogen egen Bestræbelse skal modtage særskilte Velsignelser, hvorved de vil blive forvandlet og skikket til at træde i Herrens Tjeneste.AV 33.1

Det er sandt, at de alvorlige Bestræbelser, som af gudhengivne troende under den Helligaands Ledelse vil blive gjort ved Endens Tid. da Guds Værk paa Jorden skal afsluttes, vil blive ledsaget af særskilte Tegn paa Guds Velbehag. Under Sindbilledet af den tidlige og sildige Regn, som falder i Østerlandene ved Sædetid og ved Høstens Tid, forudsagde de jødiske Profeter Udgydelsen af Aandens Naadegaver i særskilt Maal over Guds Menighed. Aandens Udgydelse i Apostlenes Tid var Begyndelsen til den tidlige Regn, og Følgen var herlig. Helt til Tidens Ende vil Guds Aand blive i den sande Menighed.AV 33.2

Men nærved Afslutningen paa Jordens Høst er der lovet en særskilt Udgydelse af Aanden til Beredelse af Menigheden for Menneskesønnens Komme. Denne Aandens Udgydelse lignes med den sildige Regn; og det er denne Kraft, de Kristne skal bede Høstens Herre om “paa den sildige Regns Tid”. Som Svar herpaa læser vi, at “Herren skaffer Lyn og giver dem Regnskyl”; han nedsender “tidlig Regn og sildig Regn”. Sak. 10: 1; Joel 2: 23.AV 33.3

Men Medlemmerne af Guds Menighed i vor Tid vil ikke være beredte for Høstens Tid, medmindre de har en levende Forbindelse med Kilden til al aandelig Vækst. Uden at de holder sine Lamper i Orden, vil de ikke erholde særskilt Naade i en Tid, da denne særlig behøves.AV 33.4

De, som til Stadighed modtager ny Forsyning af Naade, vil eje en Kraft, der staar i Forhold til deres daglige Behov og deres Evne til at udnytte denne Kraft. I Stedet for at se fremad til et eller andet fremtidigt Tidspunkt, da de ved Modtagelsen af en særskilt Aandens Kraft paa en vidunderlig Maade vil blive skikket til at vinde Sjæle, overgiver de sig daglig til Gud, saa han kan danne dem til Kar, som han kan bruge. De udnytter daglig de Anledninger, de har til at arbejde. De vidner daglig for Mesteren, hvor som helst de befinder sig — hvad enten de er beskjæftiget med sine jævne huslige Pligter eller med offentlig Virksomhed.AV 33.5

For den gudhengivne Arbejder ligger der en vidunderlig Trøst i Bevidstheden om, at ogsaa Kristus under sit Liv paa Jorden daglig søgte Faderen om ny Naade, som han havde den behov; og fra dette Samfund med Gud gik han ud for at styrke og velsigne andre. Se Guds Søn bøjet i Bøn til sin Fader! Uagtet han er Guds Søn, styrkes hans Tro ved Bønnen, og ved Samfundet med Himlen samler han sig Kraft til at modstaa det onde og betjene Menneskene i deres Trang. Som Menneskeslægtens ældre Broder kjender han deres Behov, som. omgivet af Skrøbelighed i en Verden fuld af Synd og Fristelse, endnu ønsker at tjene ham. Han ved, at de Sendebud, han udsender, er svage, fejlende Mennesker; men enhver, som overgiver sig helt til hans Tjeneste, lover han guddommelig Bistand. Hans eget Eksempel er en Forsikring om, at alvorlig, ihærdig Bøn til Gud i Tro — en Tro, som fører til fuldstændig Overladelse til Gud og uforbeholden Hengivenhed til hans Værk — vil formaa at bringe Menneskene den Helligaands Hjælp i Kampen mod Synden.AV 33.6

Enhver Arbejder, som følger Kristi Eksempel, vil være forberedt paa at modtage og benytte sig af den Kraft, som Gud har lovet sin Menighed paa den Tid, da Jordens Høst skal modnes. Naar Evangeliets Forkyndere Dag for Dag knæler for Herren og fornyer sin Pagt med ham, vil han skjænke dem sin Aand med dens livgivende, helliggjørende Kraft. Naar de gaar ud for at opfylde Dagens Pligter, har de den Forsikring, at den Helligaands asynlige Nærværelse vil sætte dem i Stand til at være “Guds Medarbejdere”.AV 34.1